Ayaan Hirsi Ali beskrives av flere som ekstrem. Det reflekterer full forvirring om begrepene. Ayaan Hirsi Ali er ikke ekstrem, hun er radikal: dvs. hun går til roten av problemene. Det blir helt feil å måle henne feks. mot teleevangelisten Mouez Masoud. Det er snakk om to helt ulike tilnærminger, og begge trengs.

Ayaan Hirsi Ali har gitt et intervju til Kristelig Dagblad der hun får frem hva som er ekstremt: at muslimer oppdras i Europa som om de levde i Saudi-Arabia, Pakistan eller Marokko. Det gjør dem uskikket til å leve som europeere, og fremmed overfor verdiene i et åpent samfunn. Å overse dette forholdet er å be om problemer i fremtiden. Europa har allerede mange sinte unge som er fremmedgjort fra samfunnet, og det er ikke samfunnets skyld, sier Ayaan Hirsi Ali.

– Ingen har tvunget muslimerne til at komme til Europa. Det er deres eget valg. Derfor kan de ikke kræve alle velfærdssamfundets rettigheder og så samtidig sige, at de vil have friheden til at isolere deres børn fra resten af samfundet.

Frihetens ansvar

Kvinner opplever en stor frihet når de de kommer til Europa: de får frihet til å ta utdannelse, til jobb, egne penger og frihet til å reise. Denne friheten er et resultat av visse verdier, og kvinnene skylder samfunnet å oppdra barna sine til å internalisere disse verdiene, hevder Ayaan Hirsi Ali med ettertrykk. Men det skjer i altfor liten grad. I stedet oppdras de til at identiteten som muslim og tilknytningen til opprinnelseslandet går først, men da blir de ikke europeere. Dette sviket mot friheten de nyter godt av må belyses og gjøres noe med. Derfor vil Ayaan Hirsi Ali stenge institusjoner som sprer segregasjon, som muslimske friskoler.

– Som kvinde har jeg haft særligt gavn af den frihed, der kendetegner de europæiske samfund. Jeg kom fra en baggrund, hvor kvinder har meget få eller ingen rettigheder, og nu står jeg i dag i en situation, hvor jeg er lukket helt ind i samfundet og har alle rettigheder.

– Jeg får gratis uddannelse, jeg får gratis lægehjælp og jeg har fået et pas, der gør det muligt for mig at rejse verden rundt. Til gengæld for friheden og mine individuelle rettigheder har jeg så også pligt til at opdrage mine børn til at vise respekt og tage ansvar for de selvsamme rettigheder og værdier. Og det er netop på det punkt, at vi i Europa har misforstået de muslimske indvandrere, siger Ayaan Hirsi Ali.

Den generøse vert

Europeere later som om de er verten som kan være raus mot nye landsmenn. Men dette er en illusjon. Langsomt tæres sammenhengskraften i samfunnet vekk når det oppdras nye generasjoner som ikke føler noen lojalitet til sentrale verdier. Europeere befinner seg ikke lenger i noen overlegenhetsposisjon. Tvertimot er de på defensiven, og «generøsiteten» mot de fremmede dekker over stor usikkerhet og forvirring.

Det er et faktum, at man i alle europæiske lande i dag kæmper med rodløse unge, der føler et stort had mod det omgivende samfund.

Det er samtidig et faktum, at de mest ekstreme reaktioner ofte opstår blandt unge med muslimsk baggrund. Forklaringen er europæernes misforståede hensyn, mener Ayaan Hirsi Ali.

– I Europa har vi i alt for mange år behandlet indvandrere som gæster, og som vært opfører man sig jo altid bedst muligt. Man vil være generøs og imødekommende. Men nu skal det være slut. Indvandrere er borgere med grundlæggende rettigheder og pligter. Og Europa er ikke et muslimsk hus, men et europæisk hus og derfor gælder også de europæiske værdier, siger Ayaan Hirsi Ali, der ikke mener, at unge muslimers frustration kan forklares med dårlig integration.

Blame-game

Europeere er raske til å klandre seg selv for manglende integrering. Man skygger unna alt som handler om ulike verdier. NRKs «Sånn er livet» tok denne uken opp yrkesvalg for innvandrerjenter. Mange tar som kjent høyere utdannelse. Det var sogar et eget offentlig program som undersøkte deres studievalg. Lege-studiet har høy prestisje, kjemi er det også mange som tar. Realfag dominerer. Forskeren påpekte et par spesielle forhold: Juss var det nesten ingen som studerte. Læreryrket sto heller ikke så høyt i kurs som blant innfødt norske. Innvandrerjentene la vekt på hva foreldrene mente. De spurte hva slags jobb et studium ga, og kunne man ikke svare på det, trakk det ned. Legeyrket har høy status i kulturene de kommer fra. Det er også et yrke man kan ta med seg, og mulighetene for å praktisere i opprinnelseslandet ble nevnt.

Men ingen nevnte et opplagt faktum for den som går litt inn i materien: en av grunnene til at særlig muslimske studenter skyr humaniora er at man da får hele kulturarven med på kjøpet, og må ta inn over seg en vestlig tradisjon som kolliderer med den rådende oppfatning av islam. Da kan bli en stor utfordring – for identiteten, for forholdet til slekt og familie. Mitt inntrykk er at man instinktivt skygger unna disse konfliktene, som man utvikler antenner for. Men dermed blir man aldri helt skikkelige borgere. Man har aldri tatt inn over seg vestlig tradisjon. Det blir et overflatefenomen, noen regler man overholder, men ikke verdier man internaliserer. Dette handler ikke om å si ja til frihet, respekt osv. Det handler om å forstå kampen for disse frihetene, og at det består indre spenninger mellom dem. At de næres av tvil, skepsis og tvisyn. Denne opprørske tvil og tro, kjettertradisjonen, får ikke de muslimske studenter en anelse om en gang. Derfor ser vi også at de plumper uti det når de skal kommentere spørsmål som homofili.

Legger seg flat

Den rådende holdning blant meningsdannere og styrende i Europa har heller vært å dulle med særlig muslimske innvandrere. Ikke stille krav, gå utenom, og la de være i fred. Det kalles toleranse.

– Da jeg flyttede til Holland, oplevede jeg, at der blev stillet meget hårdere krav til indfødte hollændere end til indvandrere. De blev faktisk behandlet meget kontant. Siden er vi blevet mindre bange for at stille de samme krav til indvandrere som til alle andre, men faktum er, at truslen om terror ikke kommer fra marginaliserede borgere med rent dansk eller hollandsk baggrund. Den kommer stort set kun fra borgere med muslimsk baggrund, siger Ayaan Hirsi Ali og uddyber:

– Mange muslimer er gennem hele deres barndom blevet opdraget til at være mere solidariske med Koranen end med det land, de vokser op i. Det er klart, at det går galt, hvis man som borger i Danmark føler større ansvar og solidaritet overfor de værdier, der gælder i Saudi-Arabien, siger Ayaan Hirsi Ali.

Europa kommer til å måtte betale en høy pris for denne overbærenhet og laissez-faire, som er ansvarsfraskrivelse. Den radikaliserer også et økende antall europeere som føler seg tilsidesatt og diskriminert av egne myndigheter.

– Der er en generation af unge, som for altid vil udgøre et problem, fordi vi ikke turde tage opgøret i tide. Men derfor skal vi gribe ind nu, så vi ikke skaber flere generationer uden solidaritet med de europæiske værdier. En begyndelse vil være et forbud mod de muslimske friskoler, siger Ayaan Hirsi Ali, som dermed rammer lige ned i en aktuel dansk debat.

– Skolerne er uden tvivl et af de vigtigste socialiserende fællesskaber for fremtidens borgere. Ingen af os er født med en forkærlighed for hverken demokrati eller sharia, men får vores værdier plantet i os gennem vores opvækst. I dag ser vi stiltiende til, mens børn i muslimske friskoler får fyldt hovederne med et værdisæt, der hverken er godt for dem selv eller for det land, de skal være borgere i, siger Ayaan Hirsi Ali, som mener, at man sagtens kan forbyde muslimske friskoler og samtidig tillade kristne og jødiske friskoler, uden at der af den grund vil være tale om diskrimination.

Å stenge muslimske friskoler, men tillate kristne ville garantert utløse ramaskrik. Men hva er diskriminering? Tenk etter, sier Ayaan Hirsi Ali:

– Diskrimination betyder, at man behandler folk forskelligt under de samme omstændigheder. Her er omstændighederne ikke de samme. Danmark er rundet af en jødisk-kristen kultur, og børn fra jødiske og kristne skoler har fuld social mobilitet i samfundet. Ud over at muslimske børn ofte kommer fra en økonomisk og uddannelsesmæssig dårligere baggrund, vil de i de muslimske friskoler blive opdraget med værdier, der ikke passer til Danmark. At ignorere dette vil faktisk være at forhindre deres fulde adgang til samfundet, og det er den egentlige diskrimination, siger Ayaan Hirsi Ali.

Europa er ikke et muslimsk hus

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂

Ayaan Hirsi Ali beskrives av flere som ekstrem. Det reflekterer full forvirring om begrepene. Ayaan Hirsi Ali er ikke ekstrem, hun er radikal: dvs. hun går til roten av problemene. Det blir helt feil å måle henne feks. mot teleevangelisten Mouez Masoud. Det er snakk om to helt ulike tilnærminger, og begge trengs.

Ayaan Hirsi Ali har gitt et intervju til Kristelig Dagblad der hun får frem hva som er ekstremt: at muslimer oppdras i Europa som om de levde i Saudi-Arabia, Pakistan eller Marokko. Det gjør dem uskikket til å leve som europeere, og fremmed overfor verdiene i et åpent samfunn. Å overse dette forholdet er å be om problemer i fremtiden. Europa har allerede mange sinte unge som er fremmedgjort fra samfunnet, og det er ikke samfunnets skyld, sier Ayaan Hirsi Ali.

– Ingen har tvunget muslimerne til at komme til Europa. Det er deres eget valg. Derfor kan de ikke kræve alle velfærdssamfundets rettigheder og så samtidig sige, at de vil have friheden til at isolere deres børn fra resten af samfundet.

Frihetens ansvar

Kvinner opplever en stor frihet når de de kommer til Europa: de får frihet til å ta utdannelse, til jobb, egne penger og frihet til å reise. Denne friheten er et resultat av visse verdier, og kvinnene skylder samfunnet å oppdra barna sine til å internalisere disse verdiene, hevder Ayaan Hirsi Ali med ettertrykk. Men det skjer i altfor liten grad. I stedet oppdras de til at identiteten som muslim og tilknytningen til opprinnelseslandet går først, men da blir de ikke europeere. Dette sviket mot friheten de nyter godt av må belyses og gjøres noe med. Derfor vil Ayaan Hirsi Ali stenge institusjoner som sprer segregasjon, som muslimske friskoler.

– Som kvinde har jeg haft særligt gavn af den frihed, der kendetegner de europæiske samfund. Jeg kom fra en baggrund, hvor kvinder har meget få eller ingen rettigheder, og nu står jeg i dag i en situation, hvor jeg er lukket helt ind i samfundet og har alle rettigheder.

– Jeg får gratis uddannelse, jeg får gratis lægehjælp og jeg har fået et pas, der gør det muligt for mig at rejse verden rundt. Til gengæld for friheden og mine individuelle rettigheder har jeg så også pligt til at opdrage mine børn til at vise respekt og tage ansvar for de selvsamme rettigheder og værdier. Og det er netop på det punkt, at vi i Europa har misforstået de muslimske indvandrere, siger Ayaan Hirsi Ali.

Den generøse vert

Europeere later som om de er verten som kan være raus mot nye landsmenn. Men dette er en illusjon. Langsomt tæres sammenhengskraften i samfunnet vekk når det oppdras nye generasjoner som ikke føler noen lojalitet til sentrale verdier. Europeere befinner seg ikke lenger i noen overlegenhetsposisjon. Tvertimot er de på defensiven, og «generøsiteten» mot de fremmede dekker over stor usikkerhet og forvirring.

Det er et faktum, at man i alle europæiske lande i dag kæmper med rodløse unge, der føler et stort had mod det omgivende samfund.

Det er samtidig et faktum, at de mest ekstreme reaktioner ofte opstår blandt unge med muslimsk baggrund. Forklaringen er europæernes misforståede hensyn, mener Ayaan Hirsi Ali.

– I Europa har vi i alt for mange år behandlet indvandrere som gæster, og som vært opfører man sig jo altid bedst muligt. Man vil være generøs og imødekommende. Men nu skal det være slut. Indvandrere er borgere med grundlæggende rettigheder og pligter. Og Europa er ikke et muslimsk hus, men et europæisk hus og derfor gælder også de europæiske værdier, siger Ayaan Hirsi Ali, der ikke mener, at unge muslimers frustration kan forklares med dårlig integration.

Blame-game

Europeere er raske til å klandre seg selv for manglende integrering. Man skygger unna alt som handler om ulike verdier. NRKs «Sånn er livet» tok denne uken opp yrkesvalg for innvandrerjenter. Mange tar som kjent høyere utdannelse. Det var sogar et eget offentlig program som undersøkte deres studievalg. Lege-studiet har høy prestisje, kjemi er det også mange som tar. Realfag dominerer. Forskeren påpekte et par spesielle forhold: Juss var det nesten ingen som studerte. Læreryrket sto heller ikke så høyt i kurs som blant innfødt norske. Innvandrerjentene la vekt på hva foreldrene mente. De spurte hva slags jobb et studium ga, og kunne man ikke svare på det, trakk det ned. Legeyrket har høy status i kulturene de kommer fra. Det er også et yrke man kan ta med seg, og mulighetene for å praktisere i opprinnelseslandet ble nevnt.

Men ingen nevnte et opplagt faktum for den som går litt inn i materien: en av grunnene til at særlig muslimske studenter skyr humaniora er at man da får hele kulturarven med på kjøpet, og må ta inn over seg en vestlig tradisjon som kolliderer med den rådende oppfatning av islam. Da kan bli en stor utfordring – for identiteten, for forholdet til slekt og familie. Mitt inntrykk er at man instinktivt skygger unna disse konfliktene, som man utvikler antenner for. Men dermed blir man aldri helt skikkelige borgere. Man har aldri tatt inn over seg vestlig tradisjon. Det blir et overflatefenomen, noen regler man overholder, men ikke verdier man internaliserer. Dette handler ikke om å si ja til frihet, respekt osv. Det handler om å forstå kampen for disse frihetene, og at det består indre spenninger mellom dem. At de næres av tvil, skepsis og tvisyn. Denne opprørske tvil og tro, kjettertradisjonen, får ikke de muslimske studenter en anelse om en gang. Derfor ser vi også at de plumper uti det når de skal kommentere spørsmål som homofili.

Legger seg flat

Den rådende holdning blant meningsdannere og styrende i Europa har heller vært å dulle med særlig muslimske innvandrere. Ikke stille krav, gå utenom, og la de være i fred. Det kalles toleranse.

– Da jeg flyttede til Holland, oplevede jeg, at der blev stillet meget hårdere krav til indfødte hollændere end til indvandrere. De blev faktisk behandlet meget kontant. Siden er vi blevet mindre bange for at stille de samme krav til indvandrere som til alle andre, men faktum er, at truslen om terror ikke kommer fra marginaliserede borgere med rent dansk eller hollandsk baggrund. Den kommer stort set kun fra borgere med muslimsk baggrund, siger Ayaan Hirsi Ali og uddyber:

– Mange muslimer er gennem hele deres barndom blevet opdraget til at være mere solidariske med Koranen end med det land, de vokser op i. Det er klart, at det går galt, hvis man som borger i Danmark føler større ansvar og solidaritet overfor de værdier, der gælder i Saudi-Arabien, siger Ayaan Hirsi Ali.

Europa kommer til å måtte betale en høy pris for denne overbærenhet og laissez-faire, som er ansvarsfraskrivelse. Den radikaliserer også et økende antall europeere som føler seg tilsidesatt og diskriminert av egne myndigheter.

– Der er en generation af unge, som for altid vil udgøre et problem, fordi vi ikke turde tage opgøret i tide. Men derfor skal vi gribe ind nu, så vi ikke skaber flere generationer uden solidaritet med de europæiske værdier. En begyndelse vil være et forbud mod de muslimske friskoler, siger Ayaan Hirsi Ali, som dermed rammer lige ned i en aktuel dansk debat.

– Skolerne er uden tvivl et af de vigtigste socialiserende fællesskaber for fremtidens borgere. Ingen af os er født med en forkærlighed for hverken demokrati eller sharia, men får vores værdier plantet i os gennem vores opvækst. I dag ser vi stiltiende til, mens børn i muslimske friskoler får fyldt hovederne med et værdisæt, der hverken er godt for dem selv eller for det land, de skal være borgere i, siger Ayaan Hirsi Ali, som mener, at man sagtens kan forbyde muslimske friskoler og samtidig tillade kristne og jødiske friskoler, uden at der af den grund vil være tale om diskrimination.

Å stenge muslimske friskoler, men tillate kristne ville garantert utløse ramaskrik. Men hva er diskriminering? Tenk etter, sier Ayaan Hirsi Ali:

– Diskrimination betyder, at man behandler folk forskelligt under de samme omstændigheder. Her er omstændighederne ikke de samme. Danmark er rundet af en jødisk-kristen kultur, og børn fra jødiske og kristne skoler har fuld social mobilitet i samfundet. Ud over at muslimske børn ofte kommer fra en økonomisk og uddannelsesmæssig dårligere baggrund, vil de i de muslimske friskoler blive opdraget med værdier, der ikke passer til Danmark. At ignorere dette vil faktisk være at forhindre deres fulde adgang til samfundet, og det er den egentlige diskrimination, siger Ayaan Hirsi Ali.

Europa er ikke et muslimsk hus

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂