Gjesteskribent

Av Mrutyuanjai Mishra

David Coleman Headley – den formodede terrorist anholdt i Chicago – har ud over planer om at slå til mod Jyllandsposten og dræbe folk som Flemming Rose og Kurt Westergaard angiveligt haft planer om et terrorangreb i Indien. Så meget er kommet frem, efter at anklagerne mod ham er blevet offentligt kendt. I det hele taget er der ganske mange aspekter af denne sag, som bør få terrorforskerne op af stolen.

Indtil nu har terroreksperter kunnet berolige folk i Vesten ved at forsikre, at de islamiske terroristers domicil var de ufremkommelige bjergområder i Pakistan og Afghanistan. Derudover har mange længe haft den opfattelse, at terroristerne var uuddannede analfabeter, som, hvis de endelig fik lært at læse og skrive, havde erhvervet disse kundskaber på formørkede koranskoler – de såkaldte madrassaer.Men David Headley og hans sponsor, Rana, der begge nu sidder anholdt, er sønner af den pakistanske elite. Havde de boet i Danmark, havde de formentlig gået på nogle af de internationale skoler og gymnasier. David Headleys far, Saleem Gilani, var en prominent diplomat. I 1960′erne var han udstationeret i USA, og der mødte han David Headleys mor, Serrill Headley, der var en amerikansk kvinde født og opvokset i delstaten Pennsylvania.

Efter at David Headley, hvis fulde navn oprindelig var Sayyid Daood Saleem Gilani, blev født, flyttede familien til Pakistan. Forældrene blev dog skilt i de tidlige 1970′ere, og Serrill Headley rejste tilbage til USA, hvor hun efter nogen tid åbnede en bar og restaurant ved navn Khyber Pass i Philadelphia. Efter bruddet med sin mand fratog det pakistanske retssystem hende forældremyndigheden over sin søn, og hun måtte efterlade ham i Pakistan. Det er nærliggende at tro, at det er oplevelser som denne, der var årsag til hendes senere udtalelser om, at mænd bestemmer alt i det patriarkalske pakistanske samfund, og at kvinder ingen rettigheder har.

I Pakistan gik David Headley på militærskolen Hasan Abdal Cadet College, men efter mindst to forsøg lykkedes det moderen at genvinde forældremyndigheden. Hun blev endeligt genforenet med sønnen i USA i 1977. Flere ting tyder dog på, at genforeningen ikke forløb helt uproblematisk. David Headley havde svært ved at acceptere det faktum, at moderen ejede og drev en bar, og det samfund, han mødte i USA, har formentlig på talrige punkter stået i skarp kontrast til det samfund, han kendte fra i Pakistan.

Hvilke ydre og indre konflikter, det kan have givet anledning til, kan man langt hen ad vejen kun gisne om, men ifølge amerikanske dokumenter var David Headley involveret i en narkotikasag i Philadelphia i 1997. Tilsyneladende erklærede han sig skyldig og samarbejdede med retten, og derigennem fik han reduceret sin straf. I hvert fald fremgår det, at han assisterede agenter fra det såkaldte Drug Enforcement Agency i en operation, der involverede overvågning af indsmugling af et stort parti heroin og kokain.

I 2006 tog han navneforandring til David Headley, og der er rapporter om, at dette skete for at «vække mindre opmærksomhed, når han rejste.» Og David Headley rejste en del. Blandt andet var han i Indien, hvor han dels gjorde ophold i Mumbai men også besøgte byen Pune. Pune er en meget moderne by, der er fyldt med turister fra Vesten, der bl.a. besøger Indien for at meditere. I Pune boede David Headley klods op ad det jødiske center, og de aktuelle terroranklager mod ham lyder på, at almindelige indere ikke var det specifikke mål for de planlagte terroraktioner. Snarere skulle David Headley have ønsket at ramme vesterlændinge og jøder i Indien.

At netop vesterlændinge og jøder er attraktive terrormål, fremgår også af dokumentarfilmen Terror in Mumbai. På optagelser af telefonsamtaler under terrorangrebet hører man den pakistanske bagmand, Wasi, over for terroristerne understrege, at hver dræbt jøde er værd 50 andre dræbte. På denne måde er den terrorisme, som vi i dag oplever, en globalisering af antisemitismen.

Men hvad er det, der kan få terrorister i Mumbai og måske også David Headley til at terrorisere og dræbe fuldstændig uden empati for deres ofre? Er det alene den ideologi, der prædikes på koranskolerne? Eller medvirker også opvæksten i patriarkalske samfund, hvor mødrenes omsorgsfulde kontakt til børnene undertrykkes eller helt forhindres? Hvis krigen mod terror skal vindes, så må mekanismerne bag terrorismen klarlægges.

Jeg mener, at Danmark og Vesten i dag står over for en stor terrortrussel. Indrejsekontrollen bør derfor være endnu grundigere, og i paskontrollen må det registreres, om folk har besøgt lande som Pakistan og Afghanistan. Et vestligt klingende navn, en vestlig nationalitet og et vestligt udseende udelukker ikke, at man står over for en terrorist.

Mrutyuanjai Mishra er europeisk master i Menneskerettigheter og Demokratisering, freelanceskribent og samfunnsdebattør. Han er styremedlem i det danske Trykkefrihedsselskabet, og har bloggen Brændpunkt i Jyllands-Posten hvor han skriver om menneskerettigheter og demokrati med fokus på internasjonale forhold. Mishra kommer opprinnelig fra India og behersker fire indiske språk, samt engelsk og dansk

Artikkelen Hvorfor vælger en søn af en diplomat jihad? – Del to ble første gang publisert i Jyllands-Posten 22. november 2009, og er gjengitt i sin helhet med forfatterens vennlige tillatelse.