Gjesteskribent

Det er ganske besynderligt og temmelig vildt i al sin stilfærdighed på en smuk og lun februarfredag. Fjendtlige styrker er på vej til Danmark, og justitsministeren, som tilmed kalder sig konservativ, ser ingen anden udvej end at byde dem velkommen.

Som det flere gange er blevet bemærket, er Danmark sammen med Belgien, Norge og Sverige et af de lande, der har eksporteret flest fremmedkrigere i forhold til indbyggertal, omkring 150 for Danmarks vedkommende. En del er allerede vendt tilbage og udgør en sikkerhedsrisiko alene af den grund, at de har fået træning i våbenbrug og må forventes at genoptage hel-, halv- eller kvartkriminelle løbebaner. To hjemvendte fremmedkrigere er allerede dømt for terror. Ifølge gårsdagens P1 Orientering befinder der sig ca. 30 rejsende danske svende tilbage i Syrien og omegn, heraf enkelte danske konvertitter og måske endda det postbud, der forsøgte at slå historikeren Lars Hedegaard ihjel.

I henhold til historiske konventioner fra en svunden tid kan vi kun sige nej til disse terrorister, hvis de har dobbelt statsborgerskab. Og da de fleste skønnes at have dansk statsborgerskab, har regeringen valgt at takke ja til at lade dem komme ind i landet igen. Så vidt jeg har forstået sagen, arbejder regeringen og dens embedsværk allerede aktivt på at få dem hjem, til trods for at retsforfølgelsen bliver overordentlig svær og tung. Hvad der er lige så afgørende: Der er ikke noget, der tyder på, at de hjemvendte skammer sig over eller fortryder deres tilslutning til den islamiske dødskult. De foretrækker bare at komme hjem i sikkerhed.

Det sidste kan jeg godt forstå, men jeg mener i lighed med Dansk Folkeparti, at denne eller nok snarere den næste regering slet og ret bør fratage disse slyngler deres statsborgerskab, med henvisning til at de har udført landsskadelig virksomhed ved at drage i krig for Islamisk Stat.

Man kan vælge at se fortabelsen af statsborgerskab som en erhvervsrisiko ved hellig krig, det gør jeg i hvert fald. Mange af lykkeridderne er givetvis blevet overrasket over brutaliteten i Syrien; flere af de kriminelle har sikkert ønsket at sone deres gerninger i Danmark ved at slå Assads tilhængere ihjel, og en del har givetvis drømt om at grundlægge et ægte retfærdigt islamisk kalifat i Syrien, men ingen af dem har kunnet undgå at vide, hvad det var for en bevægelse, de tilsluttede sig i aktiv handling: et revolutionært militært forehavende. Skal jeg stave det for jer? J-I-H-A-D.

Disse fremmedkrigere er ikke blot kriminelle, som kan forvente en straf i det land, de kommer fra. De er krigere, som har bragt sig i en undtagelsessituation og må betale prisen, herunder at blive skudt eller dømt, hvor de pågribes. Jeg er sikker på, at de lokale myndigheder dernede har mere passende straffe for den slags, end vi har i Skandinavien.

Som flere af mine virtuelle venner for længst har noteret på Facebook i forundring, skuffelse eller vrede: Regeringen, anført af en konservativ justitsminister, arbejder nu på at få terrorister tilbage til Danmark.

Fremmedkrigernes advokat, Mette Grith Stage, mener ligefrem, at terroristerne skal hentes hjem, netop hvis der er »begrundet mistanke om, at de har begået en terrorrelateret forbrydelse«, som hun formulerer det i dagens JP.

Mit svar til Søren Pape Poulsen og fremmedkrigernes advokat er følgende:

Hvis ikke vi vil tage statsborgerskabet fra mennesker, der vender Danmark ryggen for at tilslutte sig en islamisk dødskult, halshugge vesterlændinge, opfordre til terror mod vantro, implicit de fleste danskere, myrde og mishandle kvinder som sexslaver, så tør vi ikke tage statsborgerskabet fra nogen. End of story.

Dette er, hvad jura og internationale konventioner har gjort os til: det rene ingenting.

Retten til at bestemme, hvem der må komme ind i landet, er en stats primære og mest elementære privilegium. Når vi ikke længere tør håndhæve denne ret, ophører den danske stat med at eksistere i andet end formel betydning.

De Konservative mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på.

Husk det, når du snart skal sætte dit kryds. Stem De Konservative ud af Folketinget.