I Norge beskriver sociologen Halvor Fosli i en fortrinlig bog om det nye postnationale Norge, at problemet ikke alene er masseindvandring drevet frem af lige dele ”humanisme” og juridiske argumenter, ligesom problemet ikke kun er fremvæksten af muslimske enklaver, men at der tillige er tegn på en dyb og voksende splittelse blandt nordmændene, dvs. mellem konservative og progressive, venstre og højre, by og land. Migrationen risikerer simpelthen at føre til et nationalt sammenbrud. Fosli stiller et brændende aktuelt spørgsmål: Har vores gamle, kloge kontinent med sin brede og dybe erfaring med krig og konflikt helt glemt, hvad der er forudsætningen for fred og velstand?

Ifølge Halvor Fosli er betingelsen for fred og velstand, at vi har tillid til naboen, fordi vi kan genkende os selv i ham og hende, og sociologens modgift til den universelle ”humanisme” er en inkluderende nationalisme, der tillader en begrænset indvandring med mest mulig assimilation, og som står fast på, at nationalstaten må forsvares, fordi den kan noget særligt i sammenligning med imperier, hertugdømmer, bystater, klanstyre og andre politiske organisationsformer. I hvert fald så længe kloden drejer, og det gør den jo nok lidt endnu.​​​

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten 12. januar 2019.