Kommentar

En ny rapport fra Europarådet hevder at islamofobi og hatefull tale er «utbredt» i den danske debatten, men kritiseres nå av flere for å være laget på løst grunnlag.

Institutt for Menneskerettigheter mener at Europarådets menneskerettskommisær Nils Muiznieks har ankommet landet med en forutinntatt oppfatning av debatten i Danmark.

Hadefuld tale og islamofobi er »udbredt i den offentlige og den politiske debat«, og der gøres ikke nok for at retsforfølge racisme, påpegede Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils Muiznieks, i sidste uge i en rapport om Danmark.

Rapportens konklusjon bygger imidlertid på flere feil, diskutable fremstillinger og saker av eldre dato. Blant annet baserer den seg på en oppfatning om et overfall i Sorø, som det danske justisdepartementet allerede i 2012 kalte feil, to konkrete saker som er ti år gamle og et 11 år gammelt leserbrev fra tidligere leder av Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard.

I rapporten viser kommisæren også til flere frifunnede og færre dømte for rasisme enn de offisielle tallene fra Riksadvokaten.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) gjenkjenner ikke bildet rapporten tegner av den danske debatten, og viser til at den danske regjeringen i forkant gjorde kommisæren oppmerksom på de faktuelle feilene.

»Det er også ærgerligt, at vi kan konstatere faktuelle fejl og misforståelser, når det gælder beskrivelsen af Justitsministeriets område, selv om vi inden offentliggørelsen har gjort kommissæren opmærksom herpå. Jeg vil naturligvis gerne drøfte spørgsmål om menneskerettigheder, men det skal være på et faktuelt korrekt grundlag,« siger hun.

Heller ikke hos Institutt for Menneskerettigheter er man udelt begeistret for Europarådets kommisær eller hans nye rapport:

Hos Institut for Menneskerettigheder mener direktør Jonas Christoffersen, at Muiznieks er ankommet med en forudindtaget opfattelse af debatten i Danmark, selvom den har ændret sig de seneste år.

»Det er de samme, gamle sager, der bliver ved med at florere. Det er de samme overdrivelser omkring ordvalg, som bliver beskrevet,« siger han og betoner, at instituttet ikke deler rapportens indtryk af racisme i Danmark.

Medlem av Europarådets parlamentariske forsamling, Michael Aastrup Jensen (V), vil foreslå at rådets ledelse endrer den aktuelle rapporten, og opplyser at kommisær Muiznieks «alltid har vært en politiserende person». – Det er ingen tvil i mitt sinn om at han hadde skrevet konklusjonen på forhånd, og så har prøvd å finne noen fakta mens han var i Danmark. Derfor prøver han å skrape sammen ti år gamle småting for å få malt dette bildet, sier Jensen til Jyllands-Posten.

Partiet Enhedslisten synes på sin side at feilene ikke er avgjørende, ettersom rapportens anbefalinger etter deres mening går i riktig retning.

»Det afgørende er ikke, hvad der står refereret i rapporten af, hvad andre har sagt. Det afgørende er, hvilke konklusioner han drager – og dem synes jeg faktisk ikke, at der er noget galt med,« siger [Enhedslistens medlem av Europarådets parlamentariske forsamling, Nicolaj] Villumsen.

Menneskerettskommisær Nils Muiznieks ønsker ikke å svare på hvor han har sin viten fra, men fastholder på spørsmål at rasisme er utbredt i Danmark «ifølge tallrike nasjonale og internasjonale rapporter og informansjoner, som jeg har mottatt fra en rekke kilder.»

Hvem er så disse kildene?

To av dem er danske såkalte NGO`er, såkalt ikke-statlige – men som regel statsstøttede – organisasjoner:

Men skal man tro kritikerne, så var exit-tallene fra DR ikke det eneste skæve billede, der blev malet den dag. For inde i konference- og idrætscenteret DGI-Byen i København holdt Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Nils Muiznieks, et morgenmøde med en mindre gruppe danske ngo’er, dvs. ikke-statslige organisationer.

Mødet var første del af et tredages besøg i Danmark, og under mødet gik to ngo’er i brechen for at forklare, at der er store problemer med hadefuld tale og racisme her i landet. Et synspunkt, der er at finde som et faktum i den rapport om menneskerettighedssituationen i Danmark, som Europarådet udgav i sidste uge. Her var kritik af bl.a. forholdene for asylbørn, værgemålsregler og den ifølge rapporten almindeligt fremkomne racisme, hvor »barbarisk« og »tyrannisk« jævnligt bruges om islam, mens muslimske mænd jævnligt kaldes »voldtægtsmænd«.

Den ene ngo var Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, DRC, under ledelse af Niels-Erik Hansen, som ifølge Niels-Erik Hansen selv argumenterede »på baggrund af de konkrete sager, der har været, bl.a. hele diskussionen om, at muslimske mænd voldtager deres døtre«.

»Det er jo den dagsorden, der har kørt, og det er selvfølgelig et billede, som vi har forsøgt at videreformidle,« siger han.

Jyllands-Postens gjennomgang av rapporten viser at to av de konkrete sakene som nevnes i rapporten er Gelle- og Dawas-sakene, som begge er ti år gamle. Den siste er i tillegg fremstilt på en måte som Justisdepartementet ikke på noen måte gjenkjenner. Både Gelle- og Dawas-sakene ble tilfeldigvis ført av nettopp lederen for Dokumentasjons- og rådgivingssenteret om rasediskriminering, Niels-Erik Hansen – som også er advokat.

Den andre NGO`en var den danske avdelingen av ENAR, et europeisk nettverk mot rasisme som jobber for å oppnå juridiske endringer på europeisk nivå. Nasjonal koordinator, Bashy Quraishy, forklarer:

»Vores møde med kommissæren handlede ikke om at svine eller sværte Danmark. Men når ngo’er møder en meget respekteret organisation, så fortæller vi om, at vi oplever det på en bestemt måde«.

I de to seneste år har de landsdækkende aviser bragt 63 artikler, der omtaler islam som »barbarisk« eller »tyrannisk«, hvoraf langt størstedelen omhandler specifikke handlinger i udlandet og altså ikke Danmark. Udtrykkene står i citattegn i rapporten, men Bashy Quraish erkender, at de ikke skal tages så bogstaveligt.

»Selvfølgelig sidder journalister ikke og bruger præcis de ord og kalder muslimer barbariske. Men det er måden, det bliver diskuteret. Hver gang man snakker om islam, er det død og vold og selvmordsbomber. Så det giver en meget klar fornemmelse af, hvad det er, journalisterne er i gang med at fortælle folk,« mener han og tilføjer, at han hver dag finder eksempler på racisme på de sociale medier.

Rapporten viser at forfatterne har misforstått prosedyren i rasismesaker, i tillegg til at antallet rasismedommer og -frifinnelser ikke stemmer med Riksadvokatens egne tall – tall Muiznieks fikk utlevert under arbeidet med rapporten.

Det står i et omfattende svar til rapporten, som den danske regering – især Justitsministeriet – har udarbejdet. I ministeriet var man overrasket over flere punkter i rapporten, fordi kommissæren ikke havde fremført dem på sine møder med ministeriet, erfarer Jyllands-Posten.

Kommisær Muisnieks konkluderer med at den danske regjeringen bør øke innsatsen mot «hatefull tale, og særlig islamofobi, som fortsatt er utbredt i den offentlige og politiske debatt». Bl.a. skal myndighetene gjøre mer for å rettsforfølge rasisme og øke befolkningens «bevissthet om grensene for ytringsfrihet».

Sjefjurist i den borgerlige tenketanken Cepos, Jacob Mchangama, mener feilene i rapporten er «sterkt kritisable» og stiller seg kritisk til at Europarådets kommisær primært har fått bidrag til avsnittet om hatefull tale fra to NGO´er som har gjort seg bemerket ved å mene det samme i årevis:

»Hvis man skal lave en rapport, der kan bruges til noget som helst på dette område, så bliver den nødt til at være korrekt, og man bliver nødt til at have indhentet et bredt spektrum af informationer. Og hvis man på den måde skærer det til, så man på det område kun tager to organisationer, som i årevis har delt synet på de her ting i Danmark, så er det klart, at man får et bestemt svar,« siger han.

Ikke første gang

En lignende rapport fra daværende menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles mødte i 2004 ligeledes kritik.

I et svarbrev skrev Integrationsministeriet dengang til Europarådet, at rapporten indeholdt flere fejl, »hvilket ikke er tilfredsstillende«. Bl.a. var der fejl i flygtningetal, regler om familiesammenføring og asylprocessen.

Dette var da også årsaken til at Institutt for Menneskerettigheter påpekte overfor kommisær Muiznieks hvor viktig det er å holde styr på fakta:

»Vi gjorde et meget stort nummer ud af betone, at det skulle være præcist. Og vi nævnte også, at det problem, der var med Alvaro Gil-Robles rapport for nogen år siden, var, at han ikke tog højde for den feedback, der kom fra den danske regering. Han sad den overhørig og kom derfor ud med en rapport, der på væsentlige punkter var fejlbehæftede,« fortæller Jonas Christoffersen, som synes, at den nye rapport er for kritisk mod den offentlige debat i Danmark, som ifølge ham »er et helt andet sted og på et højere niveau, end den var for både 5, 10 og navnlig 15-20 år siden.«

»Næste gang vil vi overveje at spørge ham om, hvem det er, han taler med, og om vi kan hjælpe med også at få nogen i tale, som kan afbalancere synspunkterne,« siger Jonas Christoffersen.

At statstøttede, europeiske NGO`er aktivt og bevisst bruker sin taletid i overnasjonale organer for å få gjennomslag for sine interesser, som de av ulike årsaker ikke lykkes med på hjemmebane, er for øvrig et kjent fenomen.

I 2010 viet det statsstøttede Antirasistisk Senter (ARS) et helt kapittel til Human Rights Service (HRS) i en såkalt skyggerapport til FNs rasediskrimineringskomité (CERD). Hensikten var å få CERD til å hjelpe ARS med å frata HRS statsstøtten:

Vi tillater oss å legge til at HRS er en tenketank, men de har fått atskillig troverdighet på feil grunnlag ved at mange tror de faktisk stiller opp for jentene det er snakk om. Det er ikke HRS som gjør den daglige jobben for å hjelpe muslimske kvinner og jenter. Den jobben gjøres i stedet av MiRA-senteret, Selvhjelp for innvandrere og flyktninger (SEIF), Primærmedisinsk Verksted, krisesentrene, JURK og andre.

Som det også er kjent har HRS mottatt sterk kritikk fra noen av de jentene de tidligere har samarbeidet med. Selv om denne kritikken ikke har medført at HRS har blitt fratatt statsstøtten, stilles HRS unektelig i et problematisk lys som en organisasjon som spesielt hevder å fremme kvinners/jenters sak at så mange av personene de har samarbeidet med, har tatt så skarp avstand fra dem. Dette er riktignok ikke aspekt som berøres i rapporten, men det nevnes her siden HRS selv fremhever sin kamp for kvinner som et forsvar for statlig støtte.

Man trenger organisasjoner som retter et kritisk søkelys på problematiske og undertrykkende sider ved konservativ religion, og islam er ikke fritatt fra det. HRS står imidlertid for en problematisk ensidighet i omtalen av islam og muslimer som ofte fremstår som ren fordomsfullhet. Antirasistisk Senters syn er at den grunnleggende kampen for alle menneskers frihet også må være en kamp mot den typen ekstremisme som HRS på sitt verste representerer.

Vi har derfor funnet det riktig å be FNs rasediskrimineringskomité vurdere om den statlige støtten til HRS kan være problematisk etter konvensjonen.

NGO-land er åpenbart ikke stort, for to av de organisasjonene ARS fremhever som de som virkelig gjør jobben på HRS`område, er tilfeldigvis også å finne som underskrivere av den aktuelle skyggerapporten.

Jyllands-Posten: Flere fejl bag racismestempel

Jyllands-Posten: Da Danmark fik racismestemplet (krever login)