Nytt

Som et ledd i nødvendige økonomiske innstramminger har den danske regjeringen og Dansk Folkeparti (DF) inngått et forlik om en samlet spareplan på 24 milliarder kroner, som blant annet innebærer kutt i barnetrygden, ulandsbistanden og en halvering av dagpengeperioden for arbeidsledige.

Danmark bruker mer enn 14,5 milliarder i året på barnetrygd, og budsjettforliket innebærer et tak på maksimalt 30.000 kroner i barnetrygd i året pr. familie. Dette vil primært vil ramme ikke-vestlige innvandrere da disse i gjennomsnitt har flere barn enn etniske dansker.

Dansk Folkeparti lægger ikke skjul på, at besparelsen hovedsagelig vil ramme indvandrer- og flygtningefamilier.

– Det er bare et snit, vi har lagt, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, om aftalen om at sætte et loft på 30.000 kroner i børnefamilieydelse, som en familie kan modtage årligt.

– At det så også rammer folk med mange børn, det er vi da fuldstændig bevidst om, siger Pia Kjærsgaard.

Rammer også danske familier
Det er familier med tre eller flere børn, der især må holde for. Her er familier med to ikke-vestlige forældre klart overrepræsenteret.

Dansk statistikk viser at nesten tre av ti familier med ikke-vestlig bakgrunn har tre eller flere barn. Tilsvarende andel er bare 17 prosent for par hvor foreldrene har etnisk dansk opprinnelse og 18 prosent for par der foreldrene er vestlige innvandrere.

Men aftalen rammer også danske familier, siger Pia Kjærsgaard.

– TV2 havde et indslag med en meget, meget sød dansk familie med seks børn. Der rammer det altså også. Men det er da fuldstændig rigtigt, at det rammer folk, som får mere end seks, syv, otte, ni… 10 børn. Og vi ved rent statistisk også – i de fleste tilfælde – hvem det er. Det er jo så bare en kendsgerning, siger Dansk Folkepartis formand.

I rene tall betyr regjeringens avtale med DF at 14.158 familier med ikke-vestlig bakgrunn vil bli rammet av innstrammingen i barnetrygden. Disse familiene har til sammen 50.640 barn.

Pr. 1. januar lever 405.440 barn i familier med minst tre barn i Danmark. Selv om mange barn blir rammet av nedskjæringene i barnetrygden, vil flere gå fri: 312.125 familier har kun et barn, og mottar mindre enn 30.000 kroner i året i utgangspunktet. 327.795 familier har to barn, noe som til sammen utgjør 655.590 barn. I denne gruppen blir familiene rammet dersom et av barna er under to år og ingen er over seks.

Reglene vil bli fullt gjeldende fra 2013

Børnefamilier kan maksimalt få 30.000 kr. udbetalt om året, når reglerne er fuldt gældende fra 2013. Det vil primært ramme familier med flere end to børn.

En familie med tre børn på 0-2 år, 3-6 år og 7-17 år mister 11.560 kr. om året.

En familie med to børn på 3-6 år og et barn på 7-17 år mister 7976 kr. om året.

En familie med et barn på 0-2 år og et på 3-6 år mister 840 kr.

Når de nye reglene om barnetrygd blir innført, vil det bidra med i alt 1 milliard til den samlede spareplanen på 24 milliarder.

Regeringen og DF er også blitt enige om å fryse ulandsbistanden på 15.2 milliarder kroner i året, noe som over tre år betyr 2.3 milliarder mindre til ulandene.

Mens opposisjonen og bistandsorganisasjoner kritiserer nedskjæringene, viser en meningsmåling Rambøll/Analyse har foretatt for Jyllands-Posten viser at et flertall på 62.4 prosent ser positivt på regjeringens innstramminger av barnetrygd og ulandsbistand. Et knapt flertall er imidlertid negative til halveringen av dagpengeperioden fra fire til to år.

Her mener 48,1 pct. af vælgerne, at dagpengebesparelserne er en dårlig idé, mens 43,3 pct. af de adspurgte mener, at halveringen af dagpengeperioden er en god idé.

Venstres politiske ordfører Peter Christensen ærgrer sig over befolkningens modvilje mod halveringen af dagpengeperioden.

»Jeg tror i høj grad, at det skyldes, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har forsøgt at bilde danskerne ind, at der ikke er nogen regning at betale, og at man kan smide rudekuverterne ud. Det påvirker desværre danskerne, for de er selvfølgelig helst fri for at betale regningen,« siger han.

Regjeringen og DF får støtte fra EU til den nye gjenoppretningsplanen som skal styrke statskassen. EU’s økonomikommissær, Olli Rehn, betegner de massive sparetiltakene som nødvendige:

– Ja, de er nødvendige. Det er meget vigtige tiltag rettet mod finansiel konsolidering i Danmark, der også har stået over for et mere begrænset finansielt råderum i den seneste tid. Derfor er det helt sikkert et skridt i den rigtige retning, siger Olli Rehn.

Økonomikommissæren fremhever at flere EU-land også har lagt frem spareplaner og strukturreformer. Både Spania, Hellas og Storbritannia har lagt frem forslag til innstramminger og endringer den siste tiden, og Italia ventes snart å følge etter.

Jyllands-Posten: Børnecheck-loft rammer udlændinge

Jyllands-Posten: Flertal støtter beskåret børnecheck