Gjesteskribent

Av Kasper Støvring

“Symbolpolitik” – enhver kan høre, at det er et nedsættende ord for den slags politik, der i virkeligheden ikke betyder noget. Symbolpolitik har kun signalværdi, hedder det, og den reduceres til en ren markering uden reelle konsekvenser.

Ligesom dens tvilling, nemlig værdipolitikken, ønsker mange meningsdannere derfor at tage afsked med den. Forleden skrev lederen af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, at værdipolitikken skal smides på historiens mødding, fordi alt i bund og grund handler om den økonomiske politik. Lars Trier Mogensen fra Politiken, har ligeledes afvist værdipolitik som udtryk for det, han vrængende kalder “livsstilsproblemer”.

Men jeg vil vende det hele om og sige, at symbolpolitik er vigtig, ja, helt afgørende, fordi symboler og dermed den værdi og betydning, vi tilskriver ting og mennesker, rører ved det, der betyder allermest for os. Nemlig kultur, identitet og følelser.

Jeg vil føje til, at mange af vores problemer i mødet med andre kulturer, der ikke ét sekund tvivler på symbolpolitikkens betydning, består i, at vi har svært ved at udtrykke stolthed over vores egen kultur. Det vil jeg vende tilbage til.

Men først vil jeg dvæle ved nogle eksempler på aktuel symbolpolitik.

Eksempler på aktuel symbolpolitik

I det første eksempel kan de fleste vel udmærket se betydningen af symbolpolitik. Det gælder nemlig muslimers kamp for at etablere en moské eller et såkaldt “kulturcenter” på Ground Zero i New York. Altså på det sted, hvor World Trade Center blev angrebet af islamiske terrorister den 11. september 2001.

Planen om at bygge en moské er dybt kontroversiel, og der er mange voldsomme følelser involveret, ja, selv den amerikanske præsident er gået ind i debatten, og har erklæret sin støtte til planen.

Han kritiseres af adskillige mennesker, der mener, at bygningen, der i sig selv er et religiøst symbol, vil være en forhånelse af de mange døde ofre for den islamiske terror begået i netop religionens navn.

Det andet eksempel på symbolpolitik kan færre se betydningen af, om end der også her er stærke følelser på spil. Det drejer sig om forbuddet mod minareter, der blev vedtaget efter en folkeafstemning i Schweiz for nylig.

Minareten er det tårn på moskeen, hvorfra der flere gange dagligt højlydt kaldes til bøn, og det skal forbydes, fordi det ikke hører hjemme i et vestligt kulturlandskab, hvor de kristne kirker har forrang.

Altså er det et forbud af symbolsk betydning, fordi det understreger rangforholdet mellem kristendommen og islam. I stil med stormoskeer med gyldne kupler ses meterhøje minareter desuden som symboler på islams ekspansionstrang og skal som sådan inddæmmes.

Mit sidste eksempel på symbolpolitik anses af mange for at være netop dét – altså symbolpolitik, som de selv forstår det. Det vil sige som en ligegyldighed uden reel konsekvens, fordi den kun vil ramme ganske få mennesker. Det drejer sig om forslaget om burkaforbuddet.

Det er, siger man, udelukkende udtryk for politikeres forsøg på at skaffe billige point. Eller det er ren chikane af et religiøst mindretal, og politikerne skulle hellere bruge deres kræfter på mere relevante ting end at snakke om en håndfuld burkaklædte kvinder.

Men fordi symbolpolitik er særdeles vigtig, er antallet af burkaer komplet uvedkommende. Det er signalet og markeringen, som jo i sig selv er symbolske handlinger, der er afgørende. Signalet består i at vise, at kvindeundertrykkelse strider imod dansk kultur. Og markeringen består i en vilje til at sætte vores kulturværdier igennem.

Vi skal genbekræfte vores egen identitet

Her er vi så ved min afsluttende pointe.

Den stærkeste kultur vinder i længden, og Vestens magt er på retur til fordel for andre kulturer, der ikke tøver med at kæmpe for deres værdier. Kun ved at genbekræfte vores egen identitet, kan vi gøre os håb om at integrere indvandrerne og styrke vores egne værdier.

Og her spiller symbolpolitik en afgørende rolle.

Kasper Støvring er forfatter, foredragsholder og forsker i kultur og litteratur. Han har utgitt flere bøker, blant andre Blivende verdier og Det etiske kunstværk. Støvring har hjemmesiden Kulturkritik.dk, er medskribent på nettsiden Nomos og har fast spalte i Jyllands-Posten, der han skriver om kulturens avgjørende betydning i aktuelle konflikter nasjonalt såvel som internasjonalt.

Artikkelen Symbolpolitik er ikke ligegyldig, den er afgørende ble første gang publisert i Jyllands-Posten 25. august 2010, og er gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.

Les også

-
-
-
-