Gjesteskribent

Mens den ene terrorist efter den anden bliver spottet af PET og anholdt af myndighederne, har dannede medier som f.eks. Politiken travlt med at understrege, at indvandrerdebatten skam snart forsvinder helt. Den er simpelthen ved at blive udfaset ligesom skibsværfter og arbejdspladser i produktionserhvervene.

Her har avisen tilsyneladende ikke taget højde for somalierne. Alene de, vistnok blot 17.000 mennesker, der mestendels lever i en alternativ virkelighed finansieret af velfærdsstaten, kan holde liv i indvandrerdebatten, så Politiken skammer sig helt ud til Trianglen, så vi siger tak til alle herboende socialbedragere og bombemænd fra den fallerede ikke-stat Somalia – med den eneste beklagelse, at de desværre ikke er ikke det eneste ikke-vestlige problem i Danmark. Gid det var så vel.

I stedet hober problemerne sig op, sådan som man kan forvisse sig om i Morten Uhrskov Jensens velskrevne folkebog Indvandringens pris. På vej mod et fattigere Danmark, der burde husstandsomdeles, primært i byernes pæne kvarterer, hvor de liljehvide eliter bor på nogenlunde sikker afstand af indvandringens konsekvenser, men alligevel – som en art poetisk retfærdighed – får lov at betale til indvandringen via skatter og stigende afgifter. De snakker bare ikke om det.

Morten Uhrskov skal nok høste en masse ballade for den bog. Da de Radikales integrationsordfører Liv Holm Andersen var i studiet iDeadline forleden for at diskutere med forfatteren, var hun komplet ude af stand til at imødegå bogens præmis og talmateriale. Hun var bare imod Morten Uhrskov og – viste det sig – blind tilhænger af et universelt retskrav til indvandring til Danmark. Det sidste overraskede mig lidt. Jeg var ikke klar over, at de Radikale var så gale, men man bliver som bekendt klogere med alderen, hvorfor jeg beder til Vorherre om, at Liv Holm Andersen må blive mindst 200 år.

Morten Uhrskov fortjener et skulderklap for at tale Konsensusdanmark midt imod. Endelig et mandfolk i stedet for alle disse tøsebørn i politik og medier; endelig en mand, der vil sit folk det bedste og tør sige tingene, som de er, selv om det ikke giver status på de bonede gulve eller gavner karrieren.

Mens vi snakker om indvandringen, stiger prisen, vær sød at huske det. For hvert år kommer mindst 10.000 nye ikke-vestlige indvandrere til landet, og udgifterne – der ikke alene er pekuniære, men tillige sociale og kulturelle – følger med som en sort skygge.

VK eller S-SF – det gør ingen reel forskel. Liberal Alliance slet ingen. De borgerlige er næsten ligeså økonomisk lamme og kulturblinde som de røde. Det er den samme suppedas. Fogh eller Thorning – samme dej, samme spin, samme pladder.

Imens glider vi længere og længere ned i pløret på vej mod et fattigere – og mere uroligt – Danmark. Kære danskere: Jeg fatter ikke, at I finder jer i det.

Men hvad skal vi gøre, hører jeg allerede et pigebarn på Facebook spørge?

Her er jeg uenig med Morten Uhrskov. Vi skal stoppe indvandringen fra ikke-vestlige lande senest kl. 16 i dag – ikke i morgen eller næste uge – og i stedet tage imod indvandrere, som er reelt interesserede i at leve i Danmark og bidrage til samfundet.

Det er ingen kunst. Det er ingen videnskab. Det er bare politik.

Mikael Jalving går i kødet på høj som lav, unge som gamle, blå som røde, levende som døde, imamer, kyllinger, kulturpaver og andre skabninger i Danmark og den omkringliggende verden

Baggrund:

Historiker og kommunikationsrådgiver

Andet:

Forfatter til bl.a. Absolut Sverige (2011), Mig og Muhammed (2010) og Magt og ret (2007)

Sted:

København

Website:

Besøg

document.no takker Jalving for tillatelse til å publisere hans bloggposter fra Jyllands-Posten

Les også

-
-
-
-
-
-
-
-

Les også