Hvis Japan og Sydkorea var rige vestlige lande, ville de blive grillet af de politisk korrekte. Men Japan er som bekendt Japan, og alt tyder på, at japanerne har tænkt sig, at det skal fortsætte sådan. Også sydkoreanerne har planlagt eksistens på den lange bane.

FN´s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, opsamler interessant statistik. Den seneste rapport om verdens flygtningestrømme, og hvor de søger hen, er øjenåbnende læsning. På side 20 i rapporten viser tabel 1 ansøgningerne om asyl i Europa og de øvrige vestlige lande, USA, Canada, Australien og New Zealand. Kun to ikke-vestlige lande er med på listen, nemlig Japan og Sydkorea. Lad os se på tallene over asylansøgninger for disse to lande sammenlignet med Danmark.

Den grundlæggende præmis er naturligvis, at asylsøgere fra fattige lande vil søge til et hvilket som helst rigt land, hvis der gives gode muligheder for asyl. Visse geografiske forhold gør sig naturligvis gældende. Europa ligger skidt placeret med Afrika lige syd for sig og med en række arabiske lande i nabolaget ud over de nordafrikanske. I vor tid er transport imidlertid blevet så let, at det ikke er afstanden, der er den største forhindring, så langt fra. Var afstanden meget vigtig, ville Sverige ikke have modtaget 43.890 asylansøgninger i 2012, mens f.eks. Portugal kunne nøjes med 300.

6.140 vs. 2.540 vs. 1.140

Det er sidste års asylsøgertal for henholdsvis Danmark, Japan og Sydkorea. Alene i absolutte tal er der tale om en betragtelig forskel. Men det bliver selvfølgelig først virkelig interessant, når vi sammenholder disse tre tal med de tre landes indbyggertal. Læseren ved uden tvivl, hvor jeg vil hen.

Danmark har ca. 5,6 millioner indbyggere, Japan omtrent 127 millioner, mens Sydkorea ligger lige omkring 50 millioner. Lad os sammenligne disse tal på flere forskellige måder:

Danmark modtog i 2012 ansøgere om asyl i et forhold 1 til 912, dvs. for hver asylansøger var der 912 indbyggere i landet i forvejen. Det tilsvarende tal for Japan hed i 2012 1 til ca. 50.000, og for Sydkorea var forholdet 1 til 43.860. En ret pæn forskel mellem det vestlige land Danmark og de to rige ikke-vestlige lande, Japan og Sydkorea, ikke sandt?

Hvis Japan relativt set skulle have modtaget lige så mange asylsøgere som Danmark (5,6 millioner skal holdes op imod ca. 127 millioner), ville der i 2012 være kommet 139.255 asylsøgere til Japan. Så mange kom der ikke. Der kom i stedet 2.540, i øvrigt, sammen med Sydkorea, det højeste registrerede tal nogensinde ifølge UNHCR (side 3 i rapporten). Man kan også udtrykke det på den måde, at Danmark relativt modtog 54,82 gange så mange flygtninge som Japan.

Hvis nu Sydkorea for den potentielle asylsøger tog sig lige så gæstfrit ud som Danmark, skulle Sydkorea i 2012 have modtaget 54.830 asylsøgere i stedet for de 1.140, som landet gjorde i virkelighedens verden. Danmark modtog relativt 48 gange så mange asylsøgere som Sydkorea.

En sidste pudsig måde at sammenligne Danmark med de to østasiatiske lande er ved at se på, hvor mange asylsøgere Danmark i 2012 skulle have modtaget, hvis vi hverken skulle være “værre” eller “bedre” end Japan og Sydkorea. Set i forhold til befolkningernes betragteligt forskellige størrelser.

Hvis Danmark havde lagt sig efter Japan, skulle Danmark have modtaget 112 asylsøgere i stedet for de 6.140, som vi fik. Sammenligner vi med Sydkorea, skulle vi have modtaget 128.

Interessante tal at sammenligne, synes De ikke?

Japan og Sydkoreas omdømme

Jeg mindes ikke for nylig at være stødt på, at Japan og Sydkorea i massivt omfang skulle misligholde internationale konventioner. At dømme ud fra ovennævnte tal burde de to lande ellers være sat i karantæne som nogen, vi andre ikke kan lege med. De vestlige landes ledere burde benytte enhver given lejlighed til at fordømme de to internationale pariaer, Japan og Sydkorea. Det gør vore ledere dog ikke. Vi hører helt enkelt aldrig om Japan og Sydkoreas anderledes måde at håndtere vore dages folkevandring på.

Enten er Japan og Sydkorea nogle afstumpede slyngelstater, eller også er de vestlige lande gået fra sans og samling. Jeg hælder til det sidste.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 13. juli 2013.