Nytt

Det som begynte som en bandekrig om det danske hasjmarkedet er i ferd med å utvikle seg til noe mye verre, skriver journalistene Carsten Ellegaard og Orla Borg i Jyllands-Posten.

Rockere [Medlemmer av motorsykkebander. Min anm.], innvandrerbander, religiøse grupper og venstreekstremister forsøker nå å gjøre konflikten til en rasestrid mellom «dem og oss».

– Lykkes de med det, bryter helvete løs, lyder advarselen fra politiet, beboere og gatemedarbeidere på innvandrertette Nørrebro i København:

Der var ualmindeligt stille på Blågårds Plads sidste lørdag ved 21-tiden. Det var ikke de sædvanlige rødder, der hang ud i periferien af pladsen.

Der var tilsyneladende heller ingen, som det ellers er vanligt, der havde lyst til at bemande fortovscafeernes små runde udendørsborde i den lune sommeraften.

Dagen igennem havde Indre Nørrebro ulmet af vrede. Vendt mod politiet. Vendt mod det omliggende samfund.

Den helt konkrete årsag var formentlig endnu en af politiets visitationer, der denne gang var rettet mod en ung mand. Ifølge øjenvidner var politifolkenes fremfærd hårdhændet, og det kom til tumult, der endte med, at en politimand blev sparket i maven.

Politiet valgte at blive i området i flere timer.

100 minutter efter freden på Blågårds Plads var Indre Nørrebro igen omdannet til en kampskueplads.

Men det var ikke kun indvandrerne, der lod frustrationerne få frit spil. Fra en arkade, der fører fra Blågårds Plads mod Stengade, stormede både autonome aktivister og indvandrere i fælles flok til det sted, som politiet netop havde forladt. De begyndte at grave brosten op. Klar til kamp mod politiet.

Kampen varte bare i noen timer denne kvelden, men for de autonome [Danmarks svar på Blitz-miljøet. Min anm.] har kampen allerede vart i årevis. For unge innvandrere blir den stadig mer aktuell. De deler et felles hat til staten, personifisert ved politiet, som de mener er rasistisk.

Det kan, advarer flere iagttagere, ende katastrofalt. Med en lang dybtliggende racemæssig konflikt med indvandrere i skudlinjen og København som omdrejningspunkt.

En kamp, der med bandekrigen som katalysator, er ved at udvikle sig til en politisk og religiøs kamp vendt mod det danske samfund.

Mens aktivistmiljø et i årevis har kæmpet mod, hvad det betegner som racisme, så er indvandrersiden for alvor begyndt at rykke samme vej. Den igangværende bandekrig mellem Hells Angels og AK81 på den ene side og indvandrerbander på den anden side er katalysatoren, der har fået uroen til at ulme for alvor.

I flere måneder har folk tett på miljøene advart mot at konflikten er i ferd med å utvikle seg til en rasekamp, og konturene av det alle frykter blir stadig tydeligere:

Siden bandekrigen brøt ut sommeren 2008 har begge parter forsøkt å rekruttere nye medlemmer for å bli sterkere. I mars i år innledet politiet en stor motoffensiv mot begge gruppene, etter at to personer ble drept og 4 sakesløse personer ble truffet av skudd i løpet av en enkelt helg. Siden da har politiet gjennomført 15.000 våpenvisiteringer, samtidig som de har vært meget synlige i gatebildet.

Det har ført til store frustrasjoner på Nørrebro:

Her mener man, at politiet bevidst går efter indvandrerne – og aldrig efter modparten.

Flere vælger at spille racekortet »Det er racistisk,« siger de. Hos politiet lyder forklaringen, at det er naturligt at flere med indvandrerbaggrund visiteres på Nørrebro, da der ganske enkelt er flere indvandrere end AK81′ ere i bydelen. Ifølge politiet viser en opgørelse over de seneste 1.000 visitationer, at de er fordelt ligeligt mellem danskere og indvandrere.

»Folk herude føler, at de er ofre for racisme.

Politiet stopper os hele tiden. Det er ligesom en borgerkrig, hvor vi er alene på vores side. Det er en krig, hvor man er nødt til at vælge side. Også folk, som ellers er almindelige mennesker, der hverken er blandet ind i hashmarkedet eller bandekrige, er nu parate til at gå i kamp,« siger en ung mand, der sidder i en gruppe nær Mjølnerparken på Nørrebro.

Den unge mand sætter ord på, hvad mange føler, og på den underliggende og komplicerede konflikt, der er ved at udvikle sig – ikke som en del af – men som en udløber af bandekrigen.

Ifølge Khaled Alsubeihi, der i 15 år været tæt på begivenhederne på Nørrebro, og som arbejder med utilpassede unge, forsøger lederne af indvandrerbanderne at oppiske en stemning af »dem og os« – at spille racekortet.

Det sker for at tiltrække unge til banderne og på den måde styrke deres egen position.

»Det betyder, at der er kommet flere drenge til, som før i tiden ikke har haft noget med de kriminelle miljøer at gøre. Lederne siger, at der ikke er ret mange unge, der interesserer sig for at blive kriminelle, men at mange unge vil gå ind i en »dem mod os« -kamp. Det gælder også på AK81-siden, hvor vi har set Jønkes Sjakal-manifest,« siger han.

Det såkalte «Sjakal-manifestet ble offentliggjort av Hells Angels-medlemmet Jørn «Jønke» Nielsen tidligere i år. Her heter det blant annet:

«Sjakalerne findes hovedsageligt blandt folk af arabisk herkomst De hader danskere; mentaliteten, levevisen, kristendommen og dens symboler. Ofte angiver de racisme som hovedårsag til, at de hader De betragter Danmark som et luderland og jo mere ondt de kan tilføje landets borgere, jo bedre har de det… Langt de fleste sjakaler er muslimer, i hvert fald når de er hjemme hos far eller mor eller når de taler med præsten.

De påkalder sig ofte Allah, særligt når de sidder i fængsel og er bange.«

Beboerformann i Mjølnerparken, Mohammad Aslam, sier at både rockerne og den ekstremistiske islamske organisasjonen Hizb Ut-Tahrir (HuT) forsøker å utnytte situasjonen til å rekruttere medlemmer. Når en innvandrer blir overfalt, hevder HuT at det skjer fordi de ikke er danske, noe som får hatet til å forplante seg.

»Det vil være meget, meget farligt for vores samfund. Hvis parterne i sagen føler, at det har med racekrig at gøre, så er det svært at overbevise om det modsatte. Jeg er meget nervøs for, at de gør det til en racekonflikt.

Vi er på vej derhen, hvor den tikkende bombe er klar til at detonere,« siger Mohammed Aslam.

Hizb ut-Tahrir blandet seg for alvor inn i bandekrigen på forsommeren i år, da det ble delt ut en løpeseddel som redegjorde for håndteringen av bandekonflikten. Denne varsler ytterligere uorden, mente HuT, som ellers fremhever «dem mot oss»-fenomenet og advarer mot at danske politikere og medier «forsøker å utnytte konflikten til fordel for deres islamfiendtlige dagsorden». HuT oppfordrer også muslimer til å motstå integrasjon, og advarer om at håndteringen av konflikten fra politikere og medier kan få fatale konsekvenser. Organisasjonen vil imidlertid ikke konkretisere hva slags konsekvenser de sikter til.

Skoleleder Lise Egholm ved Rådmandsgades Skole – hvor de aller fleste elevene har innvandrerbakgrunn, og hvor syv skuddhull i vinduene vitner om at skolen bokstavelig talt ligger i skuddlinjen for de siste årenes konflikt – sier:

»Det begyndte som en kamp om hashmarkedet, men nu har det udviklet sig til noget, der desværre rækker meget længere.

Der er en enorm vrede og stærke aggressioner blandt nogle af de unge på Nørrebro. De føler sig ikke som en del af samfundet, de føler sig ikke anerkendt, og de føler sig ikke som medborgere.« Hun mener, at hovedstaden nu betaler prisen for, at danskerne selv har været med til at skabe et parallelsamfund.

Københavns Politi, som etterforsker bandekrigen og blir beskyldt for rasisme av innvandrerne, bekrefter at rasekortet har fått følger for nivået på selve den kriminelle bandekonflikten.

– Det er virkelig mange som fisker i rørt vann, og det foregår på begge sider, sier sjefspolitiinspektør Per Larsen til Jyllands-Posten. – Noen forsøker jfr. deres retorikk å tegne en bestemt dagsorden. Det er bandene, som føler seg presset og det er et forferdelig dilemma for oss. Mange vil gjerne se oss gjøre en innsats ute i byen, mens andre har ført en kampanje mot politiet. Og så skjer det at man spiller kortet, man sier at det er dem mot oss, men det er vanskelig å konkret vurdere hvor reellt det er. Likevel er det emne som alltid innholder mye bensin til å helle på bålet.

Vi ser også Hizb ut-Tahrir, der har en politisk interesse i at spille kortet og dermed opildne folk til at tilslutte sig bevægelsen. Vi ser, at i hele det her bandekonflikt- område, er der underliggende en masse skjulte dagsordener, man forsøger at udnytte, og som er meget svære at overskue,« siger Per Larsen.

I disse dage og uger har AK81 indledt en ny offensiv i bandekrigen. De kører rundt med tæskehold og provokerer. Det har på den anden side ført til, at indvandrerne igen har opstillet vagter og visiterer helt udenforstående borgere.

»Det er helt grotesk, og problemet er, at man får en fornemmelse af, at denne konflikt er hverdag, og så er vi netop gået et skridt op af stigen i forhold til bandekrigen.

Det her er noget af det mest komplekse, som politiet har stået over for,« siger Per Larsen.

Hverken Københavns politi eller Politiets Etterretningstjeneste (PET) vil kommentere hva politiet vet om hvor ofte rasismekortet blir brukt i for eksempel moskèer eller ved arrangementer der unge muslimer er samlet.

– Detaljene i de prosessene som kan ende fryktelig galt, har vi ikke til hensikt å underholde offentligheten med, sier Per Larsen.

Det er ikke første gang, at de autonome og indvandrere danner fælles front mod statsmagten personificeret ved politiet. Det sås sporadisk i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i marts 2007, og da aktivister ville besætte en bygning på Grøndalsvænge senere samme år. Det er ikke til at sige, om optøjerne sidste weekend var aftalt mellem aktivister og indvandrere, men mens indvandrerne på den ene side åbenlyst taler om, at de har fælles alliance, så er det nærmeste man kommer fra den anden part diskussionerne efter lørdagens ballade, der findes på anarkistiske hjemmesider.

Således mener «Sorte Ravn» på Anarkistisk Debatforum, at der bør organiseres en decideret alliance, sådan som det er tilfældet i Malmø, mens «Jungledyret Hugo» mener, at man skal gribe fat i Blågårds Plads Gruppen, som er den førende indvandrerbande i København, så bandeledelsen kan forklare deres yngre kammerater, hvilke mål man skal gå efter i en «riot» – gadekamp.

Rasmus Pinnerup, studerende fra København, skriver på debatforummet, at det er tankeløst, at indvandrerne kastede med sten mod forbikørende biler, som det var tilfældet i Tingbjerg, samtidig med at kampene bølgede på Nørrebro. Rasmus Pinnerup konstaterer dog med tilfredshed, at weekendens oprør mod «den statslige racisme» på Nørrebro tegnede et klart billede af sabotage: »sabotage mod Danske Bank, Amagerbanken og Streckers-kæde- baren på hjørnet af Blågårdsgade, men ingen skade mod private eller små lokale forretninger.« Rasmus Pinnerup ønsker ikke at deltage i artikler i Morgenavisen Jyllands-Posten, oplyser han. Hos Københavns Politi følges udviklingen nøje.

»Der er nogle af de unge indvandrere, der let lader sig invitere med til festen. Det er noget af det værst tænkelige, at de får smag for det her,« siger chefpolitiinspektør Per Larsen.

Aktivist-miljøet i Købehavn er i følge PEt blitt ytterligere radikalisert og langt mer samlet de siste årene. Dette skal skyldes den kampen som oppstod etter at Ungdomshuset på Jagtvei 69 ble ryddet i mars 2007. En del av dette miljøet har de siste månedene vært aktive i gruppen «Kirkeasyl», som organiserte de avviste irakiske asylsøkernes besettelse av Brorsons Kirke på Nørrebro.

Deres vrede virker enorm, efter at politiet tidligere på måneden gik ind i kirken og anholdt 17 irakere.

Det førte til voldsomme uroligheder ved kirken, og miljøets forståelse af, at staten er racistisk, blev formentlig yderligere forstærket.

Med vrede aktivister og vrede indvandrere er der linet op til et hedt efterår i København.

Der er indtil videre ikke tegn på, at bandekonflikten er ved at blive løst, mens det københavnske klimatopmøde venter om få måneder. Noget, der traditionelt får aktivisterne på banen.

»Det er noget, vi har fokus på,« lyder det fra Per Larsen.

Khaled Alsubeihi fra Nørrebro har foreslået et forsoningsmøde mellem indvandrerunge og politiet for at få dæmpet problematikken.

Skoleleder Lise Egholm mener, at der skal sættes en massiv og konsekvent indsats i værk for at få fat i de unge generationer, mens Mohammad Aslam fra Mjølnerparken bl. a. efterlyser flere tilbud til de unge indvandrere.

I Mjølnerparken siger en 24-årig mand, som er en del af det hårde miljø: »Jeg ser ikke nogen løsning. Det kommer til at gå helt galt. Det her handler om racisme.

Det er et angreb på folk, der har en anden etnisk baggrund.«


Jyllands-Postens artikkel «Dem og os» av journalistene Carsten Ellegaard og Orla Borg ble publisert 30. august 2009, og er sub. only.

Les også Jyllands-Postens artikkel «Ingen elsker Danmark nu» av journalist Orla Borg.