Sakset/Fra hofta

Utenforskap får en helt annen betydning når man leser denne beretningen fra en dansk kvinne på 62 som bor i en innvandrerghetto. Hvem er egentlig utenfor?

Når man har kørt med tog i 6 timer og 40 minutter og haft et brag af et interview i tre, og så ved hjemkomsten bliver forfulgt af tre små varyler, der råber ‘hit med pengene’ hen ad en lang, mørk sti – så bliver man pludselig meget træt. Det er så tredie aften i træk, jeg har haft varyler på nakken, i forskellige aldersklasser. Nogle af dem er begyndt at køre i bil. En af dem følte jeg mig for alvor truet af i går aftes. Og forleden blev jeg kaldt ‘luder’ af tilfældigt forbipasserende varyler. Klædt i vinterens sæk og aske, 62 år gammel – blev jeg kaldt luder.

Det har ikke været sådan længe. Det er vist, fordi jeg går og halter lidt, at de små banditter er efter mig igen. Man skal ikke gå og halte i en ghetto. De går efter folk, der ser svage ud. Altså – etniske danskere, som ser svage ud. Jeg har dårlig hæl i disse dage, hvad jeg ellers ikke har. Så længe det står på, må jeg vist hellere blive inde om aftenen. Man skal ikke bo i et ghetto-kvarter og halte. Det skal man bare ikke. Så ligner man en, der er let at true. Ja, og så ER man let at true. Ikke at kunne sætte det lange ben foran i aften på den mørke sti – det var faktisk ikke rart.

Ja, sådan er det. Sådan er det fat i mange kvarterer. Og mit er ikke slemt!Ja, og så er der nogen, der undrer sig over, hvor DF kommer fra. De pæne mennesker gider jeg slet ikke havde som naboer. Det har jeg boet her for længe til. Og jeg bliver her nok lidt endnu, holder op med at halte og flytter, hvis jeg engang for alvor får et synligt handicap!

Men sikke et interview derovre i København. Hæl eller ej – det skulle bare laves. Det handler også om de her ting – men dog fra en anden vinkel.

Tak for i dag, Elmas.

Det er godt nok kvindekamp, der skal til, nu igen!

«Klummen» er skrevet av Inger Holst som er skribent på Weekendavisen.