Sakset/Fra hofta

Idéen er oplagt. At lave en moderne version af Voltaires klassiker om den evigt optimistiske og blindt naive ungersvend Candide, der siges at leve i den bedste af alle verdener. Bortset fra at romanen er tyk satire og kras samfundskritik. Der er absolut intet opbyggeligt i Candides verden, som præges af løgn, hykleri og selvbedrag.

candide3

fra Candide-utgaven 1787

Det samme er tilfældet i ”Candida Olsson”, der nu foreligger på svensk, udgivet af Trykkefrihedsselskabets Bibliotek ved forlægger og redaktør Lars Hedegaard. Romanen beskriver et Sverige præget af multikulturelle floskler og en grænseløs godhed, der udnyttes systematisk af nysvenskere med rødder i en fjern verden, hvor retsstat og fairplay ikke ligefrem er den kulturelle norm. Og hvor ingen synes at have forstået situationens alvor.

Eftersom forfatterens identitet er hemmelig, er det Lars Hedegaard, der står på mål for bogen.

Lars Hedegaard, er det ikke et problem, at bogens forfatter er skjult?

»Ikke i dette tilfælde. Bogen præsenterer jo ikke videnskabelige forskningsresultater, men er en roman, hvis værdi står og falder med dens egen logik og fortællekraft.

Det ville være dejligt, hvis forfatteren kunne stå frem, men sådan spiller klaveret ikke på den anden side af Øresund. Hvis forfatteren gav sig til kende, måtte han eller hun regne med at få sit liv ødelagt.

Det har man metoder til. Den eneste mulighed er at skrive under pseudonym, og forfatteren stoler på, at vi aldrig røber, hvem han eller hun er.«

Hvorfor udgiver I en satirisk roman, som udstiller Sverige som multikulturelt foregangsland?

»Fordi vi synes, det er en god bog, som vi har grinet meget af, og fordi den ikke ville kunne udkomme på et etableret svensk forlag. I Sverige er der stort set lige så megen ytringsfrihed som i det hedengangne DDR, dvs. der er ingen. Den svenske ytringsfrihed består i retten til at skrive eller sige det, som magthaverne vil høre. Enhver journalist, “ekspert” eller forfatter, der afviger fra de vedtagne meninger, bliver fyret og hængt ud som et umenneske, og hans artikler eller bøger bliver ikke trykt.«

Mange vil nok finde romanen virkelig morsom – og skræmmende. Et kommercielt svensk forlag må da kunne se muligheden i at udgive den…

»Det er jeg ikke sikker på. Et kommercielt forlag må jo også overveje, om bogen vil kunne sælges i boghandlerne og på diverse websites. Hvad nu hvis et stort forlag i Stockholm udgav bogen med det resultat, at den statsstøttede Stasi-lignende organisation Expo fór ud med beskyldninger om, at forlaget er nazistisk og racistisk? Så kunne det lige så godt dreje nøglen om med det samme. I en totalitær stat tænker man ikke på indtjening – medmindre den kommer fra staten – men på overlevelse. Det betyder naturligvis, at man kan sige farvel til litteraturen – som George Orwell påpegede. Vores forlag vil gerne være et åndehul for den fri litteratur.«

Romanen fremstiller Sverige som tesen, indvandringen som antitesen og multikulturalismen som syntesen… Hvad skal man mene om denne fremstilling?

»Det må enhver gøre op med sig selv. Jeg har i adskillige år fulgt godt med i svenske forhold og finder bogens fremstilling ganske troværdig.

Man griner hæmningsløst gennem det meste af bogen og ender med at græde. Mere kan man ikke forlange af en dystopi.«

Candida Olsson har en hel del sex i romanen, ikke mindst analsex. Hvorfor tror du, at det er så vigtigt i dette fiktive fremtidssverige?

»Ingen anelse, men jeg fornemmer, at forfatteren vil antyde, at sex er en væsentlig årsag til, at svenske kvinder er så begejstrede for indvandringen af mænd fra eksotiske miljøer. Efter med held at have afrettet svenske mænd til at blive bløde vil de have noget hårdt. Det er en teori.«

Fredagsforhør Jyllands-Posten 12. des 2014