Feature

Vor værens inderste anskuelse er ifølge den tyske ånd oplevelsen af lidelse. Uden den, ingen kunst, filosof eller teori. Havde Schopenhauer været amerikansk rapper, havde han måske sunget, Life’s a bitch waiting for interpretation, men det var han jo ikke, så i stedet skrev han i en optegnelse, at han allerede som 17-årig måtte afvise, at verden var skabt af en god og barmhjertig gud, men at det snarere var mere sandsynligt, at den var skabt af en djævel, der nu morede sig ved at betragte menneskenes fortvivlede lidelser.
Schopenhauer var og blev anti-romantiker og beskrev mennesket som ramt af eksistentiel kolera i den værst tænkelige af alle verdener. Dette sortsyn gav naturligvis hans moralfilosofi en særlig realistisk karakter. Centralt heri står en advarsel mod moralsk hybris og hykleri, og den er i mine øjne mere anvendelig end hans krasse menneskesyn, som nok vil falde mange for brystet, inklusive mig selv på en god dag.
…..
Selv om det er hævet over enhver tvivl, at mennesket gemmer på en etisk samvittighed – og en forestilling om, at noget tords alt er godt, noget andet ondt – så betyder det ikke, at mennesker opfører sig derefter. Egentlig er det såre banalt, men det kan være godt at få gentaget: Bare fordi vi er i stand til at tænke os til det gode, så gør vi det ikke nødvendigvis selv – eller af os selv.
Idealer kan være gode, men regn ikke med, at idealisterne efterlever dem i deres eget liv, tænk bare på Gandhi, askesens talsmand nr. 1, huinduernes svar på John Lennon i Jesussandaler, varemærke for såvel ungdom som venstrefløj. Og som viste sig at være noget af en horebuk, så snart det angik ham selv, og stort set kneppede alt med en puls. Eller tænk på de halalhippier, som offentligt forsvarer folkeskolen med næb og klør, men sætter deres egne børn i privatskoler.
I stedet for at gøde jorden for hykleri undlod Schopenhauer at opstille en universalløsning for menneskers moral. Han skrev:
Man skal ikke forvente, at jeg vil opstille et alment moralprincip, en slags universalopskrift for hvordan man frembringer alle tænkelige dyder (…) Vi vil i det hele taget under ingen omstændigheder tale om, at mennesket bør gøre dette eller hint, for sådan taler man kun til børn og til folkeslag, der endnu befinder sig på barnestadiet, men ikke til dem der har tilegnet sig den dannelse, der knytter sig til en tid, der er blevet myndig.

Mikael Jalving Schopenhauer eller Søvndal? i anledning en ny bok om Arthur Schopenhauer (bildet)

Søren R. Fauth: Schopenhauers filosof. En introduktion, 408 sider, 299 kr. Udkommer den 6. maj.