Nytt

Innvandrerkvinner utgjør 60-70 prosent av den gruppen ledige som danske myndigheter anser for å være vanskeligst å få i arbeid. Av dem er det en like høy andel som ikke vil ut på arbeidsmarkedet, men en ny studie viser at det er mulig, hvis kommunene er bestemte nok.

De kommunene som er målbevisste og bestemte oppnår resultater, viser en studie fra konsulentfirmaet LG Insight. Problemet er at mange kommuner fortsatter behandler innvandrerkvinner som skjørt glass. De får altfor lang behandlingstid, mens erfaring viser at de skal ut i arbeid så fort som mulig. Faktisk er det lettere for dem å beholde arbeidet enn danske kvinner i laveste sosialgruppe. Men de har nok ekstra problemer; som feks. ektemenn som ikke vil at de skal arbeide. Det kan løses ved at sosialkontoret truer med å stanse kontanthjelp, hvis ikke kvinnene arbeider, heter det i rapporten. Sosialkontoret må hjelpe kvinnene overfor mennene.

Mellem 60 og 70 procent af de ledige i matchgruppe fire og fem – det er de grupper, som kommunerne mener er sværest at få i arbejde – er indvandrerkvinder, vurderer Integrationsministeriet. Af de kvinder er ligeledes mellem 60 og 70 procent først og fremmest ledige, fordi de ikke ønsker at arbejde, fortæller en ny undersøgelse, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Integrationsministeriet.

Det tal kommer ikke bag på LG Insight, der for et par år siden lavede en undersøgelse af interesser og holdninger til arbejde blandt indvandrerkvinder. Her var en af konklusionerne, at der eksisterede en uhellig alliance mellem det sociale system og mænd i indvandrermiljøet, som vil opretholde det traditionelle kønsrollemønster. Mønsteret kan imidlertid ret nemt nedbrydes med mere håndfaste krav fra socialrådgiverne.

«Man skal ikke anerkende mænds ret til at påvirke, om kvinderne skal være på arbejde eller ej. Vi hører også fra nogle af kvinderne, at det er en hjælp, hvis de kan komme hjem og sige til manden, at det ikke er deres valg, men at kommunen lægger pres på, og de skal arbejde, for ellers ryger kontanthjælpen. Så er det argumenter, de kan dække sig ind under, og så fremstår det ikke som deres eget karrierevalg,» konsulent Lars Larsen fra LG Insight til Ugebrevet A4.

Problemet er imidlertid, at kommunerne i dag ikke gør en tilstrækkelig stor indsats for at få indvandrerkvinderne i arbejde.

«De såkaldte svage flygtninge/indvandrer-kvinder er ikke nær så svage som svage ledige med dansk baggrund. Chancen for at komme i beskæftigelse er næsten seks gange større for flygtninge/indvandrer-kvinder, der aktiveres, end for aktiverede ledige med dansk baggrund. Samtidig er de næsten lige så gode til at fastholde et job som danske kvinder, når de først er kommet i beskæftigelse,» siger Lars Larsen.

Ifølge ham lægger de kommunale sagsbehandlere for meget vægt på de særlige etniske forholds betydning for flygtninge og indvandreres jobmuligheder. Derfor placeres mange af dem fejlagtigt i for lav en matchgruppe og får ikke relevante jobtilbud.

«Desværre har mange kommuner en tendens til at lave nogle meget lange, indledende afklaringsforløb på halve, hele eller flere år, uden at kvinderne overhovedet kommer ud og stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet. Og det er en helt forkert strategi. Erfaringen viser, at sprog, arbejdserfaring, kultur og religion ikke spiller nogen rolle for kvindernes beskæftigelsesmuligheder inden for produktion og service,» siger Lars Larsen.

Beskæftigelsesminister opfordrer de kommuner, der er dårligt til at få indvandrerkvinderne i arbejde til at lade sig inspirere af de kommuner, som er gode til det, Greve Kommune f.eks.

«Det budskab er utrolig vigtigt, og det bekræfter mig også i, at vi ikke skal pakke flygtninge og indvandrere ind, men have dem ud på arbejdspladserne med det samme, for rigtig integration finder sted via arbejdspladerne. Men det er ærgerligt at se, at den erfaring ikke er slået igennem i kommunerne bredt. Der er brug for, at kommunerne kigger på dem, som gør det bedst, for der er virkelig gode erfaringer at hente,» siger Claus Hjort Frederiksen til Ugebrevet A4.

Svage indvandrerkvinder kan sagtens få job