Jeg købte som historiestuderende en paperback af en mand ved navn Robert Conquest. Bogens titel var The Great Terror (Den Store Terror). Det var chokerende læsning om det sovjetiske regimes udryddelse af ”folkefjender”, ”forhenværende mennesker”, ”højreafvigere”, ”kontrarevolutionære” og ”socialt fremmede” i 1930’erne – listen over mennesker, der skulle dø, var endeløs.

The Great Terror udkom i 1968. På det tidspunkt var sovjetiske arkiver lukket med syv segl. Værket var altså baseret på offentligt tilgængelige kilder. Det samme gjaldt hans andre værker om de sovjetiske dødslejre og om tvangskollektiviseringen af landbruget i Sovjetunionen, The Harvest of Sorrow (1986). Dvs. folkemordet på bønderne, som blev iværksat i vinteren 1929-1930.

Conquests bøger indgik ikke i pensum på historiestudiet, hverken på Aarhus eller Københavns Universitet i 1960’rne. Det gjorde til gengæld to andre engelske historikere, Maurice Dobb og E.H. Carr, som begge skrev nydelige bøger om, hvor fint det gik med socialismens opbygning i Sovjetunionen under ledelse af de indsigtsfulde førere Lenin og Stalin.

ANNONSE

Conquest var ikke alene historiker af uddannelse, men også en historiker af Guds nåde. Desuden skrev og udgav han digte. Han var i 1930’rne i Oxford som så mange andre unge fra den borgerlige middelklasse medlem af det britiske kommunistparti, men han meldte sig ud, da partiet i 1939 efter ordre fra Moskva fordømte Englands (og Frankrigs) militære modstand mod Hitler-Tysklands og Sovjetunionens angreb på og ødelæggelse af Polen.

Han deltog i krigen i et britisk infanteriregiment, som placerede ham som forbindelses- og efterretningsofficer ved de bulgarske styrker, der kæmpede på østfronten sammen med Den Røde Hær. Det betød, at han måtte lære sig bulgarsk og russisk – og herved blev i virkeligheden hans senere karriere som forsker i Sovjetunionens historie grundlagt. Efter krigen gik han ind i den britiske udenrigstjeneste og blev sendt til ambassaden i Sofia, hvor han oplevede den brutale sovjetiske magtovertagelse i 1946. Han var derpå i flere år aktiv i den britiske udenrigstjenestes bestræbelser på at modvirke sovjetisk propaganda. Han fik fra George Orwell en liste med navne på britiske sovjetsympatisører. Blandt navnene var historikeren E.H. Carr.

Det var Arbejderpartiregeringen, der stod bag dette antisovjetiske oplysningsarbejde, ligesom Socialdemokratiet i Danmark også var stærkt engageret i den slags virksomhed, både som regeringsparti og i opposition. I Danmark foregik aktiviteterne hovedsageligt i privat regi, men med officiel velsignelse og økonomisk støtte.

I 1981 flyttede Conquest til Californien og fandt et blivende sted for sine sovjetstudier ved Hoover Institution, Stanford University.

Da de såkaldte ”revisionister” begyndte deres hærgen i 1970-1980’rne, blev Conquest et af deres yndlingsofre. Der var ingen ende på de nedladende udtryk, der blev brugt for at ødelægge hans gode navn og rygte. En af de hyppigste klichéer gik ud på, at han var en dårlig kildekritiker. Det var især en amerikansk historiker ved navn J. Arch Getty, som med rette for længst er glemt, der førte sig frem. Andre revisionister var ægteparret Jerry Hough og Sheila Fitzgerald. Hun kom dog senere på bedre tanker.

Under et studieophold på London School of Economics I 1970’rne oplevede jeg Jerry Hough for fuld udblæsning. Han holdt en forelæsning om det sovjetiske sundhedsvæsen og kunne fortælle, at der var flere hospitalssenge pr. indbygger i Sovjetunionen end i USA. Det var for ham et bevis på, at det socialistiske sundhedsvæsen var bedre end det kapitalistiske. Jeg troede ikke mine egne øren: Spøgte manden? Sundhedstilstanden i Sovjet var da så alvorlig, at myndighederne holdt op med at offentliggøre tal om den stigende dødelighed.

Det var den navnkundige professor Leonard Schapiro, som var ordstyrer ved forelæsningen. Schapiro var ikke uddannet historiker – han var jurist og advokat, men ligesom Conquest født historiker. Han skrev bl.a. et klassisk værk om Sovjetunionens Kommunistiske Partis historie, som udkom i 1960. Den spinkle Schapiro, som ikke fyldte meget i forhold til den overvægtige Hough, pillede elegant, men knivskarpt våset fra hinanden. Revisionisten, hvis ego var endnu større end hans korpus, blev fornærmet og ville belære Schapiro om kildekritik.

”Kildekritik” er et meget elastisk udtryk, og det blev og bliver ofte brugt på samme måde som ”racisme” i dag. Dvs. et tomt begreb uden præcist indhold, men fremført med stor salvelsesfuldhed. Dets hovedfunktion er at affærdige folk, man ikke bryder sig om.

conquest.bush.2005

                             Foto: Robert Conquest får Frihetsmedaljen av George W. Bush i 2005.

Robert Conquests hovedværker er og forbliver The Great Terror og The Harvest of Sorrow. Man kan kun beundre en mand, som var i stand til at frembringe så sandfærdige skildringer af så vigtige begivenheder trods de højst abnorme forskningsbetingelser og i et fjendtligt forskningsmiljø. Han forøgede vor viden om Ruslands historie i det 20. århundrede, som det sovjetiske regime og dets villige hjælpere forfalskede og tilslørede. En af hans store fortjenester bestod i, at han flyttede fokus fra de offentlige skueprocesser, som 1936-1938 dømte en lang række ledende bolsjevikker til døden, og udvidede perspektivet for regimets terror til den brede befolkning.

Da de sovjetiske arkiver i 1990´erne til dels blev åbnet, blev det åbenbart, at Conquests høje tal for ofrene for det sovjetiske regimes politik i 193’ne ikke havde været urealistiske – over 20 millioner dødsfald hvoraf over 14 millioner skyldtes tvangskollektiviseringen, hungerterroren og omkomne i slavelejrene. Revisionisterne J. Arch Getty og Geoffrey Hough havde argumenteret for, at ofrene højest kunne tælles i tusinder, og at der i øvrigt ikke var tale om Stalins bevidste politik, men resultatet af lokale entusiaster, som Stalin ikke havde kunnet styre. Tusinder og atter tusinder især amerikanske studerende er blevet indoktrineret i den slags hokuspokus.

Conquest var en gudbenådet polemiker, som tydeligvis nød at tage del i den offentlige debats korte og kontante form. Engang forklarede han således, hvorfor en ungarsk forsker havde en bedre forståelse af Stalin, end han selv havde. Conquest havde i en debat med sin kollega sagt, at han kunne forstå, hvorfor Stalin havde ønsket at få marskal Tukhatjevskij likvideret i 1937 – men hvorfor ville han også have en anden marskal, Jegorev, som var Stalins ven, likvideret? ”Hvorfor ikke?”, lød det korte og klare svar.

I forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud blev Conquest inviteret til en konference, som danske sovjetforskere holdt på Ærø. Konferencens tema var sovjetiske arkiver, deres indhold og betydning for kommende forskning i Sovjetunionens historie. Blandt deltagerne var foruden danske også sovjetiske historikere, emigrantforskere og det sovjetiske udenrigsministeriums arkivchef, som bl.a. underholdt med en historie om, at Hitler/Stalin-pagten var lige efter bogen – altså i fuld overensstemmelse med folkeretten!

Conquest sagde ikke meget, men sad for det meste stille og lyttede til andres indlæg. Men da han tog ordet, var det for at advare imod ”arkiv-fetishisme” – dvs. for store forventninger til de nu til dels åbnede sovjetiske arkivers indhold. Man kunne nemlig ikke være sikker på, at det, der nu blev gjort tilgængeligt i arkiverne, ikke var manipuleret eller forfalsket. Det var jo sovjetisk materiale, revisionisterne havde fæstet lid til – og med så katastrofale resultater til følge.

Var det udtryk for, at rønnebærrene var sure? Conquest havde som sagt skrevet sine store og skelsættende værker uden adgang til sovjetiske arkiver. Han var nu en ældre herre og måske ikke ligefrem opsat på at tilbringe flere år med at grave i arkiverne. Faktisk skulle det vise sig, at hans advarsel ikke var ubegrundet, og at han havde endnu mange skarpe skud i bøssen. I 1990 udsendte han en revideret version af The Great Terror.

P.S. Ingen af Robert Conquests banebrydende værker er oversat til dansk. I Den Store Danske Encyklopædi er Conquest ikke omtalt.

Opprinnelig som kronikk i Jyllands-Posten.
Takk til Bent Jensen for generøs tillatelse til republisering.
ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629