I min ungdom læste jeg Alan Paton ”Cry my beloved country” om SydAfrika. Dengang udspillede de virkelig triste historier sig langt væk. Nu er de kommet hjem. Den ene tristere end den anden. Historien om Jannie Bøgh, der troede hun levede i Danmark, men opdagede at frygten og islam hersker på hendes skole, er noget af det mest deprimerende jeg har læst længe. Fordi det netop ikke handler om vold og trusler, men om danske lærere i deres arbejde.