Nytt

Den svenske innvandringspolitikken er uhyggelig. Det finnes intet annet ord. Snaphanen.dk har i mange år spilt Kassandra når det gjelder Sverige. Men virkeligheten er enda verre.

Weekendavisens Frode Vestergaard har sett på svenske asylsøknader, familiegjenforening og enslige mindreårige. Tallene er enorme, og likevel tar bare svenskene imot. Den som våger å oppløfte sin munn får på pukkelen.

Tallene må betegnes som abnorme, og må uroe norske og danske politikere. Men også i disse landene kvier man seg for å ta den svenske virkeligheten inn over seg.

Det vil de måtte. Flukten fra Sverige vil øke.

Utad later man i Norge som om den rekordstore befolkningsveksten er et gode, men ser man til Sverige burde bremsene slås på.

Befolkningstallet i Sverige stiger med raketfart i disse år.

I sidste uge rundede befolkningen i Sverige 9,5 millioner. Siden august 2004 år er folketallet øget med 500.000. Samtidig sker der en drastisk ændring af befolkningens sammensætning.

Fødselsoverskuddet for perioden 2004-11 udgjorde ifølge Statistiska Centralbyrån ca. 137.000, hvoraf mødre født i ikke-vestlige lande stod for ca. 22.000 fødsler.
Resten af stigningen i folketallet skyldes helt overvejende indvandring fra ikke-vestlige lande, nemlig asylsøgere og familiesammenførte fra lande som Afghanistan, Irak og Somalia.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.
Arbejdsindvandrere fra hele verden bortset fra Norden udgjorde ca. 50.000 fra 2004-2011.

Antallet af opholdstilladelser med en af tre former for flygtningestatus fra 2004-11 udgjorde knap 50.000, mens antallet af familiesammenførte udgjorde omkring 250.000.

Og stigningen fortsætter. Især fra Somalia. Det skyldes en dom i januar fra den svenske

Migrationsoverdomstol, som har skabt præcedens.
Dommen bevirker, at det er blevet væsentligt lettere for familiemedlemmer, som har svært ved at dokumentere deres identitet, at blive genforenet med en person, der allerede er i Sverige og har fået asyl.

Afgørelsen berører ikke kun somaliere, men i Somalia venter allerede tusinder af familiemedlemmer på at rejse til Sverige, kunne man i forrige uge læse i Riksdag och Departement, som er et uafhængigt tidsskrift under Riksdagen. En afgørelse for et par år siden havde ellers sat en stopper for familiesammenføring, hvis ikke identiteten kunne dokumenteres.
Et pas kan imidlertid være vanskeligt at opnå i den sammenbrudte stat Somalia, og det fik i januar Migrationsdomstolen til at ændre sin beslutning. ( I øvrigt fremgår det af Migrationsverkets bemærkninger til budgettet for 2011, at i 2009 var det generelt kun 16 procent af asylsøgerne, der afleverede identitetspapirer i det hele taget, og kun for fem procent var der tale om et pas).

Det forventede større antal familiesammenføringer har fået den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket til at søge om ekstra bevillinger til administration m. m. I år søges ekstra 170 millioner svenske kroner. For næste år og for 2014 341 millioner kroner.
Migrationsverkets samlede udgifter, inklusive kost og logi i præ-asyl-fasen, ligger i år på ca. 9 milliarder svenske kroner.
I sin seneste prognose regner Migrationsverket med, at den nye dom fra Migrationsoverdomstolen vil bevirke, at antallet af familiesammenføringer i år stiger med 18.500 og næste år 12.000.
Totalt lyder prognosen nu på 59.500 familiesammenføringer i år og 53.000 næste år, altså 112.500 for 2012-2013.

Migrationsverket regner i øvrigt med, at også antallet af asylsøgere vil stige som konsekvens af de nye regler. Vurderingen i Migrationsverket er, at de mildere identitetskrav vil få flere asylsøgere til at tage til Sverige, fordi de ved, at det er muligt for den øvrige familie at følge efter, hvis de bevilges permanent opholdstilladelse, skriver R&D.

Migrationsverket har derfor opjusteret antallet af forventede asylsøgere med 2.000. Prognosen lyder nu på, at 31.000 personer vil søge asyl i Sverige både i år og næste år, altså 62.000 på to år. I 2011 søgte 29.600 personer asyl i Sverige, som dermed er det femtestørste ansøgerland i verden.

Sammenlagt forventer Migrationsverket altså ca. 175.000 nye asylsøgere og familiesammenførte i de to år 2012-13. Det er kun en mindre del, der får asyl.

Enslige asylsøkere

Uledsagede ‘ børn’

Et særligt fænomen er det store antal uledsagede flygtningebørn, der søger til Sverige. I 2010 og 2011 tog Sverige imod sammenlagt 5.050 unge, der kom til Europa. Den største gruppe kom fra Afghanistan, efterfulgt af Somalia og Irak. Storbritannien, der blev søgt af næstflest, fik 2.641 ansøgere, mens Belgien fik 1.941.
Tallet sidste år var 2.657 i Sverige, hvoraf de fleste får asyl. Efterfølgende får de mulighed for at få familiemedlemmer til Sverige under familiesammenføringsreglerne.
I Danmark fik ca.
160 uledsagede børn og unge under 18 år opholdstilladelse sidste år. I Finland søgte 150 uledsagede asyl, hvilket var halvt så mange som i 2010.
Migrationsverkets forventning er, at der i år kommer 3.200 uledsagede børn og unge til Sverige mod som nævnt 2.657 i 2011.
De mange uledsagede børn og unge, hovedsageligt drenge på 15 til – angiveligt – 17 år, giver problemer for migrationsminister Tobias Billström ( konservativ), fordi en del kommuner er begyndt at afvise at modtage flere, selv om de får det ganske godt betalt fra staten.
Migrationsministeren truer derfor nu med at tvinge kommunerne til at tage imod de unge asylsøgere.
Er de under 18 år, har de ret til at bo på et særligt bosted for unge, ligesom de har krav på at få en værge. Mange synes dog i praksis at være over 18 år, men migrationverkets medarbejdere er i det store og hele nødt til at tage for pålydende, hvad de uledsagede børn og unge selv siger.
Tobias Billström har imidlertid sat et udvalgsarbejde i gang for at undersøge, hvordan man håndterer aldersproblematikken i Danmark, Norge og Finland. Han citeres for, at han gerne så fælles nordiske procedurer for at fastslå de unges alder. Ifølge R&D benytter man i Danmark røntgenundersøgelse af håndled og kontrol af tandstatus. I 2009 blev der gennemført 120 sådanne undersøgelser i Danmark, og i 73 procent af sagerne var konklusionen, at de pågældende personer var over 17 år.
Nogenlunde tilsvarende tal er fundet i Norge og Finland i de tilfælde, hvor der er foretaget aldersundersøgelser.
Ifølge en nylig rapport fra den svenske rigsrevision betaler Migrationsverket op til 16.000 kroner pr. person pr. døgn for bosteder, mad og personale m. m. til de kommuner, der tager imod børnene.
Normalprisen er dog mellem 3.000 og 6.000 kroner pr. døgn, men Sigtuna kommune sendte for tredje kvartal sidste år en regning på i gennemsnit 15.800 kroner pr. person pr. døgn. Det høje tal skyldes delvis, at kommunen havde forpligtet sig til leje af boliger, som ikke blev benyttet.
Billström bebudede som nævnt for et par uger siden, at han vil tvinge kommuner, der ikke vil tage imod flere uledsagede børn og unge. Selv om de er uledsagede, har en ikke ubetydelig del i øvrigt venner eller familier i Sverige.
Generaldirektør Sören Häggroth fra Regeringskansliet i Stockholm skrev sidste år i Dagens Nyheter, at 55 procent af de uledsagede børn og unge søger til Malmø, samt at de samlede omkostninger er i størrelsen to milliarder kroner pr. år.
I den før omtalte rapport fra Rigsrevisionen blev det også påtalt, at totredjedele af alle sager om statsborgerskab, der administreres af Migrationsverkets afdeling i Norrköping, afgøres af en enkelt sagsbehandler. Rigsrevisionen mener, at denne praksis skaber risiko for »utilbørlig påvirkning og kriminel handling«, dvs.
trusler mod den enkelte medarbejder eller modtagelse af bestikkelse. Dette må tages i betragtning, eftersom det ikke er muligt at tilbagekalde et tildelt statsborgerskab.
Derfor bør der foregå en kvalitetskontrol af de afgjorte sager, lød det.