Nytt

En ny rapport fra Danmarks Statistik viser at til tross for flere års massiv innsats, er nesten annenhver ikke-vestlige innvandrer i arbeidsfør alder uten arbeid. Professor og arbeidsmarkedsforsker ved Aalborg universitetm Flemming Ibsen, mener tallene er et problem for integreringen og peker på manglende kulturell integrasjon og noen innvandrermiljøers kvinnesyn som en av årsakene.

Ifølge rapporten er 44 prosent av ikke-vestlige 25-åringer hverken i arbeid eller under utdannelse. Dette er nesten tre ganger så mange som tilsvarende tall for etniske dansker. Tallet er også alarmerende høyt for ikke-vestlige innvandreres etterkommere, da hele 28 prosent av 25-åringene står uten arbeid eller utdannelse.

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen kalder tallene for et problem for integrationen.

Mislykket integration

– Det peger jo på, at integrationen mislykkes på nogle punkter på arbejdsmarkedet, siger professoren og peger på tre mulige årsager til den skæve beskæftigelsesstatistik.

– Den ene kan jo være den ubehagelige, at danske arbejdsgivere vælger dem fra, fordi de har et ’forkert’ fornavn og efternavn. Det kan også være, at de i nogle sammenhænge er dårligt uddannet, for vi kan jo se, at de har et lavere uddannelsesniveau, og at der er et meget stort frafald. Og så er der generelt en dårligere beskæftigelsessituation lige nu, så de har nok sværere ved at klare sig i konkurrencen med både danskere, men også udenlandsk arbejdskraft.

Han tilføjer dog, at den manglende kulturelle integration også kan spille ind:

– Man lever i en subkultur med egne normer og værdier, hvor man ikke har forstået de danske værdier – blandt andet at man er selvforsørgende (i arbejde, red.), siger Flemming Ibsen.

Ibsen peker imidlertid på at at noen ikke-vestlige innvandrere og etterkommere klarer seg bra. Mens innvandrere og etterkommere fra Libanon, Marokko, Tyrkia, Pakistan og eks-Jugoslavia klarer seg dårligst når det gjelder arbeid og utdannelse, går det bedre for innvandrere fra Vietnam, Sri Lanka og Iran. De sistnevnte ligger i likhet med innvandrere og etterkommere fra vestlige land som Polen og USA, tett på tallene for etniske dansker.

Det skyldes ifølge Ibsen de forskjellige kulturenes holdninger til arbeid og selvforsørging:

– I den asiatiske kultur er man opdraget til at være selvforsørgende og arbejde hårdt. De er villige til at søge bredt og tage job, der ikke er vellønnede. Iranerne sørger for, at deres børn bliver veluddannede og integrerede. Og vietnameserne og kineserne er også nemme at integrere. Mange af dem bliver selvstændige, siger Flemming Ibsen og tilføjer, at det modsatte gør sig gældende i visse afrikanske og mellemøstlige lande.

Nøjes med overførsel

– Dér har nogle et helt andet forhold til det at arbejde, og de kan sagtens leve på overførselsindkomster. Og så er de i mange tilfælde dårligere uddannet og har måske ikke det samme incitament til at uddanne sig, siger Flemming Ibsen.

Dansk Statistiks rapport viser at det er mennene som går tapt for arbeids- og utdannelsesmarkedet. Forskjellen er særlig stor hos annengenerasjonsinnvandrere med marokkansk bakgrunn:

– Mange af de mænd har en opfattelse af, at kvinderne skal være hjemme og passe familie og børn, men mændene er dem, der kuldsejler i uddannelsessystemet. Ligesom i øvrigt danske drenge, der klarer sig betydeligt dårligere i uddannelsessystemet end piger, siger Flemming Ibsen.

Løsningen er å sørge for bedre kulturell integrasjon og å lære innvandrere og deres etterkommere viktigheten av arbeid og utdannelse i det danske samfunn, mener professoren, og legger til at etniske dansker på sin side må bli mer tolerante og respektere innvandrerne.

Arbeidsminister Mette Fredriksen mener også at den lave arbeidsdeltagelsen er et problem:

– Det er åbenlyst et problem, at så mange unge med ikke-vestlig baggrund ikke er i job eller uddannelse. Det skal vi tage meget alvorligt. Derfor er det så afgørende, at vi har samlet et bredt flertal af Folketingets partier om store ændringer af vores folkeskole og kontanthjælpssystemet, og at en reform af erhvervsuddannelserne er på vej, svarer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i en mail på BTs henvendelse.

– Med kontanthjælpsreformen siger vi, at alle unge skal i uddannelse. Det er klart, at vi ikke kan sende unge ind i uddannelsessystemet og så bare tro på, at det nok skal gå. Derfor sætter vi ind med en række initiativer, der kan understøtte, at de rent faktisk gennemfører, står der videre i mailen fra Mette Frederiksen.

BT: Se den rystende statistik: Så dårligt går det med integrationen