Sakset/Fra hofta

Statsminister Mette Frederiksen under en pressekonferanse med Angela Merkel i Berlin 11. juli 2019. Hannibal Hanschke/Reuters/Scanpix

Danmarks sosialdemokratiske statsminister er på offensiven. Før statsbesøk i Israel fyrer hun av en bredside mot at antisemittismen reiser hodet i Danmark, og nøler ikke med å henge den på innvandringen.

Tittelen er utenkelig fra en annen sosialdemokratisk statsminister, det være seg i Norden eller Vest-Europa:

Mette Frederiksen: »Der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen«

Ingress:

På vej mod Israel advarer statsminister Mette Frederiksen mod stigende antisemitisme. Hun bebrejder dele af venstrefløjen og visse indvandrermiljøer. Søsterpartiet Labour får også hug.

Hvis hadde hatt fungerende medier ville ikke dette vært så oppsiktvekkende. Frederiksen sier bare noe alle som følger med vet: Muslimer tør å lufte deres antisemittisme fordi de værer at venstresiden gir dem lov.

»Vi ser antisemitismens grimme ansigt flere steder fra. Nu har vi haft nogle konkrete eksempler i Danmark igennem den senere tid med skænding af gravpladser og hærværk i forbindelse med Krystalnatten. Vi ser også ansatser til det på den yderste venstrefløj, og så ser vi det i dele af indvandrermiljøet i Danmark«.

De konkrete eksempler Frederiksen nevner, ble begått av medlemmer av Den nordiske Motstandsbevegelsen, en nynazistisk organisasjon som er størst i Sverige.

Frederiksen blir intervjuet av Politiken som gjerne vil sammenligne med karikaturkrisen. Da fikk muslimer høre at de måtte finne seg i å få sin profet karikert. Underforstått: Kanskje jøder også må finne seg i ting? Frederiksen er ikke med på det.

Mette Frederiksen udpeger flere gange under interviewet med Politiken især indvandrermiljøer og dele af venstrefløjen som arnested for en stigende antisemitisme.

»Jeg tror, der er en tendens til, når det handler om antisemitisme, at vi hurtigt har fokus på den yderste højrefløj på grund af koblingen til holocaust, nazismen og det, vi for eksempel så sidste år i Danmark. Men der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen«, siger hun.

»Hvor nogle – og det er vigtigt for mig at sige – nogle med indvandrerbaggrund jo har en antijødisk tilgang. Både i forhold til Mellemøsten og i forhold til herboende jøder. Og det er dybt problematisk og også noget besynderligt noget. Jeg kan møde folk med jødisk baggrund, der har boet i Danmark i mange generationer og aldrig nogensinde gjort noget som helst dårligt i forhold til Danmark. De skal nu behandles dårligt af nogle, der lige er kommet hertil. Det kan vi grundlæggende ikke acceptere«.

Det er modig av Frederiksen å si dette. Det faller definitivt ikke i god jord blant de partier hun støtter seg på: Radikale Venstre, Enhedslisten og SF. Disse gjorde kur til muslimene ved siste valg.

Frederiksen vil at Danmark skal vedta den internasjonale definisjon av antisemittisme:

Regeringen vil i en kommende handlingsplan øge brugen af folkeoplysning om og uddannelse i antisemitisme. Samtidig vil statsministeren indføre en officiel definition af antisemitisme herhjemme. Den skal hentes fra International Holocaust Remembrance Alliance (Ihra), som i 2016 vedtog følgende tekst:

»Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikkejødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund«.

Den definition vil regeringen nu indføre for alle landets myndigheder herhjemme, fastslår statsministeren.

Men på venstrefløyen er man ikke like begeistret for en slik definisjon, da det kan ramme en hyppig forekommende kritikk av Israel. Venstresiden har utviklet en fraseologi over Israel, hvor ordet som «okkupasjonsmakt» og «krigsforbrytelser» går igjen.

Kritiske røster, som for eksempel SF’s europaparlamentariker Margrete Auken, har tidligere advaret mod at vedtage netop den definition, da den ifølge Auken kan misbruges til at stemple enhver kritik af staten Israel som antisemitisme. Statsministeren understreger, at politiske tiltag fra skiftende israelske regeringer fortsat skal kunne udsættes for saglig kritik.

Venstresiden vil ha fritt armslag. Frederiksen svarer at selvfølgelig kan man kritisere Israel, men når landet særbehandles er det ett av kriteriene på antisemittisme.

Det er utrolig at Poliken velger å sette karikaturkrisen opp mot antisemittisme. Det er avisens «svar» til Frederiksen.

Det er efterhånden 15 år siden, at daværende kulturredaktør Flemming Rose i Jyllands-Postens spalter skrev, at muslimer i et verdsligt demokrati som det danske må finde sig i »hån, spot og latterliggørelse«. Akkompagneret af en stribe tegninger af profeten Muhammed, som ikke længe efter satte store dele af Mellemøsten samt Danmarks omdømme i samme del af verden i brand.

Spørgsmålet er, om også jøder i dagens Danmark må finde sig i samme hån, spot og latterliggørelse. Og om der findes en bagatelgrænse for antisemitisme.

Det er desto mer megetsigende på bakgrunn av at Frederiksen er på vei til Israel for å markere 75-årsdagen for befrielsen av Auschwitz.

På torsdag samles en lang række stats- og regeringschefer i Jerusalem til World Holocaust Forum for at markere 75-året for befrielsen af den nazistiske koncentrationslejr Auschwitz. Heriblandt Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), som forud for turen til Israel har et budskab om antisemitisme og et par konkrete tiltag på vej.​

Budskapet er altså til Danmarks muslimer og venstresiden. Også Labour i Storbritannia får sitt pass påskrevet:

Det søsterlige bånd, der historisk har været mellem Socialdemokratiet og Labour, betragter Mette Frederiksen i dag som særdeles tyndslidt.

»Jeg synes, vi er vokset meget langt væk fra hinanden i dag. Det har – set udefra – været svært at sige det eneste, man kan sige: at man tager afstand fra enhver form for antisemitisme, og man accepterer det ikke. Man anerkender det ikke, og man støtter det ikke«, siger hun.

Gælder det også Jeremy Corbyn, som stadig er leder, selv om han er afgående?

»Ja, det gør det. Desværre«.

Når det handler om antisemitisme, er der ifølge statsministeren ikke plads til ret mange nuancer:

»Der skal man tage mere entydig stilling, end det i hvert fald er lykkedes for Labour indtil nu. Jeg er selvfølgelig også bekymret over den sammenkædning, der kan være mellem Israel-spørgsmålet og at passe på jødiske mindretal i vores egne lande i Europa, som vi ser for eksempel på dele af venstrefløjen«.

Dette er meget sterkt av en sosialdemokratisk statsminister om en partikollega rett over Nordsjøen.

Det faller Politikens to journalister tungt for brystet:

Men handler det ikke også om, at Israel har bevæget sig langt til højre efter årtier med Benjamin Netanyahu som den dominerende skikkelse?

»Der er flere ting at sige til det. Hvis jeg kigger på det med socialdemokratiske briller, kan jeg selvfølgelig bedre lide det politiske Israel, når Arbejderpartiet er stærkt og med til at sætte dagsordenen. Men det ændrer ikke på, at Israel modsat stort set alle andre lande i Mellemøsten er et velfungerende demokrati«.

De to journalistene gir seg ikke. De vil at Frederiksen skal ta avstand fra Israel, fra Netanyahu og bosettingspolitikken. Men hun nekter. Frederiksen sier det er noe helt annet å være uenig enn å være fordømmende. Hun godtar overhodet ikke at muslimer kommer til Danmark og overfører deres hat mot Israel og jøder på danske jøder.

Hun bekrefter det som har vært sosialdemokratiets grunnholdning fra Israels opprettelse: At det aldri må herske noen som helst tvil om hvor sosialdemokratiet står. Er det i det hele tatt mulig å forestille seg at Stefan Löfven eller Jonas Gahr Støre kunne si noe lignende?

»Betyder det, at jeg er enig i alt? Nej, det gør det ikke, og som i andre sammenhænge skal man kunne kritisere, når der foregår noget, som man er uenig i. Men vores støtte til Israel bliver nødt til at være fuldstændig klar, og enhver tendens til noget som helst, der emmer af antisemitisme, må Socialdemokratiet aldrig nogensinde være en del af. Aldrig«.

Dette var meget sterkt av Danmarks statsminister.

 

 

 

Støtt Document

Norsk offentlighet trenger mer enn noensinne en alternativ mediekanal. Hvis du som leser vil ha tilgang til nyheter og analyser som forteller en annen historie, som ikke gjør deg schizofren, med sin blanding av historier uten intellektuell forståelse og sammenheng, skal du støtte Document.

Vi setter stor pris på om du kan gi et månedlig beløp. Dette gir oss en forutsigbar inntekt og gjør oss i stand til å publisere mer og bedre.

Det er mange måter du kan bidra på:

Du kan enkelt sette opp et fast, månedlig trekk med bankkort:

Eller du kan velge et enkeltbeløp:

kr

Du kan også overføre direkte til vårt kontonummer 1503.02.49981

Document.no Vipps org.nummer er 13629

 

Støtt oss fast med Paypal: