Tavle

Professor i sosialøkonomi, Jørn Henrik Petersen (69) ser tydelige forfallssymptomer ved den danske velferdsstat. Politiken.

 Han har skrevet flere bøger om velfærdsstatens historie og værdigrundlag, senest ‘Pligt & ret, ret & pligt’ fra 2014.

Ifølge Jørn Henrik Petersen er vi på vej til at få en ny underklasse, der består af de kronisk arbejdsløse.

»Vi vil i de kommende år stå med en ganske stor gruppe unge mennesker, som, uanset hvor meget vi brøler ’pligt og ret’ og ’nyttejob’, ikke kan få et job eller tage en uddannelse. De vil – og det er det, jeg ikke kan lide ved den politiske retorik – ende som marginaliserede, som udstødte. Måske også foragtede. Og fattige, oven i hatten. For nu sørger vi for, at hvis ydelserne ikke er lave nok til, at folk søger beskæftigelse, sætter vi ydelserne en tand længere ned«.

Ikke alle kan henge med, og all snakk om at alle skal ut i arbeidslivet tilslører at det ikke er plass til dem.

Hvad er der i vejen med det?

»Der er ingen, der tør sige det, så nu siger jeg det så: Der er en ikke ubetydelig andel af menneskenes børn, som Vorherre ikke har udstyret med sådanne gaver, at de er i stand til at gå igennem en erhvervsforberedende uddannelse. Og hvad skal vi gøre med den del af en generation? Det kan jo ikke nytte noget, at vi tror, at vi kan piske alle igennem uddannelsessystemet«.

..

Jørn Henrik Petersen vil ikke se sig selv som blot endnu en kritiker af Socialdemokratiet. For ham handler det om, at vi alle sammen skal ændre indstilling, hvis vi skal have et ordentligt samfund, hvor vi passer på de svageste.

»Jeg kan se, at der har været tendenser til, at alle rager til sig. Just det bryder med den socialdemokratiske idearv, der betonede mådeholdet og generøsiteten. Det økonomiske menneske har vundet over det velfærdsstatslige menneske. Det er forklaringen på velfærdsstatens dybe krise. Men derfor skal vi stadig tale ordentligt til hinanden«.

»Og det nytter ikke, at vi accepterer, at vi har hjemløse, eller at vi accepterer, at der er så mange, der skal leve på en sådan måde, at børnene ikke kan gå til en børnefødselsdag. Vi har nogle reelle problemer i Danmark. Og vi skjuler dem godt og grundigt, fordi vi er så optaget af, at vi ikke skal have en højere marginalskat. Der skulle vi måske nok stoppe op en gang imellem og sige nej, men for pokker, hvor er vi blevet selvfede. Vi har det jo godt. Vi har det jo bragende godt. Mange af os«.

..

Hvad er det, du ønsker af os?

»Vi må diskutere, hvordan vi kan lave om på det her. Det er ikke nemt, fordi det dybest set handler om, hvordan vi hver især skal opføre os, hvis velfærdsstaten skal overleve. Vi har skabt et samfund, vi havde grund til at være stolte af, men det krævede nok mere af os, end vi var i stand til at leve op til. Det var tænkt så godt, men nu er det ved at krakelere«.

»Det er forfaldsprocessen, min bog skitserer. Den er både en analyse og et opråb: »Something is rotten in the state of Denmark«. Og socialdemokraterne har medansvar for råddenskaben. Vi skal ikke gå i skjul bag ’konkurrencestatens’ slør. Vi skal genoplive gamle dyder; men det er svært. Syndefaldet har jo fundet sted«.