Feature

Osama Hamdan er Hamas’ fremste representant i Libanon. 28. juli ga han et intervju til TV-kanalen Al Quds der han sa at det å drepe barn var dypt forankret i israelsk og sionistisk psyke, «husk hvordan de pleide å drepe kristne barn for å bruke deres blod til å lage matzo (usyret brød)», sa Hamdan. Uttalelsen var et eksempel på hvordan islamister sier noe helt annet til hjemmepublikummet enn til internasjonale medier. Uttalelsen viser hvor dypt forankret antisemittismen er i dagens Midtøsten. Man tar det for gitt at publikum deler de samme forestillinger.

Akkurat «blood-libel»-historien er for drøy til at den kan passere. Wolf Blitzer i CNN konfronterte Hamdan, som påsto at MEMRI hadde kryssklippet ordene hans.

Hvorfor får vi aldri slike historier fra Sidsel Wold eller Sigurd Falkenberg Mikkelsen? I stedet har vi nå i flere omganger hørt Mikkelsen omtale de tre drepte studentene på Vestbredden som «settlere», og han lar deres drap heller ikke være første hendelse som utløste hevndrapet på en ung palestiner i Jerusalem. Dermed velger statskringkasteren side, og det er samme side som Hamas. Siden NRK ikke refererer historier som den om Osama Hamdan, får deres taushet preg av complicité.

Hamdan-historien har også en norsk vinkel. Osama har en bror i Norge. Mohammad. Han var leder for Islamsk Råd den gang Magazinets redaktør Vebjørn Selbekk ble tvunget til å be om unnskyldning og ble tatt under islams beskyttende vinger på statsråd Bjarne Håkon Hansens kontor.

Hvor mye betyr disse forbindelsene? Det vet vi ikke. Vi kan bare registrere at de er der. Norske medier interesserer seg ikke for dem. Det ville være naturlig om slike connections ble brukt når f.eks en norsk utenriksminister, som daværende Jonas Gahr Støre snakket med toppledelsen i Hamas. Khaled Meshaal så ingen grunn til å holde det hemmelig, noe som satte Gahr Støre i forlegenhet da han ble intervjuet av TV2s Pål Jørgensen.

Hamdan var også instrumentell da danske imamer reiste til Midtøsten for å piske opp en hatkampanje mot landet som generøst hadde tatt seg av dem.

Red.

Muhammed-krisen: Delegation fra Danmark opsøgte Hizbollah og Hamas 

Jeg har fået læst Ahmed Akkari ‘s bog Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark, og jeg vil de kommende uger citere fra bogen. Her en passage fra bogen om, hvordan Arbejdsgruppen bestående af muslimer med bopæl i Danmark besøgte Hizbollah og Hamas i Mellemøsten for at få disse gruppers støtte til at føre kampagne mod Danmark:

«Præcis som hos Hizbollah sluttede mødet hos Osama Hamdan og Hamas efter cirka en time med et løfte om handling. Hvad denne handling indebar, blev dog ikke nærmere præciseret. Vi opfordrede ikke selv til en voldelig aktion, men når vi opsøgte militante organisationer med utallige civile liv på samvittigheden, vidste vi selvfølgelig, at den mulighed var i spil. Vi bad om et pres mod avisen (Jyllands-Posten, red.) og Danmark og lod det så være op til organisationerne selv at træffe de videre beslutninger.

Vores besøg hos Hizbollah og Hamas måtte for enhver pris holdes skjult for den danske offentlighed. Blev vores samarbejde med kendte terrororganisationer afsløret, ville vi miste den medvind, der nu var begyndt at blæse. Vores facade af fredelige intentioner ville blive revet ned, og det ville få både politikere, Politiken og flere af de vigtigste islamistiske organisationer til omgående at trække sig fra sagen.

Selvom de selv havde hjulpet med at skabe forbindelserne, ville Broderskabets (Det Muslimske Broderskab, red.) danske foreninger heller ikke acceptere at blive kædet sammen med besøg hos militante grupper.

Mig bekendt er besøgene hos Hizbollah og Hamas derfor aldrih tidligere blevet omtalt uden for delegationens snævre kreds. Selv i Arbejdsgruppen kendte kun ganske få betroede personer til hemmeligheden.»

(Side 293-294)

Les også

-
-
-
-
-