Innvandrerkvinner fra ikke-vestlige land er voldsomt overrepresentert som mottagere av langvarige sosiale velferdsytelser. Kvinnene utgjør bare 3,4 prosent av den samlede befolkning i arbeidsfør alder mellom 16 og 64 år, men utgjør hele 25 prosent av gruppen som mottar såkalt kontanthjelp i mer enn 10 år.

I realiteten er det innført en parallell førtidspensjon, mener samfunnsforsker og professor i statsvitenskap Jon Kvist ved Syddansk Universitet. Kvist kaller tallene for en fallitterklæring for det nordiske velferdssystemet:

Både forskere og politikere kalder tallene for en falliterklæring for det danske kontanthjælpssystem.

»Kontanthjælpen er ment som et midlertidigt sikkerhedsnet og ikke som en permanent forsørgelsesordning. Derfor kan man roligt kalde det for en falliterklæring, når vi har et system, der fungerer som en slags borgerløn eller parallel førtidspensionsordning,« siger professor i statskundskab Jon Kvist fra Syddansk Universitet.

Det er Dansk Arbejdsgiverforening, DA, der via en særkørsel i Beskæftigelsesministeriets Dream-register kan fremlægge fordelingen af de 24.000 langtids-kontanthjælpsmodtagere.

Underdirektør i DA, Erik Simonsen, mener at kommunene og jobbsentersystemet har sviktet og at tallene viser at en reform av kontanthjelpsystemet også bør inkludere en integrasjonsreform.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger om tallene:

»Jeg er enig i den analyse, at vi har fået skabt et system, der ligner en parallel til førtidspensionen. Det er et udtryk for, at det nuværende kontanthjælpssystem har slået fejl. Det har aldrig været meningen, at folk skulle gå på kontanthjælp år efter år, og at forældre skulle lade deres børn vokse op i familier, hvor indtægtskilden permanent var kontanthjælp. For indvandrerkvinderne har det den særlige problemstilling, at tusindvis af dem ikke har kunnet forsørge sig selv med de negative konsekvenser, noget sådant får for ligestillingen. Vi vil i det kommende udspil til en kontanthjælpsreform sikre os, at det ikke kan fortsætte på denne måde,« siger ministeren, der ikke vil komme med konkrete løsninger, før regeringens udspil er klart.

Faren for det totale sammenbrudd skal åpenbart være akutt overhengende før politikere tar problemet, skriver Jyllands-Posten, som etterlyser et nødvendig oppgjør med en syk kultur. I Danmark er det nå mindretallet som forsørger flertallet, hvilket ikke er bærekraftig:

At denne udvikling styrer direkte mod sammenbrud og økonomisk katastrofe, siger sig selv, men erfaringen viser, at afgrunden skal være i sigte, inden der viser sig politisk vilje til at gribe ind.

Vi kan nu håbe, at det er en sådan politisk vilje, der manifesterer sig, når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen erklærer, at regeringen i sit kommende udspil til kontanthjælpsreform vil sikre sig, at det »ikke kan fortsætte på denne måde.«

Den aktuelle anledning er oplysningen om, at en chokerende stor gruppe indvandrerkvinder lever af permanent kontanthjælp.

Integrasjonssjef i Odense kommune, Birgitte Vinsten, forklarer at de aktuelle innvandrerkvinnene er «rammet av en husmoridentitet» og dermed en kulturell motvilje mot å komme ut på arbeidsmarkedet, men i så fall er det bare å tilføye at den enkelte gjerne må velge å anta en «husmoridentitet, men så får man også la seg forsørge av sin arbeidende ektefelle og ikke av samfunnet, skriver Jyllands-Posten.

Når det tilføjes, at en del af indvandrerkvindernes ægtemænd også har modvilje mod at se deres hustruer på arbejdsmarkedet, er der kun yderligere grund til at belære dem om den forsørgelsespligt, som følger af den danske ægteskabslov.

Arbeidsskye ikke-vestlige innvandrerkvinner er imidlertid ikke det eneste problemet velferdsstaten står overfor: I alle samfunnsklasser har det bredt seg en oppfatning av at enhver fritt kan velge om de vil arbeide eller la seg forsørge av det offentlige. Det er en oppfatning politikere selv har vært med på å skape, mener Jyllands-Posten:

De arbejdssky ikke vestlige indvandrerkvinder er imidlertid så langt fra det eneste problem i denne sammenhæng.

Langt ind i alle samfundsklasser har der bredt sig den helt naturlige opfattelse, at enhver frit kan vælge, om man vil arbejde eller lade sig forsørge af det offentlige.

Det betragtes som ganske naturligt og legitimt at sige nej til anvist arbejde, hvis det viser sig, at fortjenesten ved at tage arbejde er marginal eller måske ligefrem negativ.

Der har bredt sig den helt naturlige opfattelse, at man kan sige nej til arbejde, som ikke passer én og lade opgaverne udføre af flittige østeuropæiske arbejdere.

Politikerne bag den kommende kontanthjælpsreform er ikke alene oppe imod hårde økonomiske kendsgerninger, men også mod en syg kultur, som de gennem årtier selv har været med til at skabe.

Jyllands-Posten: Indvandrerkvinder på permanent forsørgelse

Jyllands-Posten: En syg kultur