Når litteraturen kunne overleve marxismen i 1970’erne og kulturradikalismen i 1980’erne, kan den overleve alt. Det mener litteraturformidlingens konge.

Den 66-årige Iben Holk er en af landets mest produktive og roste litteraturformidlere. 13 antologier om bl.a. Ole Sarvig, Jørgen Gustava Brandt, Inger Christensen, Per Højholt, Peter Seeberg, Henrik Stangerup, Henrik Nordbrandt, Thorkild Hansen og Jørgen Leth er det blevet til, siden Iben Holk blev cand.phil. i nordisk filologi i 1977, dansklærer i gymnasiet og programmedarbejder ved DR og fortsatte som konsulent og redaktør ved Jyllands-Postens forlag Centrum 1980-1985. For tiden arbejder han på et bind om digterfilosoffen Johannes V. Jensen. Dertil kommer ”Epoke”, som er en litteraturkanon på nettet om dansk litteratur før 1900, og som i bogform ville fylde 1.500 sider.

Selv husker jeg en antologi, hvor Iben Holk krævede ”Sovjet ud af Rusland!” Hvilket skete, blot få år senere. Forinden havde han i en debat i dagbladet Information i 1981 spurgt: ”Hvem siger, at Sovjet eksisterer ved udgangen af dette århundrede?” Bortset fra disse profetiske ord kan det være svært at påvise nogen direkte kobling mellem litteratur og social virkelighed. Så hvorfor al denne formidling?

Iben Holk, litteraturen står jo der på hylderne lige bag dig. Hvorfor har den brug for dig?

»Om den har brug for mig? Dér fik du mig! Nej, litteraturen har som sådan ikke brug for mig, men som formidler er jeg tilfreds med det, jeg har leveret. Tag bogen om Jørgen Gustava Brandt fra 1979; dengang i 1970’ernes marxistiske-maoistiske antiæstetiske periode var forfatterpersonligheden ikke relevant, tværtimod, så dér kan du godt sige, at litteraturen havde brug for mig. Selvfølgelig kan og skal et litterært værk tale for sig selv, men at læse om et værk kan ofte være lige så interessant som værket selv, det er et spørgsmål om det filosofiske niveau. Desuden kan en litterær analyse være med til at stimulere, især hvis analysen forholder sig til kunstneriske og menneskelige værdier i stedet for til ideologiske eller politiske overbevisninger. Dette har været vigtigt for mig, da jeg skrev ”Epoke”.«

Som var Biblioteksstyrelsens idé?

»Biblioteksstyrelsen havde en plan om at etablere en litteraturside, der skulle præsentere dansk litteratur. Silkeborg Bibliotek blev nævnt som idérig og nyskabende, og da jeg selv er opvokset og tog en lærereksamen dér, henvendte jeg mig. Jeg var netop blevet skilt efter 25 års samliv, men da sønnen flyttede hjemmefra, gik det hele i stå.

Det var pragtfuldt at gense sit gamle bibliotek, der slet ikke var til at genkende. Vi besluttede os for 1800-tallet, og jeg fik mit arbejdsbord i en afdeling med et dusin ansatte, dejlige mennesker, god stemning. Jeg arbejdede helt vildt, for jeg skulle jeg også nå at læse romanerne. Det ordnede jeg om natten. Når jeg sent om eftermiddagen kom hjem, lavede jeg en god middag til en flaske rødvin og gik i seng, vågnede ved 24-tiden, begyndte min læsning og gjorde notater, sov igen et par timer og op kl. 7 og mødte sammen med de andre på kontoret. Sådan i tre år, uden ferier, det var alletiders og meget tilfredsstillende, alt lykkedes. Og jeg slap for at se tv!«

Hvor ligger Epoke?

”Epoke” er hverken til højre eller venstre, men skrevet op imod fikserede ståsteder som f.eks. kulturradikalisme. Jeg skal ikke frelse eller omvende nogen! Når ”Epoke” er blevet populær, hænger det uden tvivl sammen med formen og mediet. Mediet er jo delvis usynligt; der er ingen af de bogsky studerende, der kan se, hvor meget det fylder. I bogform ville ”Epoke” være en tung sag at have i tasken, men nettet er jo et bassin, hvor bunden ikke kan ses, derfor virker det så let. Og i modsætning til bogformen kan man med præcision og hurtigt klikke til andre temaer og henvisninger – uden at det fylder. Vi har fundet en form, hvor biografierne fylder ca. 15 sider og den enkelte romananalyse ca. 10 sider. ”Epoke” har været oppe på 2.000 besøg om dagen. Tænk, hvis jeg fik 10 øre pr. gang! Litteratur for mig, det er livsudfoldelse, simpelthen.«

 

Første gang i Jyllands-Posten