Til sammen 784.700 dansker i arbeidsfør alder mottar velferdsytelser i en eller annen form. Den pågående krisen tvinger nesten alle land til hardere økonomisk prioritering, og Danmark er intet unntak. Men mens det står om landets langsiktige økonomiske bæreevne, mangler det likevel ikke på organisasjoner som markerer seg som motstandere av enhver innstramning eller opportunistiske politikere som fisker stemmer blant velgere som lever av offentlige overføringer.

Umoralsk og ansvarsløst, lyder Jyllands-Postens dom:

52.700 danskere er i fleksjob. 244.700 får førtidspension. 84.300 får sygedagpenge. 32.000 er dagpengemodtagere i aktivering.

13.300 er kontanthjælpsmodtagere i aktivering. 97.500 får dagpenge som ledige. 19.800 får kontanthjælp som ledige. 98.600 ikke-arbejdsparate får kontanthjælp. 2.000 er i forrevalidering. 9.800 er i revalidering. 16.100 får ledighedsydelse og 113.900 er på efterløn.

I alt 784.700 danskere i den arbejdsdygtige alder, der er på en eller anden form for overførselsindkomst og således skal forsøges af de arbejdende danskere.

I en tid, da samfundets langsigtede økonomiske bæreevne for alvor er til diskussion, må samtlige velfærdsydelser af indlysende grunde kulegraves, og lige så evident er det, at fremtidens velfærdsydelser skal være rettet mod dette ene mål:

At det altid skal kunne betale sig at arbejde.

Debatten om regeringens forlig med Venstre og De Konservative om en skatteomlægning er da også dårligt ebbet ud, før de samme partier samt Liberal Alliance har indgået en reformaftale om førtidspensionen og fleksjobordningen.

Det er de færreste som evner å overskue detaljene i problemkomplekset, og det er ingen mangel på partsinnlegg fra såkalte ofre for nødvendige reformer. Man fatter lett sympati for personlige skjebner, og forskjellige organisasjoner har da heller ikke vært sene om å hevde at det er de aller svakeste som må «betale regningen» for de økonomiske reformene og disses konsekvenser.

Men hva verre er: opptil flere yrkespolitikere forsøker stadig å slå politisk mynt på sosiale dommedagsprofetier og lover befolkningen tilnærmet evig velferd på andres regning:

Ulykkeligvis har der aldrig manglet politikere, der lover danskerne nærmest uendelig velfærd på andres regning. I lange perioder af Danmarks efterkrigshistorie er disse løfter blevet indfriet for dyrt lånte penge som udtryk for den ansvarsløshed, der både har præget og fortsat præger alt for mange medlemmer af Folketinget. Tankevækkende mange levebrødspolitikere er parate til at krydse talløse moralske grænser i bestræbelserne på at bevare det, de kalder et job, men som burde være et tillidshverv.

En af disse moralske grænser har været at love danskerne retten til en livsløn, uanset hvilken skæbne livet end måtte tildele dem. Har man på samfundets regning fået en høj uddannelse, der har ført til et højtlønnet job, har de politiske signaler været, at man har ret til at bevare et job og en løn på dette niveau frem til pensionsalderen, også selv om livet måtte forme sig sådan, at man enten bliver uarbejdsdygtig eller ikke længere er i stand til at arbejde for fuld kraft.

Mere end halvdelen af Danmarks befolkning er på offentlig forsørgelse, og end ikke verdens højeste skattetryk kan længere finansiere denne largesse. Færre danskere skal parkeres på passiv forsørgelse. De, der ender med at blive det, må fremover acceptere ikke at få del i den velstandsudvikling, der måtte blive skabt af de arbejdende danskere, da grænserne for overførselsindkomster for længst er nået.

Regeringen fortjener anerkendelse for at have taget de nødvendige skridt til at reformere førtidspensioner og fleksjob. Forhåbentlig vil reformarbejdet fortsætte med den samme forligskreds, da netop disse livtag med en kuldsejlet velfærdsmodel skal tages af et bredt flertal i Folketinget uden medvirken af de partier, der ved enhver given lejlighed lover danskerne et sorgløst liv på andres regning.

Jyllands-Posten: Andres regning

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.