Tavle

Forestil dig, at provokunstneren Jens Jørgen Thorsen tilbage i 1970′erne var blevet sat på vand og brød i fire måneder, fordi han havde krænket den kristne kirke med sin obskøne Jesus-film.

Eller forestil dig, at kunstneren Bjørn Nørgaard var blevet ført bort i håndjern af dansk politi, fordi han slagtede en hest på åben mark tilbage i 1970.

Hvordan mon reaktionen ville have været, hvis det var gået så galt? Jeg gætter på, at der ville have været demonstrationstog i massevis og de indignerede protestsangere i spandevis, der i medrivende strofer anklagede den danske stat for at anvende fascistiske metoder og groft undertrykke ytringsfriheden. Venstrefløjen ville mobilisere, mens den borgerlige blok tavst ville samtykke i, at ordensmagten her var gået for vidt.

Nutidens Sverige

Flyt så selvsamme begivenheder 40 år op i tiden og over på den  anden side af Øresund. Så finder du en af de historier, som man ikke troede man skulle komme til at opleve i Europa i dag.

For svenskerne har netop været vidne til en episode, der ligner det, som vi slap for dengang i 1970′erne:

En fredelig provokunstner ved navn Dan Park er blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel. Og hvad værre er: Den svenske offentlighed er nærmest ligeglad, ligesom den rystende dom heller ikke har ryddet overskrifterne i danske medier.

Kun få spredte stemmer, med den danske kunstner og journalist Uwe Max Jensen i spidsen, har råbt op og forsvaret Dan Parks ytringsfrihed.

I næste uge besøger han Danmark og taler ved et møde, hvor flere kendte debattører, med Muhammedtegner Lars Vilks i spidsen, vil slå et slag for hans kunstneriske frihed.

Hvem er så denne Dan Park?

Han er efter min mening ingen stor kunstner, til gengæld er han er en meget modig mand. Sidste vinter mødte han op til en venstreradikal demonstration, vendt imod den svenske stats påståede registrering af sigøjnere.

Som den provo han er, sluttede Dan Park sig til demonstrationen bevæbnet med et skilt med teksten ”Sigøjnerkriminalitet er en god ting” (“Zigenarbrott är något gott”). Det provokerede de demonstrerende venstreradikale så meget, at de – traditionen tro – greb til vold: Kunstneren blev væltet omkuld og slået og sparket, inden politiet greb ind og anholdt overfaldsmændene. Og så kommer den særligt svenske udvikling i historien: Nu vendte svensk politi sig mod offeret og lagde ham i håndjern. Hans harmløse papplakat var nemlig kriminel, fordi dens budskab overtrådte den svenske racismeparagraf, der forbyder ”hetz mod folkegruppe”.

Sigtelsen førte senere til fængselsdommen og, for at gnide salt i såret, til en bøde på 20.000 kr.

På tirsdag vil Dan Park selv fortælle om sin sag i København, flankeret af bl.a. den modige gallerist Henrik Rönnquist, der er en af de få svenskere, der offentligt har forsvaret Park.

Rönnquist kalder ham en hofnar:

”Dan Park beskriver samtiden. Han gør nar af alt: Hitler, Reinfeldt, Åkesson og endda af mig og min hund Lukas. Nu er det pludselig forkert, men det gælder kun bestemte etniske grupper. (…) Det er elitens, mediernes og alles hykleri, der fører til den slags mærkelige situationer. Lige pludselig har ting forskellig værdi. Man får værdi efter, hvilken gruppe man tilhører eller opfatter sig som en del af. Men sådan skal ytringsfriheden ikke fungere. I et demokrati har vi ikke forskellig værdi.  Lad Dan Park gøre hvad han vil. Præcis som alle andre skal han kunne benytte sig af ytringsfriheden. Bryder du dig ikke om, hvad nogen siger, så lad vær at lytte, lad vær med at se på det. Kritiser det gerne, men forsøg ikke at lukke munden på provokatørerne.”

Ja, det er sådan set ganske enkelt.

Det egentligt rystende er, at den danske og svenske offentlighed er så ligeglade med dette horrible overgreb på ytringsfriheden.

Mødet med Dan Park er arrangeret af Trykkefrihedsselskabet og finder sted tirsdag d. 13. maj 19.30 i Dansk Forfatterforening på Christianshavn. Læs mere om mødet her http://www.trykkefrihed.dk/kalender/212/94-solidaritetsmode-for-den-svenske-kunstner-dan-park.htm

opprinnelig i denkorteavis.dk