Nytt

Bildet: Politikens fremstilling av Inger Støjberg. Det finnes ingen nedre moralsk grense når det gjelder å henge ut politikere som foretar selv små innstramminger. 

Danmarks utlendings-og integreringsminister Inger Støjberg (V) har stanset mottak av kvoteflyktninger gjennom FN og vil at det i fremtiden skal være statsråden som avgjør om Danmark skal motta noen av dem.

Det fordømmes på det skarpeste av venstrefløyen, men ikke av Socialdemokraterne. De backer forslaget.

Det mest oppsiktsvekkende fra norsk og nordisk synsvinkel er at de danske Socialdemokraterne er med på en kurs som ligner på den norske regjeringens: mild innstramming.

Er det den vei vinden blåser i Europa? Mye taler for det.

Danske medier forsøker å tukte Støjberg. Hun er hard mot de svakeste. Hvorfor kan ikke Danmark ta imot 500 av FNs kvoteflyktninger? Det har Danmark gjort siden 1989.

Danmark har siden 1989 hvert år taget imod 500 kvoteflygtninge, men i september sidste år udskød Inger Støjberg en beslutning om årets resterende 491 kvoteflygtninge på ubestemt tid. Ligeledes blev en afgørelse om Danmarks andel for 2017 udskudt til dette efterår.

Men med de integrasjonsproblemene Europa opplever er det ikke lenger like lett å argumentere for et «klarer du den, så klarer du nok litt til».

Støjberg viser til integreringsproblemene:

»Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum,« siger Inger Støjberg. (…)

»Set fra min stol, har vi en meget stor integrationsudfordring i forhold til dem, vi i forvejen har,« siger Inger Støjberg.

Berlingske fortsetter å repetere: Hvorfor kan ikke et rikt land som Danmark ta imot 500 utsatte mennesker, og får til svar:

»Det er helt afgørende, at vi passer godt på det værdisæt, som er fundamentet i Danmark. Hvis der kommer rigtig mange hertil med et helt andet værdisæt, ligger der en værdimæssig regning, der kan være næsten ubetalelig,« siger Støjberg.

Det hjelper ikke å være rik hvis du ikke klarer å forsvare dine verdier, sier Støjberg. Det er en problemstilling mediene ikke vil ta stilling til. Den finnes ikke på deres kart.

Støjberg suspenderte inntaket av FN-kvoteflyktninger i september i fjor og har heller ikke villet ta inn noen i år. Det provoserer SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre. Og NGO’ene. Antallet av asylsøkere har falt

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at der til og med 31. juli i år er kommet 1.918 asylansøgere til Danmark. I 2015, da asylansøgere gik på de danske motorveje, søgte 21.316 personer om asyl. Sidste år var tallet 6.266.

Men selv nær 2.000 asylsøkere blir til flere når man legger til familiegjenforeninger. Mediene slår opp at antallet har falt, men nevner ikke familiegjenforening. I fjor kom over 15.000 og det ligger an til like mange i år.

Man på se på totalen: Antallet fremmedkulturelle fortsetter å vokse, jevnt og trutt og peker mot en utskifting av befolkningen. Det finnes det stadig svakere politisk dekning for.

Hvis man vil ha en forestilling om hvilke politikk en ny blåblå regjering i Norge vil føre så skal man se til Danmark:

Samtidig er andelen af asylansøgere, der opnår asyl, faldet fra henholdsvis 85 og 72 procent i 2015 og 2016 til 33 procent i år.

Denne politikken er Socialdemokraterne i det store og hele med på. Det er den store forskjellen på Danmark og Norge. I Norge er Ap fortsatt koblet opp mot en venstrefløy som fortsatt forsvarer høy innvandring. I Danmark har Socialdemokraterne frikoblet seg fra denne alliansen. Hvis Jonas Gahr Støre hadde vært smart ville han tatt signalet. I stedet er han nærmere Stefan Löfven. Sossarna sendte ingen til de danske socialdemokraternes siste landsmøte. Den politiske avstand er blitt for stor.

Den er økende. Støjberg foreslått en ny lov hvor det er opp til statsråden hvor mange kvoteflyktninger Danmark skal ta imot.

Forestill deg reaksjonen hvis Sylvi Listhaug skulle foreslå noe lignende!

Samtidig fremsætter hun et nyt lovforslag, der radikalt vil ændre udlændingeloven på området. I dag fremgår det af loven, at Danmark skal modtage 1.500 kvoteflygtninge over en treårig periode, men at de som udgangspunkt fordeles med 500 om året. Det betyder, at Danmark skulle tage 1.500 kvoteflygtninge næste år for at kompensere for stoppet i 2016 og 2017.

Men Inger Støjberg vil ændre loven, så det fremover er den til enhver tid siddende minister, der hvert år tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge og i givet fald hvor mange.

»Med det her forslag rydder vi bordet for både 2016 og 2017. Derudover etablerer vi en mere moderne model for modtagelse af kvoteflygtninge, så vi fremover selv kan fastsætte antallet i forhold til, hvor mange asylansøgere der selv er søgt hertil, og hvor godt det går med integrationen,« siger Støjberg.

Kvoteflyktninger skal ikke gå på autopilot. Det må se opp mot hvor mange som selv tar seg til Danmark og det må vurderes ut fra landets absorpsjonsevne. Det er et kriterium som kun eksisterer teoretisk i Norge: Det burde være et operativt begrep: Hvor mange klarer vi ta imot? Erna Solberg sa Norge kunne klare 30.000 i året i flere år om nødvendig. Det sier hun ikke idag.

Støjberg vil ikke love noe som helst.

Ministeren vil ikke love igen at tage imod kvoteflygtninge i 2018. Det beslutter regeringen først næste år.

»Set fra min stol, har vi en meget stor integrationsudfordring i forhold til dem, vi i forvejen har,« siger Inger Støjberg.

I virkeligheten er det begynnelsen på en politikk som heter: Danmark først.