Gjesteskribent

Av Mikael Jalving

Snart kan vi fejre 10-året for åbningen af Øresundsbroen. Fejre og fejre, det er så meget sagt, for det er ingen hemmelighed, at de to arvefjender ikke er slyngveninder og næppe bliver det de næste tusind år.

Modsat hvad man måske skulle tro, så skyldes det ikke fodboldkampe og rivalisering inden for sport. Disse fænomener er blot symptomer på det specielle had/kærlighedsforhold, mange danskere og svenskere er fælles om at have til hinanden af mere eller mindre uforklarlige grunde.

Det må der naturligvis gøres noget ved, og Frontalt melder sig frivilligt.
Over de kommende måneder vil jeg med jævne mellemrum minde mig selv og andre om, at Asien ikke begynder i Malmø og bestræbe mig på at tage debatter og temaer op, som fylder de svenske medier og boghandler. Når man tænker på, hvor let vi forstår hinandens sprog, er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt vi egentlig følger med i hinandens sager, ja, faktisk virker det som om, vi oppebærer en mental mur og helst ikke vil vide af hinanden på trods af, at vores historie og samfund minder en hel del om hinanden, når sandheden nu skal frem, og det skal den jo en gang imellem, hvis og såfremt det absolut ikke kan være anderledes.

Til Sverige, altså!

Min rejseiver skyldes også, indrømmet, at jeg har fået mulighed for at skrive en bog om det moderne Sverige for JP Forlag, hvilket naturligvis er for godt og ondt til, at man bare lader det passere. Er Sverige en nation – eller et socialt eksperiment, det er spørgsmålet.

Svaret vil muligvis blive influeret af det forestående valg til Riksdagen. Til september står de to politiske blokke overfor hinanden ved noget, der ligner et skæbnevalg for de borgerlige partier. Taber de, vil de blive reduceret til en parentes i svensk historie. Vinder de, har de muligvis brudt det socialdemokratiske monopol på regeringsmagten.

Spørgsmålet er så, hvad de borgerlige politikere vil bruge sidstnævnte til. Forleden kunne man f.eks. læse, at landets på papiret borgerlige justitsminister Beatrice Ask (Moderaterna) synes det er helt fint at brændemærke mænd, der muligvis, muligvis ikke har købt sex. Familien skal naturligvis have klar besked, hvis far er under mistanke for at have købt sex. Som ministeren udtaler:

Jeg tror, at det værste, der kan ske for mange af de, der har været ude at købe sex, er, at konen eller naboen får det at vide.

Og hvis datteren kommer for skade at åbne kuverten?

Det er nok helt fint, at datteren får at vide, hvilken type far hun har. Man skal passe på ikke at beskytte den forkerte. Hvis det er en pige, der er blevet udsat for overgreb af sin far, kan det være, at hun får mod til at fortælle om det.

Så er det sagt og gjort. Gode hensigter er vist ikke ligefrem en mangelvare derovre.
Uanset hvad skal det blive skægt at aflægge fjenden visit, og desuden kan man jo altid tage hjem igen.

Vi begynder med bogstavet A for adel, nærmere bestemt den svenske adel. Som nylig er blevet portrætteret reportagebogen Jorden de ärvde af den unge journalist Björn Af Kleen.

Hans navn snyder. Björn er ikke adelig, dvs. kun på morens side, og mødre tæller jo ikke i adelshåndbogen, mens hans bog rummer en række sigende beskrivelser og interviews med nogle af Sveriges største jordbesiddere i Midt- og Sydsverige. For slet ikke at nævne den tidligere statsminister Göran Persson, der allerede tilbage i 2004 blev ganske upopulær på at købe en gård med masser af jord efter som inkarneret socialdemokrat at have prædiket lighed og økonomisk omfordeling gennem et helt politisk liv.

Da Oversossen var på vej ud af politik og efterfølgende tabte valget i 2006, ville han bo godt og med stil. Ligesom sine mange adelige venner. Det manglede da bare.
Kuppet i Jorden de ärvde er at vise, hvordan de store godsbesiddere ikke blot har overlevet industrialisering, modernisering og demokratisering med skindet på næsen, men ligefrem har akkumuleret jord og rigdom især de seneste 15-20 år. Den svenske adel udgør under en halv promille af befolkningen, men sidder på mere jord end hele Gotland, og andelen vokser.

Denne unikke akkumulation, som ikke kendes i andre europæiske lande – måske med undtagelse af England, men slet ikke i Danmark, hvor adelen kører på pumperne og stort set har gjort det siden Enevældens indførelse i 1660 – har kun været mulig takket være, hvad min farmor – må hun hvile i fred – med et smil på læben kaldte gode forbindelser. Til Socialdemokraterne, forstås, som har begunstiget adelen gennem beskyttelse af feudale arveregler, målrettede skattelettelser og favorable fradragsordninger, selv om man udefra skulle tro det nærmest umuligt.

I partiprogrammet står der ikke et ord om sosserne og adelen. Ikke desto mindre har den jordbesiddende klasse rigtige gode forbindelser til den politiske adel, sådan er det i Sverige, hvilket jeg først lige er begyndt at forstå. En forklaring kan være, at de svenske socialdemokrater har siddet så længe og vedholdende på magten, at de er blevet tunge bagi og ser sig selv som repræsentanter for kontinuitet og velærværdigt formynderskab.
Som storgodsejer Erik af Petersens udtaler i bogen:

Sosserne har altid været allierede med højfinansen og storgodsejerne. Det har de haft tradition for. De synes, at storjordbrug er noget farlig fint. Sosserne hader småborgere, borgere og selvstændige erhvervsdrivende, men de elsker storgodsejere, højfinans og adel.

Se, her begynder det at blive interessant, og jeg sender straks en mail til Björn af Kleen for at arrangere et interview. Og så er kun tilbage at sige: bogen i tasken, ud til Kastrup og op i flyet. Turen går til Fjendeland.

Björn Af Kleen: Jorden de ärvde, Förlaet Weyler, november 2009, 325 sider, 229 sv. kr.
P.S. Skulle nogle af jer ligge inde med oplagte svenskere at tale med ifm. med en kritisk-kærlig bog om Sverige, da tøv ikke med at kontakte mig i kommentarsporet eller via mj@orddervirker.dk. På forhånd tak!

Turen går til Fiendeland

Jyllands-Posten blog 13. april 2010.

Mikael Jalving
Historiker, kommunikationsrådgiver og foredragsholder.

Andet:
Udgivet flere bøger, bl.a. Magt og ret. Et opgør med Godheden (Gyldendal 2007). 4. maj udkommer Mig og Muhammed. Følg med på www.twitter.com/MikaelJalv

Document. er dypt takknemelig for Jalvings generøsitet.

Les også

-
-
-
-
-
-
-
-

Les også