Det hvisker i løv.
Der mumler en bæk.
Et lyn av en svale.
Og sa er den væk!
Paa ryggen jeg ligger
blandt nikkende straa
og speider i drømmen
dypt ind i det blaa.

Hvad krævet jeg vel?
Hvad vil jeg vel mer
end stige og synke
i rummet, jeg ser?
Bli hos mig, du gode,
du fruktbare ro!
Det er, som jeg hører
det vælde og gro.

Og livet, jeg har -?
Som bakom et slør
jeg aner, at en gang
jeg levet det før.
Der risler en bæk, og
det rasler i løv
og snart er det kveldstid,
og snart er vi støv.

ANNONSE

Jeg plukker en blomst
til pryd for dit bryst
og ser paa den længe
med smertelig lyst.
Hvad er vel det liv, vi
beruser os i?
Et lyn av en svale,
som jager forbi.

Nils Collett Vogt

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629