”Et barn er født på Sevedsplan” hedder den svenske forfatter Thomas Nydahls erindringsbog fra Malmø, hvor han kom til verden i 1952 og boede i 30 år. Det er en personlig, men også politisk rejse tilbage til et barndomsland, der er helt og aldeles forsvundet. Sådan går det jo med barndommen, men i tilfældet Sverige er der tale om en social og etnisk omkalfatring af et land og en kultur, der fandtes for blot 30 år siden.

Forandringen foregår stadig, for øjnene af os, accentueret af multikulturalisme, folkevandring og de perforerede nationalgrænser i Vesteuropa.

Thomas Nydahl lægger da heller ikke skjul på, at Sverige forandres hastigt i disse år, men han har ikke skrevet en nostalgisk bog. Nydahls barndom og ungdom er præget af familiære problemer, en ufrivillig tidlig entré på arbejdsmarkedet, skilsmisse og selvbebrejdelser. Forfatteren som ung mand strutter heller ikke ligefrem af selvtillid, men den modne Nydahl skriver glasklart og elegant om dengang og nu og kunne sagtens oversættes til dansk.

* * *

Thomas Nydahl, din erindringsbog er personlig, men sandelig også politisk. Hvad er det, du hæfter dig ved, når du sammenligner det gamle Sverige med det nye Sverige?

»Jeg tror, at det, jeg og andre først og fremmest tænker på, er fraværet af det, vi tidligere tog for givet: trygheden. Den gælder i både stort og småt. Ikke at skulle bekymre sig, når ens teenagedatter kommer sent hjem fra en tur i byen fredag aften, men også det faktum, at der ikke findes boliger til de unge.

ANNONSE

I dag oplyste Sveriges Television, at der er ekstrem boligmangel i hele Sverige, ikke alene for hertilkommende mennesker fra den arabiske verden eller Asien, men deres antal gør bestemt ikke boligsituationen bedre. For os ældre er folkepensionen den store forskel på før og nu. Mine forældre havde almindeligt lønarbejde og kunne som pensionister oppebære nogenlunde samme levestandard. Min pension beløber sig til 8.000 svenske kr. om måneden, og det går kun, fordi vi er to. Det er en skandale, at tvivlsomme pensionskasser har spillet vores pensioner bort, ja, det er vel så langt fra idéen om ”Folkhemmet”, som man overhovedet kan komme.«

Hvad du kalder utryghed, kalder andre dynamik og demografisk regeneration. Er du ikke en tryghedsnarkoman?

»Tryghedsnarkoman? Godt spørgsmål! Nej, jeg tror, at det i sidste ende handler om at kunne kende og genkende det samfund, man lever i. Førhen mødte jeg svenskere i byen, men nu møder jeg arabere og afghanere. Er det ikke en vigtig forskel?«

Nogle vil stadig indvende, at Sverige har brug for arbejdskraftsindvandring pga. det faldende fødselstal …

»Der er en afgørende forskel på arbejdskraftsindvandring og den gigantiske modtagelse af flygtninge. Avisen Sydsvenskan lavede for nylig en undersøgelse af de flygtninge, der kom hertil for fem år siden, de fleste var stadig arbejdsløse. Sådan bliver det sandsynligvis også fremover.«

Du skriver et sted, at forstaden Lorensborg ikke blev kaldt ”forstad” i gamle dage. Var Malmø ikke segregeret dengang?

»Den segrering, der fandtes, bundede i forskellige indtægter og socialklasser i en svensk befolkning. Ved siden af Lorensborg lå der f.eks. rækkehuse, og der boede lærerne! Der var så godt som ingen slumkvarterer, de værste var blevet revet ned. Der fandtes også en hel del ældre byhuse, hvor man som ung kunne bo til leje, de er helt borte nu. Segregeringen i Malmø har stået på i 40 år. Hver en ny forstad har stille, men sikkert forvandlet sig til områder domineret af ikkesvenskere. Da Rosengård stod færdigt, boede der næsten kun svenske arbejderfamilier, nu er svenskerne væk. Før jeg flyttede fra byen, boede jeg i Bellevuegården, som var eftertragtet. I dag er bydelen arabisk og optræder på politiets liste over ”særligt belastede områder”, dvs. en forstad med høj kriminalitet og omfattende sociale problemer.«

Du citerer den rumænske forfatter E.M. Cioran for, at en bog skal åbne gamle sår og udgøre en fare. Gør din også det?

»Det er en ambition, jag altid har: Litteratur skal åbne sår! Vi har i Sverige et stort behov for den slags litteratur.

Sverige har så mange skeletter i skabene, at litteraturen må hjælpe til med at få dem ud. Uanset om det handler om internt svenske problemer eller andre. Først da kan man gøre noget ved dem.

Det er jo ikke blot en tradition fra E.M. Cioran, glem ikke at vore egne store ånder som f.eks. Strindberg arbejdede på samme måde – luft ud, kritisér, tænd lyset! Min Malmø-bog er bevidst skrevet, så den åbner ikke alene de selvbiografiske sår, men tillige byens sår.

Malmø kan aldrig blive et ”Folkhem” igen, det er for sent. Men eksemplet Malmø må diskuteres, for at fremtidige generationer ikke skal gentage vor katastrofale fejltagelse at tro, at ”mangfoldighed” er det samme som ligegyldighed over for og accept af kriminalitet, etniske enklaver og et majoritetssamfund, som ikke længere er svensk eller skånsk.«

Hvordan ser du på dine svenske forfatterkollegers opfattelse af det nye Sverige?

»Jeg tror, at det er med forfattere og andre intellektuelle, som med resten af den svenske befolkning: at flere og flere forstår, hvilken farlig vej, vi er slået ind på. Der skrives stedse flere debatartikler om spørgsmål som indvandring samt ”mangfoldighed” og ”integration” – den svenske elites favoritemne.

Men der findes i forfatterkredse ligeledes en naivitet og uskyld, som i kombination med frygt og fejhed gør tavsheden oplagt. Reaktionen er et spejlbillede af det samfund, vi lever i. Sverige forandres med skræmmende hastighed, og man fristes til at citere Karl Marx, der skrev, at alt fast og kendt opløses. Intet er fra dag til dag sikkert og pålideligt, og den voksende følelse af utryghed forhindrer, at vi menneskeligt set formår at tage fat på de kolossale problemer.

Da jeg for nylig besøgte Malmø Centralstation og Hyllie Station blev jeg faktisk overrasket, selv om jeg jo vidste, hvad der foregik, men det var værre end frygtet. Omfanget af de svenske problemer stod klart på mere end et teoretisk plan.

Malmø udgør selve frontlinjen i dette civilisatoriske sammenbrud.«

 

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 27. februar 2016. Thomas Nydahl (f. 1952) er en svensk forfatter, blogger og avisskribent som har gitt ut mer enn 50 bøker. Hans bok ”Et barn er født på Sevedsplan” kan bestilles her.

sevedsplan

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629