Nytt

Den store dansker Lars Hedegaard fylder 75 år i dag. Hedegaard var som chefredaktør på Information med til at afdække Blekingegadebanden via journalist Lars Villemoes ‘s artikler. Flere på avisen og ikke mindst på venstrefløjen opfattede Villemoes’ skriverier om Blekingegadebanden som forrædderi mod venstrefløjen, og Villemoes blev efterfølgende truet af den yderste venstrefløj (der blandt andet skrev trusler på hans hoveddør) og presset væk fra Information. Lars Villemoes er i øvrigt far til Søren K. Villemoes. Om der er en sammenhæng mellem unge Villemoes’ maniske optagethed af Lars Hedegaard og kredsen omkring ham og den ældre Villemoes’ triste skæbne, ved jeg ikke. Men det kan næppe udelukkes.

Lars Hedegaard kastede sig siden over islamkritikken og står som den fremmeste og mest profilerede islamkritiker i Danmark i nyere tid. Den slags betaler man for ved kasse et. Hedegaard blev først trukket igennem en racismeretssag, der aldrig burde have været en sag. Da Hedegaard blev frikendt, blev han senere forsøgt snigmyrdet i sit hjem på Pelargonievej på Frederiksberg af en mand forklædt som postbud.

Mordforsøget, der retteligen bør kategoriseres som et terrorattentat, blev i første omgang af Hedegaards mange modstandere i offentligheden udlagt som noget, Hedegaard havde opdigtet. Blandt andet bar Weekendavisen ‘s nuværende chefredaktør Martin Krasnik ved til det bål med sit tendentiøse interview med Hedegaard i Deadline.

At den slags ondsindede rygter overhovedet kunne opstå i kølvandet på terroranslaget mod Hedegaard siger mest om det had, der er til Hedegaard i nogen dele af offentligheden. Men når politiet finder et projektil i dørkarmen, et vidne ser en mand flygte fra adressen, og Hedegaard har fået slået to tænder løse (og desuden har skidt i bukserne) i forbindelse med attentatet, så burde skeptikerne have holdt mund.

Det gjorde de ikke. Og det gør de ikke. Senest har Søren K. Villemoes været ude med en latterliggørelse af Hedegaard i forbindelse med Villemoes’ anmeldelse af Hedegaards ny roman Fragmenter af Danmarks historie, 2020-2031 (se mit tidligere Facebook opslag). Og der er intet, der tyder på, at Hedegaard får nogen som helst kredit for sin indsats i levende live, medmindre Hedegaard som i sin ny roman lever, indtil han er 106!

Eftertiden vil sandsynligvis – hvis Danmark ikke bliver islamisk – vide at værdsætte Hedegaards indsats. Og ikke mindst udstille den uret, der flere gange er overgået ham. Til de skændsler, Hedegaard er blevet udsat for, hører sagen om PEN, der nægtede at optage Lars Hedegaard og journalist og forfatter Helle Merete Brix som medlemmer, og ikke mindst udløberen af attentatet på Frederiksberg, hvor Lars Hedegaard tre gange er blevet dømt for at nævne sin gerningsmand – Basil Hassan – ved navn. Sidstnævnte sag, hvor retssystemet beskytter en terrorist på bekostning af terroristens offer, er så tåkrummende, at det næsten har farcens karakter.

Kære Lars.

Du ønskes tillykke med de 75 år. Jeg håber, at du lever til, du bliver 106. Mindst. Og vedbliver at være en torn i kødet på ikke bare truende muslimer, men også på islams forkæmpere i etablissementet.

Tak for din indsats.

Se også

Tak for sidst (Lars Hedegaard losser Thorkild Høyer i røven / allegori)