Kommentar

Utviklingen mot mer vold går raskt. Man kan velge å ignorere den, eller bli deprimert. De som skulle ha oversikten – mediene – har det ikke, eller orker ikke. Den danske forfatter Kasper Støvring ser på utvikliingen i Danmark; der fungerer borgerkrigen som en katalysator for motsetninger.

Den sentimentale fortelling Carsten Jensen foredro i Dagbladet og Dagens Nyheter i helgen om politiets aksjon i Brorson kirke på Nørrebro, har lite med realitetene å gjøre. Virkeligheten er slemmere, og jo raskere vi venner oss til den jo bedre. Den sutteklut av sentimental feel-good humanisme som Carsten Jensen har forfalt til, er bare med å utsette et oppgjør.

Med de seneste dages skudepisoder har samfundsudviklingen nået nye ekstremer. Politibetjente udfører deres arbejde og udsættes for livsfare på Nørrebro og i Vollsmose. Og der er ingen tvivl om den dystre hensigt. Hvad et fanatisk bandemedlem udtalte til Ekstra Bladet i marts måned – nemlig at børn, kvinder og politifolk risikerer at blive slået ihjel – kan åbenbart ikke længere afvises.

Mærker vi kun disse skred i begyndelsen? Vænner vi os til forråelsen?

Da jeg skrev min første bog i 2004 om den multikulturelle udvikling hen mod et konfliktfyldt samfund, var et omdrejningspunkt beretningen om et overfald på brandfolk, der ville slukke en ildebrand i Vollsmose. Det var virkeligt chokerende – dengang.

Men overfald på redningsfolk er almindelige i dag og får knap en notits i aviserne. Og der er sket meget mere i de senere år. Lad mig bare nævne i flæng:

Bandekrig; mordtrusler mod og planer om at myrde dem, der krænker islamiske dogmer; overfald på seksuelle minoriteter; antisemitisme; ghettoer uden for lov og orden; islamisk retspleje (blodpenge og kollektiv skyld); overfald på en universitetsunderviser; attentatforsøg på en tidligere integrationsminister; ildspåsættelser på biler og ejendomme; banders visiteringer af almindelige borgere; «drive by shootings»; og så endelig skud mod politiet.

Alting skrider

At alting skrider betyder, at alting eskalerer, og at kulturkonflikter som ovenstående når som helst kan bryde ud igen. De er latente konflikter og den næste konflikt bliver værre end den foregående. Urolighederne i vinterferien sidste år med de mange brandstiftelser blev overgået af bandekrigen.

Der er netop kommet et etnisk element ind i konflikten. Sondringen mellem «dem» og «os» blev helt tydelig, og grupper begyndte at hverve ud fra disse kriterier. Rockerne skrev deres berygtede, men velartikulerede Sjakalmanifest med stor sans for konfliktens kulturelle karakter.

Manifestet spiller på, at bestemte indvandrere længe har hadet «os», vores livsstil og land. «Dem mod os» har altså været kendt længe. Men det alvorlige ved konflikten er, at mange nu vælger side, fordi de kan identificere sig etnisk og kulturelt med en af grupperne.

Vi risikerer derfor at få en «os mod dem»-konflikt, som politiet med rette frygter. Det vil nemlig blive en kamp mellem majoriteten og minoriteten.

Områder uden for lov og orden

Angår konflikten så kun de kæmpende parter? Nej, det kan man ikke sige. Der skal sandsynligvis kun være et lille mindretal, der har viljen til at føre krig, for at gøre civiliseret samliv umuligt for store grupper af mennesker.

Vore dages borgerkrige i vestlige byer har ikke grebet masserne, som den tyske kulturkritiker Hans Magnus Enzensberger skrev engang. De er netop «molekylære borgerkrige».

Nu forlader flere og flere disse betændte områder, eller man bliver og undlader at ytre sig af frygt overgreb. Ja, disse områder er snart ved at udvikle sig til områder uden for almindelig lov, ret og orden. Pressen, nødhjælpen og politiet tøver med at rykke ind. Vi ser det i Gellerup, Vollsmose og på det indre Nørrebro.

Der hersker angst, censur, afpresning, ja, selv noget så grænseoverskridende som bander, der opretter visitationszoner. Selvtægten råder, det er «vores» områder, som da grønlændere blev jaget ud af Gellerup.

De er nu «befriede» områder – befriet for lov og orden og almindelig retssikkerhed. Mon ikke, banderne også allerede har deres egne sikkerhedspatruljer i disse ghettoer?

Grupper af især uintegrerede indvandrere med muslimsk kulturbaggrund er ved at ødelægge landets større byer. Vi er nogle, der har taget konsekvensen og flyttet på landet.

Vi nærmer os den molekylære borgerkrig