Gjesteskribent

Vold, trusler, kriminalitet, hærværk, had til dansk kultur og svimlende økonomiske udgifter – det er alt sammen omkostninger ved det afsindige samfundseksperiment, der hedder den multikulturelle samfundsmodel. Synes De, at jeg overdriver? At jeg higer og søger i gamle arkiver for at kunne bringe dårligt nyt om multikulturalismen?

Jamen, så lad os da bare se på de sidste par ugers høst:

Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er faldet markant de seneste år. Fejlslagen indvandring koster omkring 16 milliarder om året. Og det er endda et bud, der er langt overgået i andre undersøgelser. Så hedder det andre steder, at Danmark er blandt de bedste lande i EU til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Men historien er kun en halv succes. For man skal skelne mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere, og blandt ikke-vestlige indvandrere skal man skelne mellem muslimer – primært arabere og nordafrikanere – og resten. Opgørelser fra Danmarks Statistik har således vist, at op mod halvdelen af indvandrere fra oprindelseslande som Irak, Somalia og Libanon er fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser (se side 51).

Det var økonomien. Så er der alle de andre ”nyheder”:

I Vollsmose trues jøder og kristne ofte af tæsk, og deres biler brændes af. Så nu må de gå under jorden. I Gellerup udsættes kirken for hærværk. Så nu må der ansættes vagtværn. Og i de områder i København, hvor der bor mange muslimer, uddrives jødiske gymnasieelever. ”Kristne og jøder flygter fra danske ghettoer”.I Weekendavisen den 5. februar interviewes tre muslimske kvinder. Resultatet opsummeres i følgende citat: ”Integrationen har ikke virket. Tag til Vollsmose: Det er ikke dansk. Det er Saudi Arabien.”

I Tingbjerg og Mjølnerparken i København er der igen og igen påsatte brande, der lige så sikkert som Amen i kirken – eller Allahu Akhbar i moskeen – ledsages af stenkast imod nødhjælpen og politiet.

Omkring Bazar Vest i Gellerup i Århus hersker et parallelsamfund, hvor klanloyaliteten er afgørende, hvor man må betale for at få fred for tyverier, og hvor man af frygt undlader at anmelde trusler.

I mainstream-medier og blandt almindelige, skikkelige borgere tales der nu i ramme alvor om risikoen for en fremtidig borgerkrig her i landet på grund af konflikten mellem muslimer og ikke-muslimer, en risiko, der underbygges af det forhold, at etniske danskere i fremtiden vil være i mindretal i deres eget land.

I en af landets fineste bygninger, Det Kgl. Bibliotek, afholder en ekstremistisk muslimsk organisation et apartheid-lignende møde, hvor de opfordrer til drab på danske soldater.  Biblioteket kaldes også den sorte diamant, men bør måske omdøbes til Kabaen på Søren Kierkegaards Plads.

Er der overhovedet nogen, der stadig orker det multikulturelle samfund? I Frankrig, Tyskland og England er politikere på allerhøjeste niveau i hvert fald begyndt at sige fra: De erklærer krig mod multikulturalismen.

Men noget tyder på, at politikerne herhjemme stadig er klar på en omgang multikulti. I hvert fald taler integrationsministeren varmt om mangfoldighed – hvilket fordrer en god del uskyld – og masseindvandringen til landet fortsætter. For udlændingepolitikken er ganske enkelt brudt sammen som følge af den umættelige EU-molok, der er godt i gang med at fortære Europas gamle nationale kulturer.

Man bliver så træt af al den herlige mangfoldighed.

Kasper Støvring er forfatter, foredragsholder og forsker i kultur og litteratur. Han har utgitt flere bøker, blant andre Blivende verdier og Det etiske kunstværk, og er aktuell med boken Sammenhængskraft, som nylig er utgitt på Gyldendal. Støvring har også hjemmesiden Kulturkritik.dk, er medskribent på nettsiden Nomos og har fast spalte i Berlingske Tidende, der han skriver om kulturens avgjørende betydning i aktuelle konflikter nasjonalt såvel som internasjonalt.

Artikkelen Er der stadig nogen, der orker det multikulturelle samfund? ble første gang publisert i Berlingske Tidende 14. februar 2011, og er gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.