Av Morten Uhrskov Jensen

Det kan diskuteres, hvilken af Europas storbyer der er længst fremme i disciplinen at synke ned i det fuldstændige anarki. Malmø er en mulighed, Rotterdam ligeså. Men jeg hælder til EU´s hovedstad Bryssel.
Den tyske udgave af Financial Times bragte den 12. marts historien om de kaostilstande, der hersker i flere og flere af Bryssels kvarterer. Det drejer sig i første række om Anderlecht, Molenbeek og Vorst, men i stigende grad også om det gyselige område, der huser en lang række EU-institutioner, deriblandt Parlamentet, Ministerrådet og EU-kommissionen.

Jeg var selv i Bryssel for et års tid siden, og det var slående og uhyggeligt, at man kun skulle få hundrede meter væk fra den underskønne Grote Markt/Grand Place, før man kulturelt lige så godt kunne have befundet sig i et arabisk land. Så multikulturen har kronede dage i Bryssel, ingen tvivl om det.

I de nævnte kvarterer er det i stigende grad sådan, så politiet optræder i rollen som tilskuer. At forsøge at udføre politiarbejde kan medføre og har medført at blive omringet af »unge«, hvorefter de, der skulle anholdes, befries. Det har medført skudepisoder, hvor der har været anvendt kalashnikovs. En sådan nyttig maskinpistol kan ifølge artiklen erhverves for mellem 200 og 300 euro.

Det nye er, at ansatte ved EU, og også NATO (som har hovedkvarter uden for byen), overfaldes og maltrakteres. Da kristendemokraterne offentligt kritiserede, at politiet ikke patruljerede i bestemte områder, modtog partiet i hundredvis af e-mails fra parlamentarikere, ansatte, lobbyister og pårørende om forholdene. Læs selv nærmere i artiklen om de uhyggeligt afstumpede overfald.

Selv det liberale parti (vel nærmest at sammenligne med Det radikale Venstre i Danmark) synes at have fået nok. Gruppeformanden i det flamske parlament Sven Gatz kræver således »standretter, nultolerancezoner og „night courts»« med New York som forbillede.
Behøver jeg at nævne, at de nævnte bydele er kendetegnet ved »butikker med arabiske skrifttegn, kvinderne iført tørklæde og for 90 procents vedkommende af beboere med marokkansk afstamning«?

Det fromt udtalte ønske

En socialarbejder, Fouad Ahidar, selv af marokkansk afstamning, og som for længst har fået nok og forlanger nultolerance, udtaler desværre også en tåbelighed hørt mange gange før: »Der er kun et par hundrede kriminelle i Molenbeek og andre kvarterer«, skriver avisen, og Faoud Ahidar fortsætter linjen ved at sige, at »de ødelægger hele fællesskabet i denne by«.

Lad os lege med på tanken. Vi forestiller os, at man den dag i morgen fik sat de »par hundrede« bag lås og slå, og alt ville være fryd og gammen. Man tænker ikke, om problemet mon stikker lidt dybere? At der muligvis øjeblikkelig ville dukke yderligere et »par hundrede« op og så fremdeles? At der muligvis i Bryssel er skabt uløselige problemer som følge af en udlændingepolitik, hvor Danmark slet, slet ikke kan følge med? At det er tæt ved at være derhenne, hvor kun en form for permanent nødretstilstand i Bryssel ville kunne dæmme op for det uhyggelige teater, der netop nu spiller anden eller tredje akt, men som sagtens kan nå til ubeskrivelige fjerde og femte akt, hvis ikke de belgiske myndigheder vågner op?

Bryssel fører
Opprinnelig som blogg i Jyllands-Posten17.03.10.
Gjengitt med forfatterens velvillige tillatelse.

Baggrund:
Morten Uhrskov Jensen er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det national-konservative tidsskrift Nomos.

Andet:
Forfatter til bogen «Et delt folk» om den danske udlændingepolitik 1983-2008.

Les også

-
-
-
-
-
-
-

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂