Sakset/Fra hofta

Si meg hva du synes om danskene og jeg skal si deg hvem du er, synes å passe på journalister som besøker Danmark før valget.

Svenske aviser stiller i en klasse for seg. Men se om ikke også den tyske kvalitetsavisen Die Zeit er grepet av samme anstendighetsraseri. Også denne avisens utsendte finner bare høyrepopulister i Danmark.

Det betenkelige sett fra Hamburg-avisens ståsted er at «høyrepopulismen» har erobret mainstream, dvs den er stueren. Det er den ikke i Tyskland hvor mediene ikke kan få seg til å behandle Thilo Sarrazin på en seriøs måte, til tross for hans solide bakgrunn som finansbyråd i Berlin og medlem av styret i Bundesbank i sin tid. Har du tatt skrittet over i høyrepopulistenes rekker finnes det ikke noen vei tilbake.

Det har Danmark. Høyrepopulisme betyr at man taler og skriver fritt om islam og muslimer. Det er en slik offentlighet som får de anstendige til å gå amok.

«Pøbelvalgkampen», er tittelen.

 

«De, der i disse dage befinder sig i Danmark, hvorvidt det er ved havnen i København, på et feriested ved kysten eller i en af Jyllands små landsbyer, har ét spørgsmål, som de ikke kan få ud af hovedet: Er I virkelig så højreorienterede, som jeres valgkamp antyder?,» lyder det i artiklen, hvor journalisten konstaterer, at Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen har overbudt hinanden med «billig populisme».

Det den tyske journalisten ikke kan få inn i hodet er at den anstendigheten han representerer kommer til å utløse noe mye verre enn en dansk debatt.

Det er noe i vein med optikken til Ruben Karschnik. Han hører og ser bare høyrepopulister, ingen fra den motsatte side. Ingen humanister.

«Traditionelt set har Danmark en fortolkning af ytringsfriheden, som kræver tilvænning for tyske ører. Den lyder: Alt må siges. Det kan være en måde at overkomme kulturelle forskelle på, når dette princip gælder for alle; populister og deres modstandere. Men for det meste hører man kun den ene,» lyder det.

Denne påstand vil nok overraske politikerne fra Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne. De er også høyrepopulister, ifølge Karschnik.

Og ingen politikere forsøger at tale for den anden side, fortsætter journalisten.

«Er det tolerante Danmark altså muligvis også et dovent Danmark? Hører danskerne til blandt de lykkeligste mennesker, men er for dovne til at være politisk aktive, når det bliver nødvendigt,» spørges der.

Den åpne debattkultur som internett fremmer, har tyske medier vendt det døve øret. Die Zeit var en gang en fremragende avis, men har forfalt. Man forventer å finne de mest alvorlige spørsmål i vår tid behandlet på en seriøs måte, og ikke møtt med moralske anfektelser.

 

Moritz Schramm, lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, har tidligere forklaret over for Jyllands-Posten, at den tyske debatkultur minder om den svenske, hvor de færreste anerkender en indvandrer- eller islamkritisk diskurs.

Det kunne f.eks. ses, da Bild bragte en kritisk kommentar, som beskrev islam som en forhindring for integrationen.

«Det er en ytring, som efterhånden er mainstream i Danmark, men i Tyskland medførte det en mediestorm, hvor Bild blev stærkt kritiseret. Derefter valgte chefredaktøren og udgiveren at lægge afstand til skribenten og udtalelsen med begrundelsen, at man ikke vil have generaliserende kommentarer om en religion eller være med til at fremme en situation, hvor to religioner bliver sat over for hinanden.»

En av redaktørene for die Zeit Josef Joffe skrev for en tid tilbake at Putins fremmarsj i Øst-Ukraina representerte en strategisk trussel mot Europa, men ikke IS.

Redaksjonen kommer kanskje til himmelen, men underveis vil den miste det vesentligste: lesernes tillit.

 

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7804022/Tysk-avis-om-de-sidste-tre-uger-i-Danmark-P%C3%B8belvalgkampen/