Nytt

Hvis Arbeiderpartiet er på leting etter en ny innvandringspolitikk så kan de finne inspirasjon hos danske kamerater. Leder Mette Frederiksen vil mandag legge frem et 40 siders program som marker et klart brudd med nøling og tvetydighet.

Situasjonen er mer alvorlig enn det vanlige mennesker er klar over, mener Frederiksen, som har vært justisminister. Hun kommer med en viktig erkjennelse: Endringsviljen kommer ikke innenfra muslimske parallellsamfunn, den kommer utenfra.

»Det kendetegner udviklingen, at vi lever mere adskilt end tidligere. Det, der sker i de parallelsamfund, som har fået lov at vokse frem, er en blanding af høj arbejdsløshed og høj kriminalitet, altså klassiske sociale problemer, samtidig med et voldsomt skred i værdisættet, der begrænser især nogle kvinder og børns udfoldelsesmuligheder. Derfor må man også se det her som en kamp for nogle menneskers frihedsrettigheder. Løsningen kommer ikke indefra, må vi erkende. Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfund.«

Det er sterkt av en sosialdemokratisk formann å innrømme at det ikke er noen endringsvilje i parallellsamfunnene. Det reiser tvil om de grep partiet foreslår vil være mulig å gjennomføre.

Frederiksen vil ha muslimske kvinner i arbeid og automatisk innskriving av barna i barnehaver. Muslimske familier kan komme til å oppfatte dette som et angrep på deres samfunn.

»Det vigtigste er, at bryde nogle af de undertrykkelsesmekanismer, der er i dele af indvandrermiljøer i Danmark. At få kvinderne – for nu at sige det lidt direkte – væk fra hjemmet og ud på arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. Og samtidig give børn med minoritetsbaggrund ligeså gode muligheder, som andre børn. Det er der to værktøjer til; det ene er et uddannelsespålæg, så man ikke længere skal kunne modtage en ydelse uden at gør noget til gengæld. Det andet er at få børn opskrevet automatisk til daginstitutioner,« siger Mette Frederiksen:

Men vil foreldrene at barna deres skal konkurrere på det frie marked hvis det betyr at de må adoptere danske verdier? Det er slett ikke sikkert. Graden av suksess vil avhenge av om man forstår den rette blanding av pisk og gulrot.

Kvinnene ut på arbeidsmarkedet truer den muslimske familien, fordi det betyr at kvinnene skal ut og klare seg på egen hånd, dvs de skal friste friheten og det er en skremmende tanke for mange muslimer.

»Der er en del indvandrerkvinder, der bliver hjemme ved deres børn i stedet for at komme ud på arbejdsmarkedet og stå til rådighed. Det giver også enorme udfordringer for børnene, fordi vi ved, at mange børn med minoritetsbaggrund starter fagligt meget kraftigt efter deres jævnaldrende. Hvis vi vil give de børn muligheden for at kunne klare sig ligeså godt som andre, skal de i daginstitution for at lære sproget, simpelthen. Der har været en berøringsangst for at gå længere ind i familierne, og det bør være slut.«

Barna starter med et handikap på skolen, men kan det være det er fordi foreldrene ikke bryr seg? Det er ikke viktig for dem at deres barn klarer seg i det danske samfunn. Ikke så lenge den danske stat fortsetter å gi dem penger.

Frederiksen varsler en muslimsk frigjøringskamp: Samfunnet skal backe de som vil bli individer og bryte med kollektivkulturen. Budskapet er ikke til å ta feil av. Kan man innføre frihet ved tvang, spør journalisten.

»Ja, det kan man. Man skal ikke tage fejl af, at det at kæmpe som individ mod en kultur, man er født ind i, er en af de allersværeste kampe, der finders. Derfor bliver samfundet nødt til at stille sig på den rigtige side, og det er selvfølgelig ikke at fastholde et syn på ligestilling eller børneopdragelse, som ikke er foreneligt med et moderne samfund.«

Sosialdemokratene vil kreve at flyktninger på offentlig støtte blir boende fem år i kommunen de ble sendt til, slik at de ikke klumper seg sammen i kommuner hvor det bor mange fra før.

Det får journalisten til å spørre om de vil innføre stavnsbånd. Det er innstillingen: Aldri forstå på forslagenes premisser, men forsøke å skyte dem i senk.

»Jo, det kan du sige, men det er, fordi man ikke kan forsørge sig selv. Jeg vil sige det på den måde, at hvis ikke vi vil se en yderligere etnisk opsplitning af vores samfund, så bliver vi nødt til at regulere. Stiller du ikke krav om, at alle kommuner skal være med til at løfte opgaven, så er der en tendens til, at folk flytter derhen, hvor de har familiemedlemmer, eller hvor tingene er mere genkendelige, og så får du en yderligere etnisk opdeling.«

Sosialdemokratene vil spre elever med ikke-dansk bakgrunn rundt om på skolene så det ikke blir ghettoskoler.

»Jeg betragter den udvikling, der i gang med etniske gymnasier i Danmark, som helt katastrofal. For det første har vi behov for at vores unge møder hinanden, og at vores uddannelsesinstitutioner afspejler det omkringliggende område. Desuden frygter jeg også for, hvad der sker på de gymnasier. Hvis du, som vi ser det visse steder, oplever gymnasier, hvor flertallet af de unge har ikke-vestlig baggrund, vil risikoen for social kontrol være meget, meget, meget større, end hvis det var ti procent af eleverne. Så kan dét at gå med tørklæde pludseligt blive det almindelige, eller dét ikke selv at kunne bestemme, hvem du gerne vil være kæreste med, og sådan synes jeg ikke det skal være.«

Men hvem skal danske sendes inn eller skal de med utenlandsk bakgrunn sendes ut av sine distrikt? Hva når de ikkevestlige er i flertall, og de danske i mindretall? Det er noen problemstillinger i bunnen som politikerne har vanskelighet med å forholde seg til. De vil ikke innrømme at etnifiseringen er kommet for å bli, og at områder i Danmark blir overtatt av folk med ikke-danskk bakgrunn.

Frederiksen vil rive boligblokker som gir et avstengt preg hvor utenforstående blir skremt fra å gå inn.

»Jeg har været i mange af vores udsatte boligområder, og nogle steder føler man sig meget lukket inde. Nogle steder har vi behov for, at færre mennesker bor på få kvadratmeter, og behov for at få åbnet op, så du ikke er bange for at gå derind, fordi du ikke ved, hvordan du kommer ud igen. Det bliver for let at terrorisere de steder.«

Frederiksen sier de riktige tingene:

»Dét, man kan håbe, er, at alvoren er ved at sænke sig, og at vi forhåbentligt begynder at forstå som samfund, at de problemer, der er forbundet med forskellige værdier, ikke bare løser sig over tid. Derfor bliver man nødt til at gå mere radikalt til værks.

Problemene skyldes ulike verdier. Det er riktig. Men er det noe som helst tegn til at en politiker som Lars Løkke Rasmussen har vilje til å gjøre noe med dem?

Igjen er det gjennomføringsevnen det skorter på. Frederiksen har ikke nok stål i armene.

Frederiksen ønsker seg en bred politisk avtale på Christiansborg, men er det sannsynlig – med partier Venstre, Liberal Alliance og konservative. Er det noen som helst tegn til at de vil gå fra ord til handling?

Mette Frederiksen til kamp mod »katastrofal« udvikling: »Vi er nødt til at gå mere radikalt til værks«