Feature

kashgari_0

Mer fra Ayaan Hirsi Ali’s ny bog Kætter. Her en passage om en saudisk klummeskribent, som de religiøse lærde krævede henrettet for frafald fra islam:

«Tag (…) sagen om Hamza Kashgari, en 23-årig saudisk mand, der i 2013 blev anklaget for blasfemi og truet med døden, fordi han åbent havde udfordreret profeten Muhammeds autoritet. Hvad havde Kashgari gjort, som var så forfærdeligt? Umiddelbart før Profetens fødselsdag havde han tweetet en række bemærkninger direkte til Muhammed. Næsten med det samme gik flere saudiske sheiker på YouTube for at forlange ham henrettet. En Facebook-gruppe, der forlangte ham henrettet, fik 10.000 «venner» i løbet af en uge – hvilket måske ikke er så overraskende i betragtning af, at Saudi-Arabiens egne Twitter-berømtheder er gejstlige som Muhammed al-Arifi, der har forbud mod at rejse ind i Europa på grund af sin uforbeholdne støtte til hustruvold og hans had mod jøder. Al-Arifi har i skrivende stund 11,3 millioner følgere på Twitter. 

Kashgari, en klummeskribent fra havnebyen Jedda ved Det Røde Hav, slettede omgående sine tweets og flygtede til Malaysia, hvor han blev tilbageholdt af politiet i Kuala Lumpurs internationale lufthavn, netop som han skulle til at stige om bord på et fly til New Zealand. Han blev snart efter sendt tilbage til Saudi-Arabien. 

Hvad var det, han havde skrevet, som var så blasfemisk? Det var sætninger som disse: 

«På din fødselsdag vil jeg sige, at jeg har elsket oprøreren i dig, at du altid har været en kilde til inspiration for mig, og at jeg ikke bryder mig om den glorie af guddommelighed, der omgiver dig. Jeg vil ikke bede for dig.»

Han skrev også:

«På din fødselsdag finder jeg dig, hvor jeg end vender mig hen. Jeg vil sige, at jeg har elsket nogle sider af dig, hadet andre, og været ude af stand til at forstå endnu flere.» 

Og endelig:

«Jeg vil ikke kysse din hånd. Jeg vil trykke den, sådan som ligemænd gør det, og smile til dig, sådan som du smiler til mig. Jeg vil tale til dig som en ven, og intet andet.» 

De sætninger førte til, at de lærde for op og forlangte Kashgari henrettet for frafald, og kong Abdallah udstedte en arrestordre. Det betød intet, at Kashgari havde undskyldt og slettet sine tweets. Han blev fængslet. Og selv om han blev løsladt omkring otte måneder senere, er det reelt lykkedes at lukke munden på ham.» 

(Side 84-85)