Nytt

Den danske statsministerens håndtering av minksaken kan true demokratiet på sikt, skriver tre jusprofessorer i Berlingske Tidende tirsdag. Foto: Terje Pedersen / NTB scanpix

Mette Fredriksen flørter med nødrett i «minkgate»– men argumentet holder ikke. Det er et prinsipp i demokratiske, lovstyrte stater om at jo mer påtrengende en autoritetshandling er mot innbyggerne, jo klarere må loven være. I minksaken har dette grunnleggende prinsippet kommet under press, skriver tre jusprofessorer.

Kristian Cedervall Lauta, Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen er tre danske professorer fra juridisk fakultet ved Københavns Universitet. De skriver i en kronikk i Berlingske Tidende at minkskandalen i Danmark kan true demokratiet på sikt. Jusprofessorene sier at den danske regjeringens vedtak om å avlive all mink i Danmark sier noe om hvilke holdninger som finnes i regjeringen.

Å regjere i en demokratisk rettsstat krever at offentlige myndigheter gjør det loven tillater dem å gjøre – verken mer eller mindre, skriver professorene.

De viser til hva statsminister Mette Frederiksen sa til DR 19. november, da hun sa at «folkehelsa er og blir det viktigste i Danmark», og spør hvor utsagnet er hentet fra. Det er ikke noe lovlig, nedfelt prinsipp at «folkehelsa er og blir det viktigste i Danmark».

Mink-gate står til at blive en dyr omgang for Danmark. Den største pris er dog ikke de 15 milliarder kroner, som statskassen inden længe muligvis skal betale minkavlerne.

Det kan blive langt dyrere for landet, hvis det også svækker vores demokrati og retsstat. Grundpillen i det danske demokrati er, at folket vælger politikerne til at repræsentere deres forskellige interesser, som så laver lovene, hvor der nu kan findes flertal. Lovene udøves derefter af regering og embedsværk under tilsyn af domstolene.

Professorene mener at myndighetenes håndtering av koronakrisen viser med tydelighet hvordan politikerne har handlet uten lovhjemmel, og at «minkgate» er et varsel om at demokratiet kan stå i fare i tiden framover, dersom liknende hastevedtak iverksettes uten hjemmel i loven.  Kronikkforfatterne viser til den danske grunnloven for å forklare hva myndighetene har lov til, og ikke minst hva de ikke har lov til.

Der gælder ydermere et princip om, at jo mere indgribende en myndighedshandling er over for borgerne, desto klarere skal loven være. Eksempelvis fremgår det af Grundlovens §73, at »ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.« Indgreb i ejendomsretten er en alvorlig sag, hvorfor der gælder et skærpet hjemmelskrav.

Professorene påpeker at Mette Fredriksens retoriske flørt med nødrettsbegrepet er påfallende fordi statsministeren konkluderer med at folkehelsen er det viktigste, til tross for at det ikke finnes juridisk belegg for en slik påstand. De mener at Fredriksens uttalelser får hårene til å reise seg på en hver jurist.

Der er nok i virkeligheden rigtig gode grunde til, at statsministeren ikke har påberåbt sig nødret. Hendes retoriske flirt med begrebet er påfaldende, men mest af alt fordi, at hun netop ikke gør det juridisk gældende. Hun forsøger i stedet politisk at legitimere, hvad der alt andet lige må have været en meget svær beslutning med henvisning til, at folkesundheden har altoverskyggende prioritet, skriver Kristian Cedervall Lauta, Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen.

Kjøp julegaver fra Document Forlags utsøkte utvalg her. Vi pakker og sender for deg.

Støtt Document

Du kan enkelt sette opp et fast, månedlig trekk med bankkort:

Eller du kan velge et enkeltbeløp:

kr

Du kan også overføre direkte til vårt kontonummer 1503.02.49981

Vårt Vipps nummer er 13629

Støtt oss fast med Paypal: