Feature

iraq.christiansDen dvaske brede venstresiden, hvori inkludert Aftenposten og NRK, klandrer i disse dager USA for invasjonen av Irak. George W. Bush har fått korstoget inngravert i pannen. Men de samme som stempler Bush er tause når det gjelder de svakeste ofrene for omveltningene i Midtøsten: de kristne.

Først ble jødene fordrevet – 750.000, i tiden etter staten Israels opprettelse, flere enn fordrevne eller flyktende palestinere. Så kom turen til de kristne. Det er en forfølgelse og diskriminering som de etablerte mediene svært ugjerne behandler.

Ett unntak er Jyllands-Posten som tar det for seg på lederplass 27. mars. Faktum er at USA ignorerte de kristnes vanskelige kår og ikke grep inn for å beskytte dem. Det passer dårlig med korstogsmetaforene.

 

Siden invasionen begyndte, er flere end 70 kristne kirker i Irak blevet bombet, og flere end 700 blevet kristne dræbt, heraf 17 præster, og et ukendt antal kristne er blevet bortført. Skærtorsdag 2003 var der over en million kristne i Irak. I dag er der kun en tredjedel af dem tilbage, og de fleste af dem har måttet søge tilflugt i kurdernes selvstyreområde i det nordlige Irak. Mange er flygtet til udlandet. I årevis har de ikke kunnet besøge deres slægtninge i Irak.

Men det er ikke kun i Irak, de kristne har vanskelige vilkår. I det meste af Mellemøsten, i den region hvor Bibelen blev til, og hvor Jesus levede og døde som et mellemøstligt menneske, er kristendommen under pres. Helt aktuelt i Bashar al-Assads Syrien, hvor apostlen Paulus fik kristendommen til at slå rod uden for den jødiske verden, og i Iran, hvor ikke-muslimer må »bøje sig eller forlade landet.«

Engang var Libanon et harmonisk centrum for kristne, muslimer og jøder. Nu er det en iransk vasalstat, hvor Hizbollah især i det sydlige Libanon hensynsløst søger at fjerne ethvert kristent kors, og hvor kirker, der stammer tilbage fra apostlen Paulus er blevet brændt af, revet ned eller ombygget til moskeer.

I det palæstinensisk kontrollerede Gaza kalder Hamas på »islamisk renhed«, samtidig med at kristne klinikker bliver lukket under påskud af, at de er spioncentre. I Egypten er det kun et par måneder siden, at en kvinde og hendes syv børn blev sendt i fængsel i 15 år for at være konverteret fra islam til kristendommen – et varsel om, hvad kristne egyptere kan have i vente fra Det Muslimske Broderskab – og i Tunis skar militante muslimer hovedet af en ung mand, som var konverteret til kristendommen. I Saudi-Arabien bliver bibeler konfiskeret og kirker og kristne symboler forbudt.

I slutningen af 2012 advarede den engelske tænketank Civitas om de farer, der truer kristne i Mellemøsten, og om den fortsatte tavshed om den vold og undertrykkelse, der rammer dem ikke blot i det muslimske Mellemøsten, men også i Afrika og Asien. Det er dybt foruroligende, at vestlige ledere i tavshed ser til, mens kristendommen forfølges i den del af verden, hvor den begyndte.

Men det er en beklagelig kendsgerning, at denne tavshed om undertrykkelsen af kristendommen i muslimske lande formentlig er en konsekvens af de vestlige lederes frygt for, at en kritik vil blive tolket som religiøs racisme. Og at skellet mellem kristne og islamiske troende i disse år uddybes.

http://jyllands-posten.dk/opinion/leder/article5284656.ece