Nytt

For første gang har Dansk Folkeparti slått inn på en linje hvor man vil sile innvandrere etter religion. Partiet ønsker å redusere muslimsk innvandring fordi det ifølge partiet truer Danmark som et fritt samfunn.

De andre partiene i blå blokk tar avstand fra forslaget fordi det bryter med internasjonale konvensjoner Danmark er bundet av. De tar også avstand fra det på moralsk grunnlag.

Men Dansk Folkeparti står fast. Kursomleggingen er prinsipiell: partiet ønsker at Danmark reduserer inntaket av muslimer fordi de er vanskeligere å integrere enn andre. Uenigheter innad består i hvor strengt man skal gå frem. Noen går inn for full stans, andre ønsker at det skjer en gradvis reduksjon, eller at det sendes et signal.

Uansett er det en kursomlegging av dansk innvandringspolitikk.

Dansk Folkepartis nye syn ble kjent 5. desember, men har først nå fått offentlig oppmerksomhet:

 

I en betænkning om tildeling af dansk statsborgerskab slår Dansk Folkepartis folketingsgruppe for første gang fast på skrift, at partiet mener, at indvandringen fra særligt »ikke-vestlige, muslimske lande« skal begrænses. At der nu bør skelnes mellem folks herkomst og religion, når de danske myndigheder skal vurdere ansøgere med udenlandsk baggrund.

Berlingske kaller forslaget et skritt til høyre, og anvender da en skala hvor restriksjoner hører til på høyrefløy og toleranse og åpenhet på venstre. Det er ikke sikkert ettertiden vil se det slik. En slik skala som er verdibasert, ser f.eks. bort fra konsekvensene. Dansk Folkeparti mener problemene begynner å bli så store at man må foreta en omlegging av kriteriene for innvandring.

En av dem som forsvarer den nye politikken er Marie Krarup, forsvarspolitisk talsmann for DF. Hun er opptatt av å bevare Danmark som et fritt, kristent land.

»Vi bør begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark,« skriver Marie Krarup på sin Berlingske-blog.

I et interview med Berlingske vil hun ikke sætte tal på, hvor mange muslimer, hun mener, der bør være i Danmark.

»Jeg kan ikke sætte tal på. Det ville være meget vanskeligt, men der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at begrænse,« siger Marie Krarup.

Hun tilføjer, at der godt kan være »enkeltpersoner« fra muslimske lande, som skal kunne komme til Danmark, men hun ser gerne et stop for muslimsk indvandring og et stop for tildeling af statsborgerskab til folk med muslimsk baggrund.

»Problemet er, at der er en modsætning mellem islam og kristendommen. Det kan vi slet ikke komme udenom. Derfor må vi også have en forventning om, at muslimer meget ofte vil bære den ideologi videre. Ikke altid. Men meget ofte. Derfor er vi nødt til at se tingene i øjnene og sige: Det nytter ikke noget. Vi kan ikke tro på, at alle bliver vestligt indstillet og lade dem få statsborgerskab i Danmark,« siger Marie Krarup.

Hennes far, Søren Krarup, støttet omleggingen i en kronikk i Berlingske i desember. Krarup har vært en av de fremste fanebærere mot den kulturradikale dominans i Danmark, og har vært en viktig premissleverandør for systemskiftet ved valget i oktober 2001, og indirekte for at Jyllands-Posten og Flemming Rose våget å ta kulturkampen med karikaturtegningene. Til tross for at skribenter som Mikael Jalving skriver at «vi» tapte den kampen, så kan man heller si at Rose og JP ble rettferdiggjort av Yahya Hassan og Ahmed Akkari. Kampen er slett ikke tapt så lenge man holder fast ved en viss kurs og visse prinsipper. Ett av dem er å ta konsekvensen av de resultater en politikk viser seg å ha.

En politiker kan stå frem og flagge et standpunkt. Det er det DF gjør, så er det opp til velgerne å avgjøre.

Krarupene har det med å våge å trekke en logisk slutning av et standpunkt. Søren Krarup tolker omleggingen som at partiet sier nei til muslimsk innvandring.

»Jamen, det er helt åbenlyst. Selvfølgelig er det det. Det er, fordi vi ønsker at bevare Danmark som et frit land, der ikke er præget af en totalitær ideologi. Det er klart,« siger hun.

Men det er ikke like klart for alle andre. Nestleder Søren Espersen sier han ikke har dekning for å være så kategorisk. Han velger å fokusere på at det er islamister som stjeler showet.

»Vi har i vores parti intet problem med de muslimer, der så at sige kan vente med paradis, til de er døde. Men det er dem, der vil indføre islam nu og her og have islam som et politisk system, som skal styre vores hverdag, der giver problemer. Til dem siger jeg nej tak.«

»Om der er tale om en skærpelse, tror jeg ikke. Vi har hele tiden haft den meget store mistro til, hvordan Danmarks udvikling bliver. Men på den anden side bliver det sværere og sværere for mig og andre at skelne mellem islam og islamisme. Jeg savner de moderate muslimer. Hvor er de? Hvorfor står de ikke frem? Hvorfor er det jihadister, der skal fylde det hele?,« siger Espersen.

..

Alle muslimer skal ikke skæres over én kam, understreger næstformanden, men alligevel lægger han ikke skjul på, at hans holdning er, at muslimer er sværere at integrere end eksempelvis kristne.

»Jeg vil stadig have erkendelsen af, at der er forskel på at integrere en muslim og en kristen. For det er der. Dybt ind i vores rækker og i befolkningen er der en uro og bekymring for, hvad der skal ske med den muslimske indvandring, og det synes jeg, man skal tage alvorligt og tage ansvar for,« siger han og fortsætter:

»Er det ligegyldigt og ligeså let at få en muslim fra Palæstina ind i Danmark, som det er at få en nordmand? Det er det jo ikke, det kan vi ligeså godt sige, som det er. Der er vældig forskel på, hvordan de integreres. Det er egentlig det, vi problematiserer.«

Espersen forstår at gruppebehandling har problematiske konsekvenser i forhold til lovverket. Han sier at man i stedet må innføre individuelle vurderinger, der kan kulturell kompatibilitet inngå.

Han og Dansk Folkeparti ønsker, at man skal ændre reglerne for indfødsret, så alle – både muslimer og ikke-muslimer – bliver vurderet individuelt.

»At man ser på den enkelte og vurderer, om vi kan få glæde og gavn af vedkommende, og så kan vi hædre dem med et statsborgerskab. Det gør man ikke i dag – der tager man bare rub og stub, og det er ikke i orden.«

Espersens forbehold kan være taktisk bestemt. Under landsmøtet i september sto han selv frem og sa at Danmark kun bør motta kristne kvoteflyktninger. Det var under dette møtet at kursen ble lagt om, og det var ingen tvil om hvor partiets hjerte lå.

Man kan tenke seg hvordan norske og svenske aviser villle beskrevet ungdomspartilederens stunt fra talerstolen med de brune nøtter.

Jorden blev gødet for Dansk Folkepartis skelnen mellem folks herkomst og religion under partiets seneste årsmøde i september sidste år. Under stor jubel lancerede DF-næstformand Søren Espersen et forslag om, at Danmark kun bør modtage kristne FN-kvoteflygtninge. Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Anders Vistisen, leverede samme sted et 20 minutter langt standup-lignende foredrag, hvor han argumenterede for, at befolkningstilvæksten i de muslimske lande er »menneskehedens største udfordring«. For at understrege sin pointe hældte han hundredvis af brune nødder ned i en gennemsigtig affaldssæk for at symbolisere befolkningstilvæksten. Nødderne støvede en del, men det havde Anders Vistisen også et svar på: »De bor jo i en ørken«.

Det er slike episoder som får svenske aviser til å se brunt.

Ungdomspolitikeren ble belønnet med annenplass på valget til EU-parlamentet.

Hos hverken presse eller andre partier er det noen forståelse for forslaget, men i Danmark blir man ikke hitlet som i Sverige. Dansk Folkeparti er prøveklut, slik Fremskrittspartiet har vært i Norge. For venstresiden går de mot høyre, men the proof of the pudding vil til syvende og sist være samfunnsutviklingen. Det vil være velgerne som avgjør om partiet har gjort muslimene til syndebukker. Men venstresiden og mediene tiltror ikke velgerne en slik dømmekraft.

At forslaget heller ikke faller lett for partiformann Kristian Thulesen Dahl, viser Berlingskes forsøk på å få ham i tale. Avisen har forsøkt i to uker uten å lykkes.

Menneskrettsjurist Jacob Machangama har imidlertid ikke problemer med å uttale seg:

Én ting er politik. En anden ting er konventioner og love. Chefjurist i den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangama har nærstuderet Dansk Folkepartis forslag i betænkningen og mener, at det formentlig vil være i strid med flere af de konventioner, som Danmark har skrevet under på. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tilsiger f.eks., at menneskerettighederne skal sikres uden forskel på »køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse«.

»Derudover mener jeg, at man vil kunne føre en diskriminationssag ved de danske domstole, da menneskerettighedskonventionen er en del af dansk ret,« siger Jacob Mchangama.

Men også konvensjoner må forankres i en jordnær politikk. Innvandringspolitisk talsmann for Liberal Alliance, Mette Brock, sammenligner forslaget med forfølgelsen av kristne i Midtøsten.

»DFs angreb på muslimer som kollektiv svarer desværre til den forfølgelse af kristne, der for øjeblikket foregår i mange lande i Mellemøsten. Begge former for forfølgelse er rædselsfulde,« siger hun.

Hvor effektiv vil konvensjonene kunne sperre for nye lover hvis Folketinget ønsker det? Folkrettsjurist Jens Elo Rytter sier Folketinget er suverent, og kan vedta de lover det vil, hvis det er villig til å ta konsekvensene.

professor i forvaltningsret Jens Elo Rytter, der dog tilføjer, at Folketinget godt kan vælge bevidst at trodse menneskerettighederne.

»Det vil formentlig være i strid med menneskerettighederne. Danmark er jo forpligtet til at overholde sine menneskeretlige forpligtelser, men Folketinget kan godt vælge alligevel at lovgive i strid med menneskerettighederne,« siger Jens Elo Rytter.

 

 

http://www.b.dk/nationalt/anti-muslimerne

http://www.b.dk/politiko/espersen-svaert-at-skelne-mellem-islam-og-islamisme