Gjesteskribent

Kalas eller ej, jeg bryder mig ikke om anonyme kommentarer. Hverken til fest eller til daglig, på små fedtede sedler eller i bloggosfæren. Hvis man mener noget, må man være mand for det. Ellers er man en kylling.

Men der er jo undtagelser. F.eks. i Sverige, mit yndlingsland. Her forholder det sig ikke helt så enkelt med anonymiteten. For hvis man med navn og adresse ytrer sig modsat de herskende eliter i særligt et bestemt spørgsmål, så kan man godt glemme alt om at få en karriere eller leve et normalt liv. Man skal være glad, hvis man kan beholde sit job.

Det er derfor, at der findes så mange hjemmesider i Sverige, der tillader anonyme kommentarer i kommentarfeltet. Vist er det en uskik. Enig. Men disse mennesker tør jo ikke stå frem, og hvem kan egentlig bebrejde dem det, når man ser, hvordan de nu bliver behandlet af tabloidavisen Expressen.

Det begynder med datahacking.

Avisen er tilsyneladende kommet i besiddelse af en database med tusindvis af navne på svenskere, der angiveligt har skrevet ”racistiske”, ”fascistiske” eller ”fremmedfjendtlige” – det er jo ét fedt i Sverige – kort sagt – forkerte – kommentarer på en række forskellige netportaler som f.eks. den meget læste Avpixlat.

Det er disse netsites, der har fået deres servere hacket.

Hackingen må – uden jeg har forstand på den slags jura – være ulovlig og er foretaget af den såkaldt “antiracistiske” Researchgruppen, der – hvis mine fordomme taler sandt – befinder sig på den yderste, svenske venstrefløj, hvilket siger ikke så lidt: Mao møder Che møder Palme.

Databasen er siden solgt eller overdraget til Expressen.

Hvad gør Expressen?

Melder researchgruppen til politiet?

Nej.

Fortæller dem venligt, at hacking er ulovligt?

Nej.

Gæt hvad, Expressen gør?

Hvad?

Expressen offentliggør på forsiden – og over flere dage – navne på og fotos af en lang række fremmedfjendtlige kommentatorer med angivelse af, hvor de bor, og – for nogles tilfælde – arbejder.

De fleste af de fremdragne ”nethadere” er medlemmer af eller repræsentanter for Sverigedemokratarna i lokalpolitik, men for de andres vedkommende lader der til at være tale om almindelige, civile, midaldrende eller ældre mænd fortrinsvis fra det sydlige Sverige.

De har mig bekendt ikke gjort noget i fysisk forstand. Deres forbrydelse består i at ”hade” anonymt.

Reaktionen har været øjeblikkelig. Flere lokalpolitikere er trådt tilbage, og de første er blevet fyret fra deres civile jobs – uden at kunne forsvare sig, sådan som man trods alt kan i en retssal, hvis man anklages for at have overtrådt lovgivningen.

Det ved jeg ikke, om disse kommentatorer har, så godt kender jeg ikke de svenske racismeparagraffer – de misbruges sikkert ligesom i Danmark.

Men jeg ved, at svenske medier plejer at pixelere ansigter på personer, der anholdes eller anklages ved retten for vold eller anden kriminalitet. I hvert fald når tiltalte har anden etnisk baggrund end svensk. Pixeleret betyder på nysvensk, at de pågældende har indvandrerbaggrund.

Det lader til at være helt anderledes med etniske svenskere, som hader anonymt. De udstilles.

Vantro har jeg stirret på svenske medier de seneste tre dage. Det kan da ikke passe… Jeg må have misforstået noget…

Det har jeg muligvis også. Men så vær flink at fortælle mig hvad.

Ingen store medier, heller ikke i Danmark, har endnu skrevet om Expressens form for journalistik. Det sker ligesom bare. Business as usual. Men ligner i mine øjne et studie i personforfølgelse, som vi skal tilbage til den berygtede senator John Mccarthy for at se magen til.

Hvor er pressen, når man har brug for den?

I Sverige er den i lommen på den herskende mening fra statsministeren og ned. Det ved vi godt. Men i Danmark? Skal dette ske, uden at vi, der bor tættest på, hører om det?

P.S. I øvrigt mener jeg, at selv racister skal have ret til at ytre sig på lige fod med kommunister, liberalister, evangelister og islamister.

 

 

Første gang i Jyllands-Posten fredag http://blogs.jp.dk/frontalt/2013/12/13/journalistik-pa-svensk/