Sakset/Fra hofta

«Jihadister og landsforrædere er ikke verdige å være dansker», skriver det danske folketingsmedlemmet Naser Khader med røtter i Syria.

IS-kvinnen Aisha Shezadi som ble pågrepet av kurdiske myndigheter i Syria 31. oktober i fjor. Aftenposten har de siste dagene kjørt en artikkelserie om henne, og skiver

Hun ble da stoppet av kurdiske myndigheter idet hun og hennes tunisiske mann forsøkte å flykte fra Syria til Tyrkia.

Aisha Shezadi har opplyst at hun satt i fengsel i de kurdiskkontrollerte områdene i Syria i fire måneder, før hun og den to år gamle sønnen ble plassert i flyktningleiren Al-Hol nær den tyrkiske grensen den 25. februar i år.

Aisha vil nå til Norge, og oppgir at det utelukkende er av hensyn til hennes sønn.

Danmark har også sin «Aisha». Han heter Ahmed el-Haj, er såret og vil hjem. Naser Khader, med røtter i Syria og Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti siden 2009, legger ikke fingrene imellom i sitt syn på Ahmed el-Hajs ønsker. Under tittelen «Jihadister og landsforrædere er ikke værdige til at være danskere» skriver han blant annet:

Islamisk Stat – og Ahmed el-Haj – er faldet, takket være også dansk indsats, og nu vil Ahmed el-Haj tilbage til Danmark og serviceres af det system, som han foragtede så meget og forbrød sig imod med sine trusler. Min helt klare holdning er, at Ahmed el-Haj skal blive, hvor han er nu. Han er ikke længere velkommen i Danmark, og det har jeg været åben og ærlig om.

Og jammen får ikke også The Donald cred for sitt syn på saken:

Jeg er enig med præsident Trump, når han siger, at de, som har kæmpet som jihadister, ikke er velkomne i USA. På det område er amerikanerne kompromisløse. USA’s sikkerhed er først. Det samme gælder Storbritannien, hvor man ikke havde problemer med at fratage to jihadister deres statsborgerskaber, selvom konsekvensen var, at de blev statsløse. De er persona non grata og ikke værdige til at beholde deres britiske statsborgerskab, og de har fået beskeden om, at hvis de er utilfredse, kan de sagsøge staten. Nu sidder de tilbage i Tyrkiet på tålt ophold og piber – ligesom Ahmed el-Haj.

Offentlig ressursbruk, frykten for radikalisering av likesinnede samt fremtidige terrorangrep er også viktige argumenter for Khader:

Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal bruge ressourcer på at hente en landsforræder og udsætte os selv for en risiko for fremtidige terrorangreb. Erfaringen viser tydeligt, at hans typer ikke angrer eller fortryder. De bliver ved med at være dedikerede jihadister med ét for øje: kampen mod demokratiet og de vantro.

Det vil også blive svært at føre en retssag mod ham. Erfaringen fra andre lande viser, at det er svært at føre beviser for alle forbrydelserne, og han kan dermed forvente at gå på danske gader igen om et par år og blive en helt blandt unge islamister. Kun få af de hjemvendte syrienkrigere er blevet sigtet og dømt. I fængslet kan han til gengæld på kort tid nå at radikalisere mange andre indsatte.

Khaders siste bredside er til forveksling lik debatten som gjorde at Sylvi Listhaug måtte trekke seg:

Vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at bringe ham hjem til Danmark. Jeg erkender, at når han er dansk statsborger, så hænger vi det som udgangspunkt på ham. Derfor må rækkefølgen selvfølgelig være, at vi starter med at tage statsborgerskabet fra ham. De danske domstole kan frakende ham statsborgerskab ved dom in absentia. Da han har palæstinensisk baggrund, kan han søge palæstinensisk statsborgerskab. Hamas vil sikkert byde ham velkommen. Han kan også søge asyl i Tyrkiet og få tålt ophold. Erdogans Tyrkiet ligger, som det har redt. De har set gennem fingre med, at de fleste vestlige jihadister er rejst ind i Syrien og Irak via Tyrkiet.

Det er noe befriende over Khaders ufiltrerte tale. Like forfriskende som luften etter et tordenvær. Og imens går diskusjonen her på bjerget og i NRK om hvorvidt «vår» Aisha heller bør sammenlignes med tyskertøser under krigen…