Sakset/Fra hofta

Hvordan stilte den bløte del av venstrefløyen seg til Blekingegadebanden? I ettertid har man ikke villet innrømme noen forbindelse overhodet, men det stemmer ikke. Sympatien var der.

Det sier forfatter av første bind om Blekingegadebanden, Peter Øvig Knudsen, som er intervjuet av Bent Blüdnikow:

Du beskriver, hvordan banden blev født ud af venstrefløjens aktiviteter under Vietnamkrigen og bl.a. Verdensbank-urolighederne, men jeg mangler den brede og bløde del af venstrefløjen, der ikke nødvendigvis aktionerede og var ude i gaderne, men også havde sympati for banden. Altså bl.a. de journalistiske miljøer, hvor du selv færdedes i redaktionslokalerne på Information og månedsbladet Press?

»Det er min samlede vurdering, at der langt inde i progressive journalistiske miljøer var en bred forståelse for motiverne bag gruppens aktiviteter. Det så man også på reaktionerne på journalist Lars Villemoes’ frygtløse artikler i Information. Han afdækkede med stor journalistisk engagement banden og dens miljø, men venstrefløjen og miljøet på Information ville ikke have det, og i sidste ende måtte han forlade avisen. Villemoes bør have æresoprejsning, for jeg kan jo se nu af kilderne, at han i det væsentlige havde fuldkommen ret. Dengang lagde man afstand til ham på en venstrefløj, der ikke ønskede selvransagelsen.«

Hvad med dine egne gamle venner fra det progressive journalistmiljø?

»Vi har snakket meget om det, og min erindring er, at vi var mange, der mente at bandens strategi da ikke var helt dårligt tænkt: Her var faktisk nogen, der omsatte venstreorienteret teori til en næsten Robin Hoodsk praksis. Jeg erindrer det sådan, at der – også blandt mine venner på månedsbladet Press – var en ret udbredt sympati for Blekingegadebanden og dens praksis. Jeg har i efterordet netop skrevet, at jeg takker Lars Villemoes for at have skrevet banebrydende artikler om banden. Jeg tror bestemt, det i dag må være vanskeligt at forestille sig, hvor ekstremt og totalitært miljøet på den yderste venstrefløj havde udviklet sig, hvis man ikke selv har oplevet det. Men volden på Nørrebro er vel et tegn på, at det moralske dilemma hos en idealistisk ungdom er evigt aktuel.

Når idealister bliver fanatikere