Bevares, vi har selv stemt dem til magten, i hvert fald de 50,23 procent af os. At de ikke har tænkt sig at lade sig dén lejlighed slippe sig af hænde, står vist allerede så nogenlunde klart nu. Nu skal det gamle skidt til Grundloven ændres, skal den, og det på et helt afgørende punkt*. Og nej, det er ikke kongehuset, jeg tænker på, men selvfølgelig indskrivelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i landets fineste papir.

Lyder det fredsommeligt? Jeg mener, vi taler jo om denne glitrende målsætning, hvorefter vi har umistelige rettigheder, som enhver rettænkende kan se, skal indføres pronto, hvorefter vi vil komme tættere på det strålende lys, som vor tids ideologer har udtænkt. Er det muligt at være modstander af udbredelsen af større lykke til flere mennesker, og så på én gang, med ét slag? Vi vedtager simpelthen, at de universelle menneskerettigheder har sakrosankt status, og vupti, så er de ophøjet til en guddom, vi kan tilbede.

Tab af suverænitet

Helt tilbage i 1992 begik Folketinget den dumhed at inkorporere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov. Siden da har det ikke været muligt for et flertal at beslutte sig for ikke at ville modtage flygtninge, ligegyldigt hvilke tungtvejende grunde der måtte gives. Det er i sig selv en uholdbar retstilstand, eftersom en suveræn stat naturligvis bør kunne afvise borgere fra tredjelande ophold, hvis det skønnes nødvendigt. Men trods alt har der kun været tale om en banal lov, som kunne ændres uden videre af et nyt folketingsflertal.

Det vil vor regering nu gerne ændre. Regeringen vil så gerne binde Danmark mest muligt på hænder og fødder og gøre det til en del af Grundloven at rette ind efter de ukrænkelige menneskerettigheder.

Vedtages en sådan grundlovsændring, vil den danske befolkning have fraskrevet sig muligheden for hurtigt at gøre op med en konvention, der ikke er af denne verden, men udspringer af et forskruet syn på selvsamme verden. Et syn, hvor man bilder sig ind, at det er muligt at ophæve alle skel og sige velkommen til enhver, der kan udtale ordet “asyl”, og ellers står der nok en tolk til rådighed.

Den nytiltrådte regering er i sandhed trådt i karakter med dette initiativ. Kan man ikke ophæve eksistensen af et Danmark på den ene måde, må man prøve med en anden metode. Velbekomme.

Opprinnelig i Jyllands-Posten 11. oktober. document.no takker Uhrskov Jensen for tillatelse til republisering.

Ritzau sammenfattet grunnlovsreformen den nye røde regjering ønsker seg:

De europæiske menneskerettigheder skal skrives ind i grundloven, kongehuset skal have en langt mindre central placering, og sproget skal være langt mere tidssvarende.

Det er blandt ønskerne fra den nye regering til en opdateret grundlov, skriver Berlingske.

I første omgang vil regeringen nedsætte en kommission, der skal komme med et bud på en moderniseret udgave af grundloven, som senest er blevet revideret i 1953.

De Radikale er gået forrest med ønsket om en ændret grundlov. Partiets grundlovsordfører, Zenia Stampe, ønsker at luge ud i de utidssvarende formuleringer og skabe «en grundlov for folket».

– Mit parti er et republikansk parti. Og for os er det helt naturligt at skrive store dele af kongehuset ud af grundloven. Men det vigtigste er, at vi nu tager en debat om det, siger Zenia Stampe til Berlingske.

De Radikale vil også have Den Europæiske Menneskerettighedskonvention implementeret i grundloven.

Af grundloven fremgår det blandt andet, at den udøvende magt er hos kongen, at kongen skal forhandle på Danmarks vegne i mellemfolkelige anliggender, og at kongen kan fremlægge lovforslag for Folketinget. Men reelt er ansvaret overdraget til regeringen.

Også Socialdemokraterne og SF melder sig klar til at ændre flere af de mest centrale elementer i grundloven.

– Vi er i dag i en situation, hvor det, der står i grundloven, ikke er det, der reelt sker. Hvis man læser grundloven, skulle man ikke tro, at vi har demokrati i Danmark, siger politisk ordfører Magnus Heunicke (S) til Berlingske.

Regeringen ønsker et bredt flertal for en ny grundlov. Men Dansk Folkeparti afviser på forhånd enhver snak om en grundlovsændring.

Grundloven er «levedygtig, sprælsk og letlæselig», mener Søren Espersen (DF). Og heller ikke Venstre og Konservative mener, at grundloven er utidssvarende.

– Hvis Venstre bliver indbudt til forhandlinger, så kommer vi naturligvis, men vi har ikke noget behov for at ændre den nuværende grundlov, siger Venstres næstformand og grundlovsordfører, Kristian Jensen.

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂