Nye tall over issmelting på Grønland sjokkerer forskerne, de mener nå at anslagene over havstigningen er for lave. Det kan bli 1,6 meter i dette århundre og kanskje enda mer.

Bildene av Grønlandsisen som smelter, er skremmende. Fup eller fakta? som danskene sier. Mye tyder på at det er fakta.

Ikke siden 1946 er der smeltet så meget af isen i Grønland som i år. 97 pct. af indlandsisen var i juli ramt af tøvejr.

Samtidig er også Antarktis begyndt at smelte, ligesom stort set alle klodens gletsjere skrumper.

Førende klimaforskere mener, at afsmeltningen er så dramatisk, at vandstanden i verdenshavene kan stige helt op mod 1,6 m inden år 2100. Enkelte frygter endnu mere.

Danmarks førende iskerneforsker, professor Dorthe Dahl-Jensen fra Is og Klima ved Københavns Universitet, mener, at klodens klima er på en faretruende kurs:

»Det er helt vildt, hvad vi har set i Grønland. Det tyder på en stigning i verdenshavene på mellem 0,9 og 1,6 m i løbet af de næste 100 år,« mener hun.

»Da vi for to år siden fremlagde vores bud på den mulige stigning i vandstanden, mente mange, at vi overdrev. Nu mener flere og flere, at det lyder rigtigt.«

Én af dem er Eric Rignot, professor og glaciolog hos det amerikanske forskningscenter Nasa:

»Udviklingen de seneste 20 år viser, at vi har kurs mod en stigning i vandstanden på 1 m eller mere. Det er muligt, at den udvikling ikke vil fortsætte, men det er altså den kurs, vi har lige nu.«

Edward Hanna fra University of Sheffield i Storbritannien peger på, at temperaturen i Grønland allerede er steget med to-tre grader, og at den kan stige med yderligere op til 10 grader de kommende knap 100 år.

»Derfor er det ikke utænkeligt, at det vil gå, som Dorthe Dahl-Jensen siger.«

Forskningsleder og én af hovedforfatterne på den næste IPCC-rapport, Jens Hesselbjerg Christensen fra DMI, er bekymret.

»Vi kan ikke længere udelukke det værst tænkelige. Mere og mere tyder på endnu voldsommere konsekvenser af klimaforandringerne end beskrevet i den seneste rapport fra IPCC,« lyder det.

Men disse katastrofescenariene virker som overveldende, så hinsides, at menneskene ikke klarer å ta dem inn over seg. Hvis man skulle ta dem på alvor måtte hele samfunnet legges om. Det vil jo ikke de som styrer. Derfor skal oljefyrer avvikles innen ti år, samtidig som de samme myndigheter fortsetter å bore etter mer olje og gass. Denne dobbeltkommunikasjonen bidrar til at folk ikke tar klimatrusselen alvorlig. Hvis politikerne virkelig trodde på vitenskapens prognoser ville de oppført seg helt annerledes, tenker folk. Og når ikke noe skjer, snur de ryggen til klimatrusselen. De kan likevel ikke gjøre noe.

Skal noe skje må klimapolitikk handle om noe mer enn at folk betaler mer, samtidig som samme energiforbruk og levevis fortsetter. Da blir også klimatiltak moralisme og kynisme.

Professor Stefan Rahmstorf fra Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland har forudset en stigning på op til knap 2 m inden 2100 og 5 m i 2300.

Hvis verdenshavene stiger med 1 m eller mere, vil millioner af mennesker i Bangladesh, Egypten, Holland og USA være tvunget til at flytte.

Byer som New York, Shanghai, Amsterdam og dele af København vil være under vand.

Temperaturen i dele af Grønland har i sommer været fire grader over det normale.

Det er tredje år i træk med hedebølge.

Havet kan stige 1,6 m

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂