Poesi

Tiden før er preget af et stærkt nomos – Loven: det hierarki av traditioner, vaner, normer, ritualer, der regulerer dagliglivet, i sidste instans forankret i en forestilling om et forsyn.

Der er nære forbilleder, og der er retningslinjer i kulturen, som den enkelte forventes at tilegne sig, tilpasse sig, indordne sig under. Der er hierarki, og der er en tradionelt funderet, trosbaseret autoritet, der igennem århundreder har været ret uutfordret i sin basis.

Der er fundament, der er søjler, støtte- og stræbepiller og piedestaler. Tiden før er vertikal i sin orientering som en gotisk katedral. Der et «oppe» og et «nede» – og «oppe» er ikke bare Gud, det er forældre, myndigheder, ældre. Og det er historien – som vejen ad hvilken.

Henrik Jensen 2. Før mig og efter mig. Det faderløse samfund (2006)