Nytt

Nye statistikker tyder på at pakistanere og tyrkere bosatt i Danmark unngår 24-årsregel, tilknytningskrav og øvrige krav til familiegjenforening ved å søke om opphold i forbindelse med studier og arbeid. Lederen av en rådgivingstjeneste for innvandrere bistår med informasjon om hvordan dansk lovgiving kan omgås.

Statistiker og kultursosiolog Eivind Vesselbo har analysert nye statistikker over innvandring til Danmark, og tallene tyder på at det er særlig pakistanere og tyrkere som omgår loven om familiegjenforening:

Det viser et meget markant mønster: Siden stramningerne i 2001 af familiesammenføringsreglerne er antallet af tyrkere og pakistanere, der kommer hertil som ægtefællesammenførte, raslet ned. Men til gengæld er andelen, der får ophold i Danmark til uddannelse og arbejde, steget markant.

Faktisk kommer der næsten lige så mange, når man slår det hele sammen, som der alene blev familiesammenført i 2001.

»Tallene indikerer, at både pakistanere og tyrkere har fundet ud af, at 24-årsreglen og tilknytningskravet samt de andre krav til familiesammenføring kan undgås ved at komme til Danmark og arbejde og studere,« siger Vesselbo.

Leder for Invandrerrådgivingen i Århus, Leif Randeris, veileder utlendinger direkte om hvordan de kan omgå reglene for familiegjenforening og tilknytningskravet. Med omtrent 300 saker i året har han tett kontakt med innvandrermiljøet, og har markert seg som en hard motstander av regjeringens utlendingspolitikk.

»I forhold til 24-årsreglen er det nok mest relevant, at vi hjælper til, at de opholder sig i Sverige eller Tyskland. Men det er utrolig svært at leve op til tilknytningskravet. Mange tager chancen, selv om de slet ikke er i nærheden af at have størst tilknytning her til landet.

Men hvis man eksempelvis får sin kone herop fra Tyrkiet på højskole, så kan hun jo for det første være her et års tid. Og for det andet kan man bagefter søge om familiesammenføring, og så går der også tid med det, for Udlændingeservice kan slet ikke leve op til den tremåneders frist for sagsbehandling, som de selv har stillet op,« lyder det fra Randeris.

Randeris poengterer at rådgivingstjenesten ikke gjør noe ulovlig, og at han heller ikke ser noe amoralsk i å omgå det danske flertallets lovgiving for å begrense minoritetenes import av ektefeller fra hjemlandet:

»Tilknytningskravet er en tragedie, og det er udelukkende lavet for politikere i jagten på stemmer. Det har skilt tusindvis af familier. Vi har kontakt til mange ulykkelige, hvor ægtefællen bor i Tyrkiet og ikke kan se mand og børn,« siger Leif Randeris

I 2001 la partiet Venstre frem forslaget som senere skulle bli den omstridte 24-årsregelen, og i den anledningen ble Venstres utlendingsordfører, Birte Rønn Hornbech, presset til å innrømme at forslaget primært var utarbeidet for å stanse det særlig store antallet familiegjenforeninger fra Pakistan, Tyrkia og til dels Somalia.

De nye funnene viser i såfall at lovgivingen blir omgått av nettopp de samme gruppene som loven i utgangspunktet var rettet mot. Den danske Integrasjonsministeren, partifellen Rikke Hvilshøj, vil se nærmere på Vesselbos analyse, men mener at familiegjenforeningsloven uansett har medført en positiv utvikling:

»Det kan ikke afvises, at det er værd at undersøge. Men hvis vi har haft held til at konvertere passive famliesammenføringer til aktive studieophold, er det da en god udvikling forudsat at de også læser eller arbejder. Vi har jo ikke villet forhindre fok i at komme til Danmark, men der var for mange passive familiesammenførte, der kom hertil uden fodfæste, men hvis de har job eller uddannelse fra første dag, er det en helt anden sag.«

Vesselbo påpeker imidlertid at en systematisk omgåelse er et grunnleggende problem fordi loven også begrenser flertallets frihet til å gifte seg: dersom de opprinnelige målgruppene likevel omgår reglene og fortsetter som før, så må nødvendigheten av familiegjenforeningsloven drøftes på nytt:

»Hvis den samtidig har store negative konsekvenser for flertallets frihed til at gifte sig, virker loven ikke efter hensigten,« siger Vesselbo.

Han finder det bizart, at man skal genere over 90 procent af de udlændinge og danskere, som får deres frihed til ægteskab begrænset, hvis loven alligevel ikke længere virker for den minoritet, som den var møntet på.

Integrasjonskonsulent Manu Sareen, hvis spesiale er tvangsekteskap, bekrefter at det er særlig pakistanske og tyrkiske grupper som fortsatt praktiserer tvangs- og arrangerte ekteskaper.

»Vi kan konstatere, at på trods af faldet i familiesammenføringerne, er der ikke i de senere år også sket et fald i de konflikter mellem generationerne om ægteskab og parforhold,« siger han.

Ganske mange forældre både siger og mener, at deres børn selv må vælge partner, men hvis først de står i problemet, hvor pigen har valgt en dansk fyr, vil man typisk søge at få hende gift i det pakistanske eller tyrkiske miljø alligevel for at slippe ud af problemet, fortæller Manu Sareen.

Berlingske Tidende: Udlændinge omgår 24-årsreglen

Berlingske Tidende: Indvandrerrådgivning hjælper til omgåelse af reglerne

Berlingske Tidende: Vesselbo sætter spørgsmålstegn ved 24-årsreglen (artikkelen er sub only)