Kommentar

Statsminister Mette Frederiksen (S) holder sin nyttårstale på Marienborg, i Sorgenfri nord for København, onsdag den 1. januar 2020. Foto: Philip Davali/Scanpix

Den danske regjering la torsdag frem åtte tiltak som skal demme opp for IS-jihadisme i Danmark. Innledningsvis sa statsminister Mette Frederiksen:

»De mennesker, der har været i Danmark og er rejst ud for at kæmpe for Islamisk Stat (IS) eller en anden terrororganisation, har i mine øjne taget et valg for livet. De har forrådt det danske samfund og os andre,« indledte statsministeren.

Det er sterke ord, som kunne vært ytret av FrP. At de sies i et naboland med akkurat de samme problemer, burde politikerne legge seg på sinne.

Størst oppsikt vakte kontaktforbudet og oppholdsforbudet. Justisminister Nick Hækkerup:

Konkret vil personer, der idømmes en frihedsstraf for brud på straffelovens paragraffer om landsforrædere, terror eller billigelse af terror, kunne få et forbud mod at færdes i bestemte områder i op til ti år eller mod at kontakte bestemte personer både i fysisk forstand og via for eksempel e-mail eller Messenger.

Politiet vil uden retskendelse kunne gå ind i folks hjem og tjekke computere for at sikre, at et kontaktforbud bliver overholdt.

Et kontaktforbud vil gælde i forhold til andre personer dømt for terrorrelaterede forbrydelser.

Opholdsforbuddet vil i udgangspunktet indbefatte et forbud mod at færdes i en bestemt kommune. Forbuddet kan dog både udvides og indsnævres til eksempelvis en bydel, et boligkvarter eller i princippet en konkret moské, oplyser justitsministeren.

»Det handler dels om at få vedkommende selv ud af radikalisering og dels at undgå, at andre bliver påvirket,« siger Nick Hækkerup.

Den sosialdemokratiske regjeringen legger opp til en mye hardere kurs enn selv Fremskrittspartiet går inn for.

Desuden vil man generelt forhøje strafferammerne i straffelovens terrorbestemmelser. Og så lægger regeringen op til, at en forælder, der er dømt IS-jihadist eller i øvrigt dømt for terror, ikke skal kunne have forældremyndighed over eller samvær med sit barn mod den anden forælders ønske.

Endelig indeholder tiltaget også tidligere fremlagte initiativer over for IS-jihadister som adgangen til at fratage et dansk statsborgerskab, muligheden for at inddrage pas samt beslutningen om, at IS-jihadister ikke længere skal kunne få hjælp af den danske stat i udlandet.

Dette er sivilsamfunnet som begynner å ta av seg hanskene. Og det er bare en begynnelse. Det er en forsmak på hva et inntil nå humanitært samfunn kan gjøre hvis det føler seg truet.

Hvis NRK hadde interessert seg for temaet i torsdagens Debatten, hadde de trukket inn utviklingen i Danmark. Dét er et større perspektiv som forteller oss hva vi står overfor.

Nylig ble en dansk fremmedkriger tatt på grensen til Tyrkia. Han vil trolig bli utlevert til Danmark. Danmark har ikke spesielt lyst til å ta imot ham. Det dreier seg om palestineren Muhammad El-Ali, som nå av danske medier er døpt Jacob:

“Endnu en dansk Syrien-jihadist – den 31-årige Jacob El-Ali, der i 2014 iført Islamisk Stat-uniform poserede med afhuggede hoveder i IS-højborgen Raqqa i Syrien – er blevet anholdt i Tyrkiet og ventes udleveret til Danmark.

… Jacob El-Ali delte i juli 2014 billeder på Facebook af sig selv i Syrien ved siden af blødende, hovedløse lig og afhuggede hoveder. På billederne stod El-Ali med stort skæg, tørklæde om panden og sort tøj; med et våbenbælte, pistol og en håndgranat, en bæltetaske fra Lacoste samt en skrårem over brystet med påskriften ‘Islamisk Stat for Irak og Levanten’.” (Berlingske)

Dette er de menneskene som nå vil «hjem» til Danmark.

Konstant bekymret

Mette Frederiksen sier uroen og bekymringen for samfunnets sikkerhet ligger over henne. Hun har vært justisminister.

Jeg går ikke i seng hver aften bekymret, men jeg har ikke én eneste dag, hvor jeg er ubekymret som statsminister i forhold til den trussel, der er,« sagde hun og understregede, at de markant skærpede straffe er »et politisk valg«.

Tre professorer offentliggjorde før jul et opprop der de uttrykte bekymring for regjeringens kurs. De mener den har slått inn på en ny vei. Men uten å vurdere tiltakene opp mot trusselen, blir synsingen meningsløs.

Jacob Mchangama, direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, er enig.

I en kommende analyse konkluderer tænketanken via en række eksempler, at der også det seneste år har »været en lang række initiativer, som har gjort indhug i borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder«.

En udvikling, som allerede nu ser ud til at fortsætte, selv om Danmark har fået en ny regering støttet af venstrefløjen.

»Den nye regering virker endda til at være parat til at gå endnu længere, og den virker til i endnu mindre grad at synes, at modstående hensyn såsom beskyttelsen af privatlivet eller andre grundlæggende principper kan stå i vejen for at gøre det, man ønsker for at modvirke ekstremisme eller kriminalitet,« siger han:

Også den svenske forskeren Magnus Ranstorp henger seg på.

Den internationalt anerkendte terrorforsker Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Sverige har flere betænkeligheder ved regeringens planer om opholds- og kontaktforbud.

Han finder det principielt meget »krænkende« for personer, »som har afsonet deres straffe«. Ydermere bliver det særdeles vanskeligt at håndhæve eksempelvis et kontaktforbud, vurderer han.

Forskerne har stor tiltro til egen vurderingsevne:

Maja Greenwood, der er forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og har skrevet ph.d. om fremmedkrigere, ser ligeledes en række udfordringer ved regeringens udspil.

Greenwood mener resosialisering er den beste løsningen. Men hun glemmer kanskje at det var etter et slikt kurs London Bridge-terroristen Usman Khan gikk og lurte lærerne til å tro at han hadde forlatt jihads vei.

Et annet interessant moment ved de danske forslagene er at de parkerer venstresiden som sosialdemokratene støtter seg på.

Alle regeringens støttepartier, SF, Enhedslisten og de Radikale, udtrykker stor bekymring over planerne om at give politiet adgang til private hjem uden en dommerkendelse i sager om terrordømte, der har udstået deres fængselsstraf.

»Det er klart, at når man fjerner nogle beføjelser, som domstolene har i dag, og giver politiet mulighed for at skyde genvej uden om domstolene, er det jo et lille skridt væk fra retsstaten og et lille skridt i retning af en politistat,« siger de Radikales retsordfører, Kristian Hegaard.

Venstresiden lyder resignert og passiv. Hvis disse forslagene går igjennom, har Frederiksen tatt et stort skritt mot et autoritært sosialdemokrati. For å oppnå noe, må man ofre noe. Det er terrorens pris.

Mette Frederiksens store terrorplan får hård medfart af eksperter: »Det er en enormt forsimplet tilgang«

Regeringen vil slå hårdt ned på IS-jihadister med otte konkrete initiativer. Allerede på forhånd betegner førende eksperter i terror og radikalisering centrale dele af planen som ude af proportion og meget vanskelige at håndhæve. Regeringen afviser kritikken.

Topjurister med alvorligt opråb: Dansk politik er på afveje og træder på afgørende værdier

Over de seneste år er der sket en eskalering i dansk politik, som udfordrer helt fundamentale værdier af afgørende betydning for det danske samfund, lyder det fra førende juridiske eksperter. Flere af regeringens støttepartier er enige.

Synes du at slik informasjon fra våre naboland er interessant og nyttig, ville vi sette pris på din støtte.

Støtt Document

Du kan enkelt sette opp et fast, månedlig trekk med bankkort:

Eller du kan velge et enkeltbeløp:

kr

Du kan også overføre direkte til vårt kontonummer 1503.02.49981

Vårt Vipps nummer er 13629

Støtt oss fast med Paypal:


 

Kjøp Halvor Foslis nye bok her!