Nytt

Tyrkia støtter aktivt den al-Qaida-allierte al-Nusra-fronten i Syria, forteller flere sikkerhetseksperter til Jyllands-Posten. Motivet er å hindre at kurderne i Syria får kontroll over eget område.

At prisen er et sønderlemmet Syria hvor ekstremistene får kontroll, bryr ikke Erdogans regjering seg om. Kampen mot kurdisk selvstendighet går foran alt.

Støtten gjelder både våpen og aktiv støtte på aksjonsnivå, slusing av menn og utstyr.

Hvis opplysningene stemmer, er det svært dårlig nytt for Europa og USA. Al-Nusra-fronten tiltrekker seg allerede mange utenlandske fightere, og hvis disse blir ledende i kampen mot Assad, vil de bli en enda større fare for Europa.

Det snakkes om at Tyrkia er i ferd med å gå inn i samme rolle som Pakistan, som spiller på to hester: Man er offisielt alliert med USA mot Taliban, men legger dårlig skjul på at man støtter al-Qaida-grupper mot regjeringen i Kabul. Målet er å beholde kontrollen over Afghanistans fremtid.

Noe av det samme gjelder Tyrkias rolle i Syria. Men en slik politikk stikker alvorlige kjepper i hjulene for en kontrollert avslutning på krigen og et fredelig Syria.

Kurderne finner seg ikke i å bli nedkjempet av jihadister. De tar igjen.

»Tyrkiet har tilladt hellige krigere fra Nusra-fronten at bruge Tyrkiet som et helle til at angribe kurderne i Syrien,« siger Halil Karaveli, en Tyrkiet-ekspert fra Instituttet for Sikkerheds- og Udviklingspolitik i Stokholm.

Da Nusra-fronten og en række andre islamistiske militser gik til angreb på den kurdiskkontrollerede grænseby Ras al-Ain i november, lod tyrkiske soldater endda Nusra-frontens hellige krigere krydse ind over grænsen til Tyrkiet og kæmpe videre derfra.

Ifølge Michael Rubin, mellemøstekspert ved tænketanken American Enterprise Institute i Washington, leverer Tyrkiet både logistisk og militær støtte til Nusra og andre radikale grupper:

»Tyrkiet er dybt involveret med Nusra-fronten. I stedet for at benægte det, angriber udenrigsministeren alle, der forsøger at kalde Nusra, hvad de er, radikale jihadister.«

I fjor sommer trakk den syriske hæren seg ut av områder i nord og overlot dem til kurderne. Det alarmerte Erdogan og Ankara. Tyrkia hjalp al-Nusra-fronten å angripe kurderne, sågar fra tyrkisk territorium.

»De vil hellere have at al-Qaeda kontrollerer hos naboen, end at relativt fredelige kurdere kontrollerer byer, landsbyer og skoler. Tyrkerne er grundlæggende ved at ofre international sikkerhed for deres egen kurdiske besættelse,« siger Michael Rubin.

Men taktikken ser ud til at give bagslag. Kurderne har vendt sig mod oprørerne flere steder i Syrien af frygt for, at de radikale islamister fungerer som Tyrkiets forlængede arm.

»Erdogan har meldt ud, at Tyrkiet ikke vil acceptere at de kurdiske grupper tager kontrol over dele af Syrien og etablerer en kurdisk region som i Nordirak. Men realiteterne er anderledes. Væbnede kurdiske grupper kontrollerer flere områder i det nordlige Syrien,« siger Veysal Ayhan, som er direktør på Det Internationale Mellemøsten Fredsforskningsinstitut i Ankara.

Det er et farlig spill Tyrkia driver. Erdogan gjør noe av det samme som Assad under Irak-krigen. Han lot jihadister passere gjennom Syria på vei til Irak. Men de samme krigerne forsøker nå å velte hans regime. Vil kollaborasjonen med jihadister også kunne gi et blowback for Erdogan?

»Tyrkiet er blevet det nye Pakistan. Vesten har muligvis et mål i Syrien, ligesom det har i Afghanistan. Men Tyrkiet har – ligesom Pakistan – kalkuleret, at det hellere vil have radikale islamister som naboer end en stærk etnisk nationalistisk bevægelse,« siger Michael Rubin, med henvisning til den dobbeltrolle, som Pakistan spiller i Afghanistan med støtte til både Taliban og andre radikale jihadistgrupper. Selvom det var USA og Saudi-Arabien, der betalte for våbnene til mujahedinerne, var det den pakistanske efterretningstjeneste ISI, der bestemte, hvem der endte med at få dem.

»De mest indflydelsesrige grupper og dem, der kæmper mest og mest effektivt, er arabiske jihad-grupper,« siger Veysal Ayhan. Og blandt dem er Nusra den stærkeste.

»En del af dem er syrere. Men mange af dem kommer fra Irak, Tjetjenien, Libyen, Saudi-Arabien og Yemen.«

»Tyrkerne vender det blinde øje til de hellige krigeres tilstedeværelse, fordi de tjener deres interesser,« siger Halil Karaveli.

Erdogans hjerte er hos Det muslimske brorskap. Han tror at ved å kjøre frem jihadistene, skal det bli lettere å få Vesten til å akseptere Brorskapet som Syrias nye ledere.

Dette er et komplisert spill som Europa ikke er vant med. Det har plutselig rykket mye nærmere.

 

Artikkelen, skrevet av Gunnar Willum, er bak en betalingsmur.

 

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/international/article5304648.ece