Kommentar

Jonas Gahr Støre sto nylig frem på avisen Dagens forside og ba om å bli varslet om konkrete saker der kristne forfølges i muslimske land. Han kunne kanskje be om å få en kopi av brevet som journalist i Weekendavisen, Klaus Wivel, har forfattet til Danmarks nye utenriksminister Vill Søvndal (SF).

Wivel er oppbrakt på kopternes vegne. Han har fått en wake up call: Siden revolusjonen i Egypt har anslagsvis 100.000 koptere forlatt Egypt, og det er ikke av utreisetrang. De tør ikke bli værende.

Emigrasjonen/flukten kan bli en katastrofe for det nye Egypt. Egypt har ikke råd til å miste kopterne, hverken økonomisk eller politisk.

Villy Søvndal bør umiddelbart innkalle den egyptiske ambassadør og gi uttrykk for Danmarks bekymring, og kreve noen svar på noen særdeles ubehagelige opplysninger:

Dit første spørgsmål bør være høfligt, men bestemt: »Hvad har De tænkt Dem at gøre ved det, hr. ambassadør?« Kopterne menes at udgøre 10 procent af Egyptens befolkning på 84 millioner, men de er blevet voldsomt chikaneret siden den egyptiske præsident Hosni Mubaraks fald. Klostre og kirker er blevet angrebet og brændt ned, den seneste for en uge siden i Aswan-provinsen, og kristne kaldes direkte for »vantro« i populære egyptiske tv-shows – et ord, der for nogle rensindige muslimers ører er en invitation til at lade dem myrde.

Wivel konstaterer at få om noen blir dømt for angrep på kristne. Ofte arrestererer myndighetene noen fra begge grupper for å vise balanse. Men det har intet med lov og orden å gjøre, men signaliserer frykt for å legge seg ut med salafister og mobben.

2: »Hvad kan forklaringen dog være på det, hr. ambassadør?«

Kopternes vanskelig situasjon inngår i et mønster: kristne forfølges og fordrives fra Midtøsten, fra land hvor de første kristne fantes.

Ser man utviklingen i perspektiv dukker et ubehagelig og skremmende mønster frem:

Hvad der sker i Egypten, sker også i andre muslimske lande. I Irak er hundredtusindvis af kristne flygtet fra forfølgelse af yderliggående muslimer siden 2003. I Libanon, hvor de kristne engang udgjorde et flertal, han man i årevis lidt under det, den libanesiske forfatter og journalist Nady Noun kalder »et styrtblødende sår«. Og i Palæstina er den kristne befolkning stort set ved at forsvinde.

Det er efterhånden flere år siden, Betlehem havde et kristent flertal.

I disse lande er der ikke tale om en systematisk udrensningsplan fra regeringens side – chikanen kommer nedefra, fra fritgående voldspsykopater med forskruede religiøse renhedsidealer. Men disse stater evner ikke at beskytte deres egen befolkning mod overgreb og mindst lige så alvorligt: De evner heller ikke at ligestille de kristne i loven: Eksempelvis er det i Egypten forbudt for en muslim at konvertere til kristendommen, mens det ikke gælder den anden vej. Børn af forældre, der har konverteret fra kristendommen til islam, må heller ikke kalde sig kristne eller gifte sig med en kristen.

Spørgsmål nr. 4: »Undskyld mig, hr. ambassadør for Egypten anno 2011, kan det virkelig passe?« I Pakistan og Iran har forfølgelsen af kristne antaget forrykte former med krav om tvungne konverteringer og trusler om henrettelser. I disse lande er det åbenlyst myndighederne, som begår overgrebene.

Vi har ikke registrert at Jonas Gahr Støre har tatt denne virkeligheten inn over seg.

Klaus Wivel nøler heller ikke med å identifisere drivkreftene bak fordrivelsen av kristne fra Midtøsten, Pakistan og Iran.

Islamismen, som er et moderne fænomen, er den altovervejende grund til denne masseflugt for en befolkningsgruppe, der har boet i Mellemøsten i snart to tusind år ( kristendommen var en østlig religion, længe før den blev vestlig – egypterne blev trods alt kristne 700 år før danskerne).

Wivel har et poeng overfor Søvndal. Søvndal gjorde seg nemlig bemerket for at par år siden da han rykket ut mot den fanatiske gruppen Hizb ut-Tahrir og ba dem «dra til helvete», hvis de ikke likte det danske samfunn. Det var den klareste melding en ledende fra venstresiden har gitt.

Nå er Søvndal utenriksminister. Han har sjansen til å gjøre noe. Han har makt. Han burde innkalle ambassadørene fra de arabiske/muslimske land og stille dem noen ubehagelige spørsmål: Hva har de tenkt å gjøre med forfølgelsen av kristne?

Jonas Gahr Støre har vært utenrikminister i flere år. Vi har ikke registrert at han har innkalt til noe slikt møte. Wivel bør sende en kopi til 7. juni-plassen.

Artikkelen står i siste Weekendavisen:

Hvad gør I ved det, ambassadører?

Kommentar. En skandale udfolder sig lige foran øjnene af os: Massefordrivelsen af den kristne befolkning i Mellemøsten. Villy Søvndal bør stille et par spørgsmål.

Af KLAUS WIVEL