Nytt

Sommerferien er ikke lenger høysesong for ekteskapsinngåelse i foreldrenes hjemland for unge innvandrere i Danmark. Antallet unge, gifte innvandrerkvinner er redusert med totredjedeler siden 2000, og i følge Rockwool Fondens Forskningsenhed skyldes det hovedsakelig 24-årsregelen og tilknytningskravet.

24-årsregelen og tilknytningskravet ble innført i Danmark i 2002, og innebærer at begge ektefeller må ha fylt 24 år og at de samlet har større tilknytning til Danmark enn til et annet land for å få oppholdstillatelse.

I 2000 var 46 pct. af indvandrerkvinder gift som 23-årige, men i 2008 var kun 19 pct. af kvinderne gift.

Til sammenligning bliver fem pct. af danske kvinder gift, inden de fylder 24 år.

Før 2002 blev de fleste indvandrerkvinder under 23 år gift i juli måned, og det er netop mange af disse sommerferiebryllupper, der ikke længere finder sted. Ifølge Rockwool Fonden kan indførslen af 24-årsreglen og tilknytningskravet forklare 60 pct. af de aflyste bryllupper. Andre forklaringer er, at denne gruppe unge allerede da stramningerne blev indført, var ved at tilpasse sig et dansk ægteskabsmønster.

Overrasket forsker

Forsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, Marie Louise Schultz-Nielsen, er overrasket:

»Normalt ændrer giftemønstre sig langsomt, men dette er en meget markant ændring på få år. Jeg tror ikke, jeg har set noget lignende i de år jeg har forsket i indvandring,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Hun forklarer, at det især er unge med tyrkisk baggrund, som har haft tradition for at gifte sig i en tidlig alder, der nu udskyder brylluppet.

Undersøgelsen viser, at andelen af indvandrerkvinder, der gifter sig med en mand, der er kommet til Danmark som voksen, er faldet fra 22 pct. til kun tre pct. Dog er det stadig meget få indvandrerkvinder, der gifter sig med en dansk mand.

Den svenske professor Eskil Wadensjö mener at det er sannsynlig at det faktum at unge innvandrere ikke lenger gifter seg så tidlig, vil bli en økonomisk fordel for det danske samfunnet. Wadensjö har fulgt innvandringens samfunnsøkonomiske betydning for Danmark i mer enn 10 år, og hans undersøkelser har vist at innvandrere fra ikke-vestlige land kostet det danske samfunnet rundt 10 milliarder i året ved slutten av 1990-tallet.

»Når unge indvandrere nu venter med at gifte sig, kan de nå at få sig en uddannelse eller et arbejde og dermed få fodfæste på arbejdsmarkedet, inden de bliver gift og får børn,« siger Eskil Wadensjö.

Formand for Folketingets integrationsudvalg, Karen Jespersen (V), mener, at resultaterne er udtryk for, at stramningerne i udlændingeloven er en succes. Hun henviser til tidligere undersøgelser fra Rockwool Fonden, som har vist, at andelen af kvinder med indvandrerbaggrund, der tager en uddannelse, samtidig er fordoblet fra 20 pct. til 38 pct. de seneste 10 år.

»Det næste skridt må være, at flere af indvandrere vælger en dansk mand frem for en mand fra deres families hjemland,« siger hun.

Jyllands-Posten: 24-årsregel udskyder giftermål